Gæsteskribent



Manfred Gestenfeld intervjuer Professor Pieter van der Horst der studerede klassisk filologi, litteratur og teologi. Han var professor i jødiske studier og andre fag ved Utrecht universitet:

“Det Nye Testamente indeholder nogle antisemitiske passager. Man finder kun disse i de sidste tekster. Hovedeksemplet findes i Johannesevangeliet. Det blev skrevet efter at splittelsen mellem kristne og jøder havde fundet sted. Den antijødiske følelse gennemsyrer hele evangeliet og indeholder det mest antisemitiske vers i Det Nye Testamente.

“Johannes lader Jesus distancere sig helt fra det jødiske folk. Han lader ham tale om jøderne, deres love og festivaler, som om han ikke selv er en af dem mere. Værst af alt, i en tvist mellem Jesus og de jødiske ledere, lader Johannes ham sige: ‘I har Djævelen til fader’. [i] I senere kristen litteratur bliver dette udtryk samlet op”.

Pieter van der Horst

“Denne fatale korte bemærkning har haft dødelige konsekvenser i to årtusinder. Den kostede titusindvis af jødiske liv i senere historie, specielt i Middelalderen. Kristne jødehadere så dette vers som en tilladelse til at myrde jøder. Disse mordere antog: ‘Hvis Jesus sagde, at jøder har djævelen til fader, så bør vi udrydde dem så godt vi kan’.

ANNONSE

“Alle bibelforskere er enige om, at dette ikke er Jesu, men derimod Johannes’ syn på jøderne. Når en religiøs gruppe bryder med sin oprindelige tro er den nødt til at skabe sin egen nye identitet. Religionssociologien lærer os, at i den første fase begynder den nye gruppe altid at angribe den gamle religion voldsomt. Den mest effektive dæmonisering er at kalde jøderne for ‘Djævelens børn’ og at lade Jesus selv sige dette. Desværre er Johannesevangeliet et af de mest populære evangelier i kristendommen”.

“De antijødiske tekster i Matthæusevangeliet passer ind i et billede som ikke i sig selv er antisemitisk. Det er kun i dette evangeliums fortælling om Jesu lidelseshistorie at man finder, at Pilatus, den romerske guvernør i Judæa, siger, “Jeg ser intet ondt i denne mand’. Pilatus vasker derefter sine hænder som et tegn på hans ønske om ikke at have noget at gøre med Jesu henrettelse. Pilatus’ hustru siger, ‘Jeg havde en drøm om denne mand. Rør ham ikke for han er fuldstændig uskyldig’ [ii].

Alt hvad vi ved fra andre kilder fortæller os at Pilatus var aldeles skrupelløs og hensynsløs. Tanken om at han ville redde et menneske fra dødsstraf, fordi han troede den pågældende var uskyldig er ikke historisk og nærmest latterlig.

“Matthæus’ tekst skal ses i sammenhæng med hans tid, omkring 80erne af det første århundrede. De første forfølgelser af kristne var begyndt i midten af 60erne e.Kr., under kejser Nero, og blev senere fulgt af yderligere mindre forfølgelser på lokalt niveau. Dette skræmte de kristne.

“Af politiske årsager var Matthæus ivrig efter at hans skrifter skulle give romerne det indtryk, at de kristne ikke udgjorde en trussel imod dem. Hvis Pilatus, en højt respekteret romersk præfekt siger om Jesus, ‘Denne mand er fuldstændig uskyldig’ indebærer det, at romerne ikke behøver frygte kristendommen. Dette fører igen til historien om, at jøderne angiveligt råber, ‘Lad hans blod komme over os’ – hvilket betyder, ‘Vi tager ansvaret for hans død’. At flytte ansvaret for Jesu død over på det jødiske folk er i strid med hvad Matthæus siger i de tidligere dele af hans evangelium om, at Jesus nød enorm popularitet blandt folket, dvs. blandt størstedelen af de almindelige jødiske borgere.

