Jeg traf den russiske økonom Andrej Illarionov (f. 1961) på en konference på Island for nogle år siden. Han var da økonomisk rådgiver for præsident Putin med eget kontor i Kreml. Han slog mig som en sympatisk åben og ligevægtig mand. Han blev forbavset over at møde en dansk historieprofessor, der talte russisk, gav mig sit visitkort og inviterede mig til en samtale næste gang, jeg var i Moskva. Han fortalte mig bl.a., at statens beslaglæggelse af den dygtige forretningsmand Mikhail Khodorkovskijs veldrevne oliefirma Jukos havde betydet, at firmaet ikke længere var rentabelt.

Illarionov var Putins chefrådgiver 2000-2005. Han havde som præsidentens personlige rådgiver stor indflydelse på den store økonomiske vækst i Rusland i århundredets første år. Han har fortalt, at Putin lyttede til og forstod hans argumenter om nødvendigheden af vidtgående markedsøkonomiske reformer. Men Illarionov kunne ikke acceptere korruptionen og regimets kyniske holdning til befolkningen. Han var en usædvanlig ærlig og principfast mand i den korrupte russiske stat.

Han tog derfor sin afsked og blev som russisk statsborger i 2006 tilknyttet det konservative og frihedsorienterede amerikanske Cato-institut i Washington. Indtil for nylig har han derfra orienteret offentligheden om den seneste tids foruroligende udvikling i USA – altid på grundlag af solid dokumentation og sund dømmekraft. Han satte berettigede spørgsmålstegn ved gennemførelsen af præsidentvalget i 2020, og han tog afstand fra påstanden om, at Trump havde opfordret til væbnet opstand mod Kongressen i januar 2021. Den slags stemples af Det demokratiske Parti og dets lydige medier som ”konspirationsteorier”. Det samme mener de dominerende danske medier, der blot er ukritisk halehæng til de amerikanske.

Nu har den principfaste russiske økonom og samfundsdebattør måttet forlade Cato-instituttet, som ikke har haft vilje til at modstå den hysteriske stemning, som Det demokratiske Parti og medierne har oppisket i USA, og som udgør en reel trussel mod det amerikanske retssamfund og dets vigtigste forudsætning, ytringsfriheden. Det er en skæbnens ironi og et sørgeligt tegn på forfaldet i USA, at det er en russisk statsborger, der som den eneste på det konservative forskningsinstitut har haft mod til at gå imod strømmen, fastholde den sunde fornuft og stå fast på retsstatens vitale principper. Illarionov ser ligesom andre kølige hoveder foruroligende tegn på en udvikling henimod et totalitært samfundssystem i USA. Han peger bl.a. på den hjernevask af de studerende, der foregår på amerikanske universiteter, og som også andre med førstehåndskendskab til området er forfærdet over.

Illarionov har fortalt, at Cato-medarbejdere mener, at USA er nødt til at lære af det kommunistiske Kina, hvis USA ikke skal sakke agterud i forhold til Kina. Han var den eneste på instituttet, der kritiserede denne opfattelse! Han fandt det fuldkommen imod instituttets formål at efterligne en totalitær politistat som Kina. Cato´s ledelse har også støttet voldelige marxistiske bevægelser som ”Black Lives Matter” og ”Antifa”, mens Illarionov har gjort gældende, at deres pogromer minder om det, der fandt sted i Rusland 1917-1018 og Tyskland i 1930´rne. Cato´s ledelse er ligeledes stolt over, at en af instituttets ledende medarbejdere er medlem af Facebooks censurkomitè.

Alt dette siger meget om, hvor leddeløs og eftergivende dele af det konservative Amerika er over for det stormløb mod den amerikanske retsstat, som i forstærket grad har hærget USA med lovløshed, plyndringer, ildspåsættelser og drab siden foråret 2020, hvor byerne brændte og demokratiske politikere angreb politiet i stedet for voldsmændene og krævede politiets bevillinger kraftigt beskåret. Ifølge Illarionov kostede optøjerne omkring 3.000 mennesker livet. Amerikanske medier påstår, at der kun var 25 dødsofre. Den danske offentlighed er blevet elendigt informeret om disse ting og tror stadig, at Trump var Den Store Skadevolder. Så længe, der er folk som Illarionov i Rusland, er landet ikke fortabt.