Kommentar

Voldsniveauet i Nicaragua: En mand mistænkt for at være regeringsspion ligger indsvøbt i plastik ved en vejspærring i Managua. Lokale indbyggere gjorde kort proces. To kvinder går uanfægtede forbi. 16. juni. 

Journalistisk Venstreparti dækker knapt nok det, som har sket i Venezuela. Forståeligt nok. Det er et af deres største nederlag siden sovjetkommunismens sammenbrud. Socialismen i Latinamerika har været en vigtig del af venstresidens mytologi. Det er nok at nævne Che Guevara.

Ingenting bider på venstresiden. Den er immun mod selvransagelse. I stedet går den i offensiven. Det gælder om at beholde initiativet.

Humanisme som våben

Den bruger humanitære hensyn som angrebspunkt mod vestlige lande: Menneskeretskonventionerne er blevet våben mod demokratiske stater. Selv Vatikanet og Kirkernes Verdensråd er med på denne “evangelisering”, som møder stadig stærkere modvind.

ANNONSE

I USA bruges ulovlig migration som våben mod Donald Trump. Danske aviser behøver ikke stå til regnskab for, hvad de skriver om USA og kan smøre tykt på. Journalisterne kan veksle  mellem nyheder, kommentarer og ensidige partsindlæg.

Dette forløber parallelt med, at Demokraterne har bevæget sig langt til venstre. I virkeligheden befinder Demokraterne sig i en dyb krise. De har satset alt på “Russia collusion” og siger nej til alt, Trump foreslår. Når dette kort ikke slår til, satser de på identitetspolitik og “humanitet”. Det begyndte med muslim ban. Nu gælder det illegale indvandrere. Lytterne har aldrig fået at vide, at Obama ved executive order/præsidentfuldmagt gennemtrumfede at lade illegales mindreårige børn forblive i landet. Han fik ikke flertal i Kongressen. Dette program, kaldet DACA, havde en tidsfrist. Trump har været villig til at forhandle med Demokraterne og tilbød, at 1,8 millioner DACA-unge kunne forblive. Men han ville have en aftale, som inkluderede grænsemuren mod Mexico. Det ville Demokraterne. Det er vigtigere at bekæmpe Trump, end at hjælpe DACA-ungdommen.

Demokraterne og de liberale medier satser på, at vælgerne ikke opdager sammenhængen.

Obama indførte catch and release, dvs at illegale indvandrere, som begår kriminalitet, ikke skal fængsles, men slippes fri. Det er samme politik, som føres i visse delstater, de såkaldte sanctuary states, som giver  offentlige ydelser til illegale og nægter de føderale myndigheder indsigt i, hvem de er. Oveni det hele giver flere demokratiske delstater de illegale ID-beviser, som de kan bruge til at afgive stemmer ved valg. En undergravning af det amerikanske demokrati. Når Trump vil have ID-kontrol ved stemmegivning, råber Demokraterne op om diskriminering.

Ekstremisme

Tendensen mod ikke-kontrol og tolerance har været der hele tiden, men har taget syvmileskridt. Meget af det, Demokraterne står for, ville forvandle USA til det uigenkendelige, hvis det fik lov til at fortsætte. En del Demokrater lægger ikke skjul på, at det er det, de vil.

Lyder det bekendt? Samme politik står venstresiden for i Vesteuropa med den vigtige forskel, at alliancen med islam er mere udtalt.

Hvis man ser parallellen, kan man bruge erfaringer fra et kontinent til et andet.

Nu er det adskillelsen af børn fra forældre, som fremstilles i de grelleste farver. Danske journalister kan bare referere hvad Demokraterne siger: De sammenligner de steder, børnene holdes inde på, med koncentrationslejre. Demokratiske politikere med kamerateam på slæb har forsøgt at tiltvinge sig adgang til modtagelsescentrene. Hensigten er åbenbar.

