I 150 år er Alejandro Mayorkas den første leder af et ministerium, der er blevet vedtaget til rigsretssag.. Symbolsk var det derfor vigtigt for Republikanerne, selvom resolutionen ikke har nogen chance for at blive vedtaget i Senatet.

Men det lykkedes Republikanerne at påføre Joe Biden et nederlag i det, der er et af vælgernes vigtigste spørgsmål i årets valgkamp: illegal immigration og økonomi.

Afstemningen var en sejr for Marjorie Taylor Greene, som har arbejdet for en rigsretssag i over et år. Republikanerne er en langsommelig materie, men repræsentanterne møder så stort raseri på hjemmebane, at de er nødt til at handle.

Afstemningen blev afgjort med et flertal på kun én stemme. Tre Republikanere stemte sammen med Demokraterne. En af dem, Mike Gallagher, har allerede meddelt, at han ikke vil stille op til genvalg. Så stærk er græsrods-reaktionen på illegal immigration. Han har ikke en chance.

Mayorkas har i alle høringer i Kongressen svaret, at situationen ved grænsen er under kontrol, og at uregelmæssigheder skyldes det system, de har arvet fra Trump. Enhver, der har besøgt grænsen, har kunnet konstatere, at der hersker kaos: Antallet, der strømmer ind fra Mexico, er vokset til 300.000 kun i december. USA er udsat for en regulær invasion, organiseret af landets egne myndigheder.

Formålet er indlysende: Demokraterne importerer nye vælgere, som vil sikre et demokratisk flertal for altid. USA bliver en etparti-stat. Det sker allerede. I de såkaldte Sanctuary Cites, byer der garanterer retten til asyl, har Demokraterne vedtaget love, der giver illegale arbejdere ret til at stemme, eller de får ret til et ID. Så kan de stemme, selvom de ikke er borgere. Derfor er de illegale spredt over hele USA. Demokraterne vil være i stand til at bestemme sving-staterne.

Men tallet er enormt – omkring 10 millioner – og det overvælder sundhedsvæsenet og skolerne. Kriminaliteten er steget i vejret. Dødelige stoffer som fentanyl dræber titusinder hvert år. Vælgerne ser, at Demokraterne i stedet for at lukke for hanen åbner endnu mere.

En af de hårdest ramte byer er New York. Ikke desto mindre vandt en Demokrat i mellemvalget, efter at Republikaneren George Santos blev stemt ud af kongressen, og den Republikanske kandidat Mazi Melesa Pilip var mislykket. Demokraten Suozzi ville ikke have været i stand til at vinde, hvis lovene om politisk tyngdekraft virkede. Selv Demokraterne i New York er fortvivlede over immigration. Ikke desto mindre stemmer flertallet i 3. kongresdistrikt på en Demokrat, hvilket betyder, at strømmen fortsætter.

Det er en ildevarslende tendens, som vi også har set andre steder: Demokrati virker ikke. Vælgerne mener én ting, men stemmer imod deres egne interesser.

Der er også kommet et andet element ind, som forstyrrer Demokraternes planer: Palæstinafronten er så rasende, at den er villig til at sabotere Demokraternes tildeling til Ukraine. Demokraterne presser en pakke på 90 milliarder dollars, som består af 60 milliarder til Ukraine og derudover giver 14 milliarder til Israel. Det er nok for nogle Demokrater at stemme imod. Gaza ødelægger Una-partiets højest prioriterede mål: en fortsættelse af krigen.

Ukraine er så vigtigt for den republikanske leder af Senatet, Mitch McConnell, at en af ​​hans hjælpere skrev til Repræsentanternes Hus, Mike Johnson, og bad ham overveje at træde tilbage, så Ukraine-pakken kan vedtages i Repræsentanternes Hus. Johnsons afgang ville skabe kaos, og det ville tage uger at finde en afløser. Så overskrides fristen for tilskud fra staten den 1. marts. Men McConnell er villig til at risikere kaos og lukning for at sikre pakken til Ukraine.

Ukraines grænser er vigtigere end USAs egne. Det er en prioritet, vælgerne er dybt uenige i.