Kopierede/fra hoften

Forside: Natascha Ree Mikkelsen og Knud Foldschack

 

Den værdipolitiske venstrefløj forholder sig udelukkende til følelser, men ansvarlige politikere og partier har i sagens natur andre prioriteter end velfærd for tilvandrede ikke-danskere. Mikkel Andersson kommenterer hos Kontrast – Debatten om syriske flygtninge er en pseudodebat.

“Debatten om de syriske flygtninge hjemsendelse er på sin vis en pseudodebat. … den underliggende debat handler om noget helt andet, for i praksis gør situationen i Syrien næppe nogen forskel for de positioner, vi ser aftegnet.

Hvis vi forestillede os, at Syrien var ubestrideligt sikkert, i den forstand, at tilbagevendte flygtninge ikke risikerede fængsling eller repressalier, ville den sidstnævnte gruppe – er det min påstand – mene præcis det samme og føre de samme argumenter i felten. De ville pege på velintegrerede yngre kvinder med gode karakterer og mange venner og retorisk spørge, om man ikke kan se, hvilken ressource de vil udgøre for Danmark.

… Hvis debatten så kom til at handle om personer uden for arbejdsmarkedet, syge, ældre eller ressourcesvage, ville argumentet være, at det er inhumant at udsende disse til en usikker fremtid. Hvilket det uundgåeligt indebærer at hjemrejse til et land, hvor man ikke længere har nogen tilværelse.

Derefter står man tilbage med en mellemgruppe af personer uden for arbejdsmarkedet, men i det tilfælde kan man så belejligt påberåbe sig princippet om lighed for loven. Når nu det er etableret, at de velintegrerede yngre og de ressourcesvage har lov til at blive, hvorfor skal man så negativt særbehandle restgruppen? Og således: permanent ophold til alle.

ANNONSE