Den, som hørte godt efter, hørte at årsagen til adskillelsen er, at amerikansk lov forbyder fængsling af børn, også sammen med forældre. Mens forældrene sidder inde og venter på udvisning, må de nødvendigvis være anbragt et andet sted.

Krisemaksimering

Demokraterne og de liberale medier holder på med, hvad maoisterne i 1960’erne og 1970’erne kaldte krisemaksimering: Eskaler, stil så høje krav, at de aldrig kan blive indfriede. Demokraterne går i realiteten ind for fri indvandring. Med de problemer Mexico, Mellemamerika og Latinamerika har, vil det betyde invasion og kaos. USA vil begynde at ligne på Mexico, som har drabsstatistik, som minder om Iraks.

USA mister 60.000 liv om året til opiater. Enhver forstår, hvad åbne grænser mod Mexico betyder. Enhver ansvarlig journalist påpeger sammenhængen.

Hvis man lægger skjul på sammenhængen, har man motiver, som ikke tåler at blive trukket frem i lyset.

Stadig flere opdager, at mediene skjuler sammenhænge, og mister tillid til både medier og politikere.

Nicaragua

Nu slukkes nok et socialistisk fyrtårn: Sandinisternes Nicaragua, hvor Daniel Ortega sidder som en de facto diktator.

Hvad gør en socialistisk diktator, når misfornøjelsen bliver så stor, at folk går på gaderne? Han gør som Hugo Chavez og Maduro: Skyder de unge.

Tabstallene er over 200 dræbte og har næsten ingen opmærksomhed fået. BBCs Tim Franks var i Nicaragua og mødte forældre, hvis børn var blevet skudt af skarpskytter. Da de kom på sygehuset, blev de nægtet behandling. Hvis israelerne havde gjort noget tilsvarende, ville hele verden have råbt op. Når det er socialister, bliver det bagatelliseret.

Pinochets metoder

Men nu knager det i sammenføjningerne for sandinisterne. NTB gengiver en DPA-melding med flere interessante detaljer:

En aften, mens hun sad udenfor sit hus og kiggede på børnene som legede på gaden, så nicaraguanske Mireya Alegria pludselig flere politimotorcykler og en hvid varevogn med maskerede mænd ræse forbi.

– De begyndte at skyde, fortæller hun. Da bestemte hun sig for, at nok var nok.

Nu er Alegria en af tusindvis af nicaraguanere, som desperat flygter til nabolandene, lede og kede af demonstrationer, optøjer og myndighedernes stadig mere hårdtslående metoder. (…)

215 mennesker er ifølge menneskerettighedsgrupper dræbt, over 1.400 er såret, tusindvis er fængslede og et ukendt antal er forsvundet. (NTB)

Tusindvis i fængsel! Ukendt antal forsvundet. Dette er metoder fra Chiles Pinochet og juntaen i Argentina. Da er vi tilbage i  1970’erne.

Nu benytter venstresiden samme metoder, når deres position er truet. Er det det, som er utåleligt for venstresiden? Er det umuligt at indrømme, at de bruger vold for at forsvare deres positioner? Ødelægger det illusionerne? Men hele socialismens historie er fuld af eksempler på, at socialister bruger vold. Den kommunistiske variant endte altid i politistater.

Sandheden underordnet partihensyn

Det var og er forskel på demokratiske socialister og totalitære. Men socialisterne i Vesten brød sig ikke om at kritisere sine kammeraters “fejl”. Hvis det var muligt idylliserede de dem, som i tilfældet Cuba.

Her har de socialdemokratiske medier været grovt uefterrettelige. De har overtaget et af leninismens værste magtgreb: Sandheden må vige, for at højresiden ikke skal kunne indkassere points.

Denne holdning følger også danske medier i dækningen af indvandringens negative sider: Det gælder om ikke at hælde vand på Inger Støjbergs mølle!

