
Den 1.100 sider lange rapport fra Verfassungsschutz, som danner grundlag for den tyske indenrigs sikkerhedstjenestens klassificering af AfD, som “højre-ekstrem”, er i vid udstrækning baseret på offentlige kilder, men indeholder også fortrolige oplysninger.
Ifølge sikkerhedskilder er dette grunden til, at rapporten ikke er blevet offentliggjort, rapporterer Die Welt.
Oliver Lembcke, der er professor i statskundskab ved universitetet i Bochum, kritiserer Verfassungsschutz for ikke at begrunde beslutningen, men kun erklære AfD’s kategorisering.
“Hvis borgerne skal få et indtryk af situationen og konsekvenserne af, at AfD bliver forbudt eller forbliver i det tyske partisystem, er en kategorisering fra en myndighed ikke nok. De statslige aktører skal finde en balance, mellem kildebeskyttelse og gennemsigtighed i beslutningsprocesserne,” siger Lembcke. “Ellers vil polariseringen kun vokse, og den er allerede alarmerende høj i dette område.”
Det samme gør Volker Boehme-Neßler, ekspert i forfatningsret og juraprofessor ved Carl von Ossietzky Universitetet i Oldenburg:
“Processen er skandaløs. Verfassungsschutz afsiger en hård dom, giver en usandsynlig begrundelse for den, og holder de påståede beviser for vurderingen hemmelige,” fortæller Boehme-Neßler til Welt am Sonntag. “Selvfølgelig har Verfassungsschutz lov til at holde dokumenter hemmelige. Det er trods alt en hemmelig tjeneste. Men den må heller ikke blande sig i partipolitik, som den gør her.”
Boehme-Neßler benægter også, at sikkerhedstjenesten er neutral:
“Det skal være klart, at Verfassungsschutz ikke er en uafhængig, objektiv og videnskabelig myndighed. Det er en myndighed, der er bundet af instruktioner og rapporterer til Indenrigsministeriet.”
Professoren, der mener, det handler om politisk forfølgelse, benægter, at dette giver grundlag for at forbyde AfD:
“Juridisk set har denne proces ingen relevans. En forbuds procedure kan ikke baseres på den. For at gøre det, skal det bevises, at partiet arbejder aggressivt og militant imod den frie demokratiske grundorden. Det ville ikke være nok bare at tale. Partiet ville være nødt til at handle aktivt. Det kan jeg ikke se her. Ikke engang Verfassungsschutz hævder det.”
Selvom rapporten er undtaget offentliggørelse, nævner den ifølge Die Welt, eksempler på offentlige udtalelser fra AfD-politikere, der har til formål at underbygge, at partiet er højreekstremt. Avisen giver tre eksempler:
1. Hannes Gnauck, medlem af AfD’s landsbestyrelse, sagde den 11. august 2024 i Zossen i Brandenburg:
“Vi skal også være i stand til at bestemme, hvem der tilhører denne nation, og hvem der ikke gør. At være tysker er mere end blot at have et statsborgerskabsbevis i hånden. Alle os, der er her på dette marked, er forbundet af meget mere end blot et fælles sprog. Vi deler et usynligt bånd, der simpelthen ikke behøver at blive forklaret. Hver og en af jer har mere til fælles med mig, end nogen syrer eller afghaner, og det behøver jeg ikke at forklare – det er simpelthen en naturlov.”
2. Dennis Hohloch, medlem af delstatsparlamentet, advarede den 25. august 2024 i Brandenburg (Havel) om en høj andel af migranter:
“Mangfoldighed betyder multikulturalisme. Og hvad betyder multikulturalisme? Multikulturalisme betyder tab af tradition, tab af identitet, tab af hjemland, mord, manddrab, røveri og gruppevoldtægt.
3. Martin Reichardt, medlem af Forbundsdagen, kritiserede en “misforstået migrationspolitik” på platform X i november:
“Misforståede migrations politik, og misbrug af asyl, har ført til en 100.000 gange større import af mennesker fra, dybt tilbagestående, og kvindefjendske kulturer.” Tweetet er ikke længere tilgængeligt online.
Ifølge den kommende indenrigsminister Alexander Dobrindt (CSU) vil rapporten fra Verfassungsschutz “uundgåeligt føre til yderligere overvågning af AfD”, skriver Die Welt.
Kjøp Hans Rustads bok om Trump her! E-boken kan du kjøpe her.