Den tyske sikkerhedstjeneste Bundesamt für Verfassungsschutz (BfV) anslår nu, at antallet af salafister i Tyskland, som er rede til at bruge vold, overstiger 10.000 personer – det højeste antal nogensinde.

Tilhængerne af denne fundamentalistiske form for islam, som ønsker at oprette kalifatet, er steget kraftig de seneste år, skriver Focus:

Ved årets begyndelse gik myndighederne ud fra, at der fandtes 9700 salafister i Tyskland. I slutningen af 2015 udgjorde de 8350 personer. Sammenlignet med 2013 er antallet næsten fordoblet frem til i dag. Den gangen var der 5500 salafister i Tyskland.

Der er stadig flere unge mennesker, som radikaliseres, siger man i sikkerhedskredse. Og den øgede tilstrømning til radikale grupper viser større variation. Den afhænger ikke af bestemte aktører, men er en generel tendens.

I et interview for nylig med DPA, talte chefen for Verfassungsschutz, Hans-Georg Maaßen, om en fundamental forandring af salafistmiljøet. «Vi er meget bekymrede for, at dette miljø ikke bare vokser, men også forgrener sig. Der er ikke bare en, to, tre eller fire personer, som fører ordet. Der er derimod mange forskellige, som dominerer salafistmiljøet. Og vi må holde øje med alle disse personer.»

I en kommentar i Die Welt skriver Michael Stürmer, at det er resultatet af mange års falsk tolerance og undervurdering af den trussel, som salafismen udgør.

Der eksisterer en stadigt mere selvskadende kultur for tilbageholdenhed, næret af dårlig samvittighed over fortiden, kombineret med en manglende evne til at forestille sig, hvordan tingene kan udvikle sig i fremtiden.

Angsten spreder sig i Europa, mener Stürmer. Mon ikke han har en pointe? Hvis man sætter brikkerne sammen i puslespillet i kombination med informationsværdien fra nyhedsstrømmen, er det så et billede af en fremtid i fred og frihed, der tegner sig?

Problemet er først og fremmest, at spørgsmålet ikke engang bliver stillet. En verden, hvor de intellektuelle stort set er holdt op med at gøre deres arbejde, og de kvasi-intellektuelle affejer alle forsøg på at se ind i fremtiden som uvidenskabelig, konspiratorisk eller farligt tankegods, ender i realiteten med en selvpåført mental funktionshæmning.

Stürmer er ikke bange for at tænke. Tilliden til samfundet er i fare, mener han.

Den vestlige retsstat kan tåle meget, men ikke alt. I århundreder har den været baseret på en uudtalt kontrakt mellem stat og borgere: Staten beskytter liv, legeme og ejendom, og forlanger lovlydighed og loyalitet til gengæld. Det er sent, men ikke for sent at genoprette den vaklende tillid.

Focus – Die Welt