Sådan bugter venstresiden sig frem og håber at redde sig, men det bliver stadig tydeligere, at det sker ad hoc: Midlertidige greb for at ride stormen af.

Nu satser venstresiden på fri indvandring til Vesten, så det bliver umuligt at lukke dørene. Når kolonierne af fremmede bliver store nok, mister staten kontrol og oversigt. Tilstrømmingen sker af sig selv.

I medierne, på universiteterne og i nationalforsamlingerne står der mennesker, som slår i bordet med menneskerettighederne og spørger folk, om de virkelig vil være så grusomme, at de vil lade folk drukne.

Ved hvert mindste tegn på modstand, slår de til. Italiens nye linje er en trussel, som må neutraliseres.

Bekæmp forsøg på ny politik

Aquarius med 600 migranter blev afvist af Italien og Spanien trådte ind i stedet. UNHCR beklager incidenten. Men uden at adressere menneskesmuglingens uløselige problemer. I realiteten er også FN på smuglernes side.

– Vi er taknemmelige for, at prøvelserne er ovre for alle dem, som var ombord, men som udgangspunkt skulle dette aldrig være sket, siger FNs højkommissær for flygtninge (UNHCR), Filippo Grandi, som selv er italiener.

– At redde mennesker i havsnød er et princip, som er alt for vigtigt til at sætte på spil. Og enhver tøven med at sætte folk i land udgør en stor fare ikke bare for flygtninge og migranter, men for alle, som er i havsnød, siger Grandi.

UNHCR har tilbudt at hjælpe de spanske myndigheder med at tage hånd om migranterne, som kom i land søndag.

Der findes kun én løsning: Tag imod alle.

Det er en løsning, som mange ser sig tjent med, ikke kun de, som kommer.

Hvem tjener?

En halv million nicaraguanere befinder sig allerede i nabolandet Costa Rica. Daniel Ortega spekulerer i, at kritikerne, middelklassen, vil rejse ud.

Oppositionen anklager Ortega for at ville skabe panik i håbet om, at den del af middelklassen, han finder besværlig, vil forlade landet.

Misfornøjelsen med præsidenten har ulmet længe og toppede, da regeringen i midten af april fremlagde reformer, som ville føre til nedskæringer i pensioner og offentlige ydelser.

Reformerne er siden skrinlagt, men uroen er fortsat og har udviklet sig til regulære gadeslag mellem væbnede tilhængere og modstandere af regimet, samt landets sikkerhedsstyrker. (NTB)

Sandinisterne sidder på magtmidlerne. De går efter de unge. De har fået svar og volden eskalerer.

Nicaraguanerne siger, at der gås efter unge, som har været ledende i protesterne mod Ortega.

– Det er forbudt at være ung, siger 54 år gamle Xiomara Vargas, som fulgte nevøen til Manzanares’ kontor for at sikre ham udrejse.

Costa Ricas udenrigsminister, Epsy Alejandra Campbell Barr, understregede i forrige uge, at landet er forberedt på massetilstrømming af nicaraguanere. (NTB)

Spekulerer i kaos og kollaps

Nogle tjener på flugt og migration: Tyranner bliver af med besværlig opposition og kan regne med overførsler fra udlandet. Venstresiden i demokratiske lande bruger det humanitære kort for at tvinge højresiden i knæ og skaffe sig stemmekvæg.

Selv om de offentlige budgetter eksploderer og kriminalitet og parallelsamfund skaber ekstraterritorielle områder – såkaldte no-go-zones – er det en omkostning, venstresiden er fuldt klar over, men er villig til at tage med.

De styrer efter en “efter-os-syndfloden”-holdning.

Venstresidens såkaldte humanitet har en destruktiv side, som vokser for hver dag.

Menneskesmuglerne og venstresiden har noget til fælles: Kynisme. De kerer sig ikke om resultaterne af deres politik. Bare de kommer til at høste de kortsigtede goder.

 

 

 

 

 

 

 

ANNONSE