Kommentar

Visse begivenheder får symbolsk betydning, fordi de i folks bevidsthed illustrerer noget, de er klar over, men ikke helt har fattet. Bidens fald foran afgangsklassen på Air Force Academy var brutalt, spektakulært og en komplet ydmygelse af Joe Biden. Han mistede al værdighed.

Medvirkende til dette er mediernes spytslikkende journalistik lige siden valgkampen i 2020. De vidste og så, hvad alle andre så, at han var en skygge af sig selv. Hvorfor skulle nogen ønske en præsident, der var desorienteret? Ingen tror på, at det var Biden, der tæppebombede USA med ordrer fra det øjeblik, han satte sig ved sit skrivebord. Ingen tror heller på, at han fik 81 millioner stemmer. Hele showet var en fidus fra ende til anden.

Nu mislykkes det på det mest afgørende punkt: Biden er ude af stand til at stå på benene.

New York Times skriver en ny spytslikkende artikel, der roser Biden for hans kloghed og årvågenhed. Det er helt Nordkorea.

“De to Joe Bidens sameksisterer i den samme firsårige præsident: Skarp og klog på kritiske tidspunkter, et produkt af årtiers modning, i stand til selv i nattens mulm og mørke at konfrontere en farlig verden,” hedder det i artiklen. “Selvfølgelig lidt langsommere, lidt blødere, lidt sværere at høre, lidt mere forsigtig i sin gang, lidt mere tilbøjelig til lejlighedsvise hukommelsestab på måder, der føles bekendt for enhver, der har nået deres niende årti eller har en forælder hvem har.”

ANNONSE

https://www.foxnews.com/politics/ny-times-article-bidens-age-ripped-slobbering-embarrassing-latest-fall

Det er længe siden, Biden var skarp og klog, mange mener, at han aldrig har været det. At sige, at han er et produkt af årtiers modning, er en fornærmelse mod sund fornuft. Hans svækkelse beskrives med ordet “let”, lidt mere døv, lidt mere famlende og “lidt” mere hukommelsestab.

De insidere, der har observeret Biden gennem tiden, er ubarmhjertige:

Han har været en partisoldat tegneseriefigur, siden han første gang blev valgt til senator i DE. Han har altid været en joke, en punchline, og det er, fordi han er en dum, uhyggelig, racistisk, grim partisk Segregationist-elskende røv. Det “cool, bedstefar”-billede blev skabt af et kludetæppe af medierne i 2019.

— Brian Doherty (@BDOH) June 4, 2023

At garvede journalister ledet af Peter Baker har lagt deres navn til denne panegyrik vidner om et forfald i det liberale Amerika, der er chokerende og næsten ubeskriveligt.

Men det betyder ikke, at the gray lady, New York Times, er blevet lige så senil som Biden. Det betyder, at USAs flagskibsavis er blevet lige så korrupt som Biden og dem, der står bag ham.

Det fik vi et tydeligt eksempel på, da Jan Psakis interview med tidligere FBI-direktør James Comey blev sendt i søndags. Comey siger, at alle skal stemme på Biden for at forsvare lov og orden.

Sådan siger manden, der beviseligt var involveret i at orkestrere den påståede russiske sammensværgelse. Comey misbrugte sin position til at underminere kandidaten og senere præsident Trump. Det er blevet grundigt dokumenteret ved flere lejligheder. Han burde have siddet i fængsel, men disse operatører er straffri i dagens Amerika.

https://www.foxnews.com/politics/ex-fbi-director-james-comey-2024-race-has-be-joe-biden

De har stjålet to valg, og er i gang med et tredje. Comey slipper katten ud af sækken, når han siger, at Trump kan gøre gengæld, hvis han gør et comeback. Han tænker på sig selv.

Men Comey er ikke alene. Hele den klike, der organiserede det påståede russiske samarbejde, er enten en del af Biden-regimet eller har velbetalte job i advokatfirmaer eller som kommentatorer på tv.

Jan Psaki var Bidens pressesekretær. Nu er hun tv-journalist. Hun og Comey er på samme side, ligesom New York Times.

Men de har overraskelser i vente. Comeys efterfølger, den lige så korrupte Christopher Wray, blev før weekenden tvunget til at acceptere at vise et dokument til hele Husets Tilsynsudvalg, hvori det fremgår, at Biden modtog fem millioner dollars fra en fremmed magt for at påvirke amerikansk politik i en bestemt retning.

Wray og FBI har siddet på dokumentet, som er fra en troværdig kilde, i flere år. Ligesom Hunters bærbare computer.

En dag vil der være så meget råd, at hele gulvet revner.

Bidens fald bliver et symbol på løgnen og korruptionen.

Amerikanerne ser og ved. Verden skal forklares. Dette er vores vigtigste allierede. Det er ikke en enkelt families korruption, der er det vigtigste. Det var, at nogen bragte ham i Det Hvide Hus, måske netop fordi de havde adgang til ham.

Og medierne har været med på turen indtil nu.

Steven Nelson var den første til at bryde med panegyrikken ved at stille John Kirby og Karine Jean Pierre et brutalt spørgsmål: Hvad siger du til flertallet af amerikanere, der mener, at Joe Biden er korrupt? Han var målløs.

Ligesom i H.C. Andersens eventyr om kejseren, der fik lavet nyt tøj til sig af skræddere, der kunne bluffe og fortrylle hoffet og publikum:

– Han er nøgen!

Sandhedens øjeblik nærmer sig.

ANNONSE

Mest læst

Donald Trump er manden

Bidens store bagslag