Nyt

 

Torsdag vedtog Senatet en superpakke på 1.700 milliarder dollars med 68 mod 29 stemmer. Den republikanske leder Mitch McConnell støttede pakken, der øger den amerikanske gæld til over 31 billioner dollar. USA trykker penge, og det er det, der har skabt inflation i hele den vestlige verden. Nu kommer en ny omgang.

At republikanerne hjalp Biden og demokraterne med at vedtage pakken, forårsager ondt blod.

Pakken er et konglomerat af sager og programmer samlet. Selve lovteksten er over 4.000 sider lang, og senatorerne skal læse den på tre dage?

Inkluderet i pakken er 44 milliarder dollar til Ukraine, hvilket bringer den samlede støtte op på over 100 milliarder dollar, 700 milliarder Dk. Cirka en tredjedel af hele Danmarks BNP. Intet andet land kommer i nærheden af ​​sådanne summer.

I Washington kaldes sådanne pakker for ”porkbarrel politics”. Valgflæsk til særinteresser. Der hældes penge ud i øst og vest, bl.a. til transpersoner i Indien. Militærbudgettet har fået ekstra, mere end ministeriet bad om. FBI får et nyt hovedkvarter til en pris af 450 millioner dollar. Det er som et skulderklap nu, hvor det er blevet afsløret, at FBI blandede sig i valget i 2020.

ANNONSE

Demokraterne er forenede. Republikanerne er splittede.

Det, der forstyrrer republikanerne mest, er, at demokraterne kører pakken igennem, efter de tabte valget i Repræsentanternes Hus. Efter et midtvejsvalg er den nuværende kongres en lam and, der sidder i frikvarteret og venter på, at de nye repræsentanter og senatorer samles i januar. Det anses ikke for legitimt at køre større sager igennem, når du er i opsigelsesperioden.

Det er første gang, Kongressen har gennemført så store ændringer mellem to perioder. Det forårsager kun endnu mere ondt blod og skaber præcedens for den modsatte side ved næste korsvej.

Der er nu en falanks i det republikanske parti, der er mere imod Trump, end de er for republikanske sager. Det er derfor, de stemmer med demokraterne for at besejre Trump, og sådan har det været i lang tid.

Det republikanske parti bliver ødelagt indefra.

Skat som politisk våben

IRS forventes at spille en vigtig rolle i Demokraternes nye stat: 87.000 nye medarbejdere med ret til at bære våben. Kongressen har allerede afsat 80 milliarder dollar, 560 milliarder kroner til formålet.

De vil opkræve nye skatter fra almindelige mennesker. De rige har råd til at komme med smarte løsninger, som Biden selv har gjort.

Mens demokraterne har besluttet, at Trumps skattebillet skal offentliggøres, viser det sig, at Biden-familien har foretaget de samme skattetekniske tiltag, som de kritiserer andre for. Der skabes virksomheder, der udbetaler små beløb til ejerne, mens størstedelen af ​​indtægterne forbliver hos virksomheden. Denne indtægt kommer også fra tvivlsomme forretninger, der skyldes Bidens position som vicepræsident.

Disse omstændigheder gør, at opgøret med Trump ikke gør indtryk på de republikanske vælgere. De ser korruptionen i toppen i Washington.

Nu har Trump fået en ny særlig efterforsker efter sig. Men hvis det var nødvendigt mod nogen, er det Biden. Men han og Hunter går fri.

Det vil være for meget for mange vælgere, og kampagnen mod Trump er kontraproduktiv.

 

Oversættelse Karsten Søberg

ANNONSE