Kopierede/fra hoften

Billedet: Danmark var beskyttet af Dannevirke i syd, bygget i middelalderen. Mure er ikke noget nyt i historien, tænk på Hadrians mur i Nord-England, eller den kinesiske mur. Hidtil har Israel måttet betale dyrt for Sikkerhedshegnet/muren, men nu følger andre lande efter. Tyrkiet har bygget et enormt hegn, det samme har Ungarn og Trumps Wall kommer til at blive bygget. Så snart man har sat en grænse mellem ét fælleskab og andre, opstår fysiske skillelinjer som et logisk næste skridt. De som nægter at definere fællesskab på «diskriminerende» måde vil blive hængende fast i problemerne. Denne proces er allerede i gang i Europa. Foto: Wikimedia commons

Lederen for de danske socialdemokrater, Mette Fredriksen, tager nu ord i sin mund, som ingen socialdemokrat hidtil har brugt:

– Vi har i mine øjne fået for mange ikke-vestlige ind i vort samfund. Når jeg som socialdemokrat vil finde løsninger, er mit bedste råd stadig at regulere.

Partier, som udtalte sig sådan er af medierne, i hvert fald indtil nu, døbt højrepopulistiske, et negativt vedhæng som skulle holde folk langt borte.

Nu er det en socialdemokratisk partileder som bruger det: «For mange ikke-vestlige».

De «ikke-vestlige» truer vore samfund, fortsatte Fredriksen.

– Vi har skabt verdens bedste samfund og må ikke sætte det over styr med for mange ikke-vestlige indvandrere, sagde Fredriksen, med Ap-leder Jonas Gahr Støre på første række, til Samak-årsmøtet. (NTB)

At sige at «ikke-vestlige» truer kvaliteter ved vore samfund, har været forbeholdt højresiden, og de har måttet betale en høj pris for at sige det.

Det ville være fristende at spørge Støre: – Hvad følte du, da en partileder fra et nordisk naboland udtalte sig som en højrepopulist?

Fredriksen tør sige det oplagte: Man har ikke noget fællesskab, hvis man ikke deler de samme værdier.

Det insisterer Erna Solberg og Gahr Støre på at muslimer og nordmænd gør.

Fredriksen siger noget andet.

– Man kan ikke have et nordisk velfærdssamfund, hvis man ikke har en majoritet af befolkningen, som deler de samme værdier. Og derfor kan man ikke have ubegrænset indvandring, sagde hun. (NTB)

ANNONSE

Indvandringen truer disse værdier. Det har det ikke været lovligt at sige indtil nu. Når én nu har sagt det, og brudt forbuddet, kan tingene da nogensinde blive som før?

Sylvi Listhaug og Inger Støjberg får her argumenter at slå i bordet med.

Fredriksen angriber den konsensus mellem politikere, eksperter og medier som hidtil har defineret begrebet «godhed».

– At være humanist, er ikke at forsvare det nuværende flygtningesystem, sagde den danske partileder.

Hun henviser til at tusinder af mennesker drukner.

– Og endnu flere end dem som mister livet, er kvinder og børn som udsættes for overgreb og voldtægt. Og det er ikke de svageste flygtninge, som kommer til Europa. Det er dyrt at komme hertil, tilføjede hun. (NTB)

Medierne har hidtil kunnet koncentrere sig om at tage Dansk Folkeparti eller Fremskrittspartiet under behandling.

Hvad skal de sige nu, hvor Socialdemokraterne begynder at snakke på samme måde?

Fredriksens kursskifte kan flytte hele debatten.

Hun bevægede sig også ind på samme banehalvdel som Donald Trump: Hun angriber eliten som bor i trygge områder og synes det er spændende med mangfoldighed og som bare høster fordelene.

– For det er faktisk det socialdemokrater gør i nogle lande. Men vi må ikke se indvandring kun fra samme synspunkt som dem, der ser indvandring som en spændende kulturmangfoldighed og selv bor i områder uden indvandrere. Vi skal også se det fra samme synspunkt som den, der mister sit job som lastbilchauffør som følge af ureguleret globalisering og indvandring, sagde Fredriksen.

Hvad skal medierne sige til sådan en kovending? En socialdemokrat, der snakker som Donald Trump!

Socialdemokraterne har stået for regulering af markedet. Globalisterne/humanisterne vil ikke have regulering, men migrationsmarkedet er et af verdens mest lukrative. Hvor troværdigt er det at sige, at man skal lade alle, som kan klare at komme ind i Europa, gøre det, synes Fredriksen at sige.

Hun køber højresidens vigtigste argument: Uden regulering, ingen velfærdsstat.

 

 

Køb Hege Storhaugs bog her!

 

ANNONSE