“Der er også et isoleret tilfælde af et antijødisk udbrud fra apostlen Paulus. I et af hans breve til thessalonikerne, det kristne samfund i den græske by Thessaloniki, fortæller han at jøderne var stærkt imod hans prædiken. Paulus hidser sig selv op og siger, ‘Disse jøder dræbte Jesus og profeterne og af den årsag mishager de Gud og er hele menneskehedens fjender’. [iii]

“Dette er den eneste tekst i Det Nye Testamente, som siger at jøderne er resten af menneskehedens fjende. Dette motiv stammer fra før-kristen hedensk antisemitisme, hvor det forekommer mange gange. Det står i komplet modsætning til, hvad Paulus siger om det jødiske folk i hans Epistel til Romerne. I tre kapitler – 9, 10 og 11 – tegner Paulus et langt mere positivt billede af det jødiske folk. Der er ingen omtale af, at de skulle være fjender af menneskeheden; der er heller ingen omtale heraf i nogen af Paulus’ øvrige breve.

“I hans senere brev til romerne sagde Paulus, ‘Vi kristne burde indse at oliventræet er Israels folk og vi er kun indpodet i dette oliventræ’. [iv] Hans enlige antijødiske udbrud lader til at skyldes, at han ikke altid kontrollerede sine følelser. Først i senere århundreder angreb kristendommen den jødiske religion så voldsomt som den kunne, herunder ved dæmonisering.”


[i] Johannesevangeliet 8:44.

[ii] Matthæusevangeliet 27:15-26.

[iii] Første Thessalonikerbrev 2:14-16.

[iv] Romerbrevet 11:24.

Antisemitiske elementer i Det Nye Testamente
Manfred Gerstenfeld interviewer Pieter van der Horst

af Manfred Gerstenfeld
15. Marts 2017

ANNONSE


  • Therion

    Her bør man lese den fullstendige tekst av Første Thessalonikerbrev 2, 14-16 (Dansk Bibel 1933)

    13 Og derfor takke også vi Gud uafladelig, fordi, da I modtoge Guds Ord, som I hørte af os, toge I ikke imod det som Menneskers Ord, men som Guds Ord (hvad det sandelig er), hvilket også viser sig virksomt i eder, som tro. 14 Thi I, Brødre! ere blevne Efterfølgere af Guds Menigheder
    i Judæa i Kristus Jesus, efterdi også I have lidt det samme af eders egne Stammefrænder, som de have lidt af Jøderne, 15 der både ihjelsloge den Herre Jesus og Profeterne og udjoge os og ikke behage Gud og stå alle Mennesker imod, 16 idet de forhindre os i at tale til Hedningerne til deres Frelse, for til enhver Tid at fylde deres Synders Mål; men Vreden er kommen over dem fuldtud.

    Fra og med vers 15 avviker dette tydelig fra de andre steder der Paulus omtaler jøder. Det er nærliggende å anta at det siste ledd i vers 16 henspiller på Jerusalems ødeleggelse i år 70, noe Paulus ikke nevner i de øvrige bevarte brev, både de som generelt regnes som autentiske, og de det hersker tvil om.

    Mange antar at apostelen Paulus led martyrdøden i Roma i år 67 (men noen kilder – første Clementbrev – antyder at hans død fant sted i Iberia). Om så er tilfelle, er det grunn til å anta at vers 15 og 16 kan være en senere tilføyelse.

    Så her tror jeg at jeg vil frikjenne Paulus (som selv ofte i sine brev understreker sin jødiske bakgrunn) for “antisemittisme”.

    (Og senere kommer “erstatnings-teologien”, som er en annen sak).

  • Therion

    Illustrasjonsbildet er hentet fra Titusbuen i Roma, og viser laurbærkransede romere som bærer krigsbytte fra Templet i Jerusalem etter seieren i år 70 – blant annet den syvarmede lysestaken (menorah) og Paktens ark.

    https://en.wikipedia.org/wiki/Arch_of_Titus

Mest lest

Sorry. No data so far.