Kopierede/fra hoften

Joe Biden er en gammel mand, der har stort besvær med at gå og sjældent åbner munden uden at dumme sig. Han ved heller ikke altid, hvor han befinder sig, men må hjælpes rundt af friskere kræfter.

Det kan man ikke bebrejde en 81-årig. Jeg er også 81 og har svært ved at gå uden at falde. Af samme årsag er jeg ikke kandidat til noget embede eller ombud.

USA’s demokrater er imidlertid besluttede på at slæbe den geriatriske klovn ind i Det Hvide Hus til atter fire år som præsident. Derfor vil de nu gøre en ekstra indsats for at få de unge til at stemme på ham og har annonceret efter en “meme manager” til at sætte fut i Bidens vaklende kampagne.

ANNONSE

Det moderne begreb “meme” defineres som et billede, en video, et tekststykke med videre – typisk med et humoristisk indhold – som er egnet til at blive kopieret og sendt rundt på de sociale medier.

Men da venstrefløjen ikke har sagt noget morsomt i mindst en generation, prøver den nu at rekruttere yngre kommunister, der kan få folk til at grine og derfor stemme demokratisk.

Det bliver et interessant politisk eksperiment, som givetvis vil blive kopieret af danske partier.

Jeg er ikke kandidat som “meme manager”, men vil gerne demonstrere mine færdigheder med følgende memer:

Skål Lars.

I bukserne på Bosse.

Fræk med Mette.

Jeg kan også nogle flere, men dem vil jeg have betaling for.

ANNONSE