Debattør Eva Gregersen skriver om Rosa Lund fra Enhedslisten på sin Facebookprofil:

“December er en særlig måned, og vi har også en særlig vinder af Månedens Udenomssnak.

Rosa Lund er den eneste ikke-muslimske prisvinder hidtil. Hun er også den eneste ikke-muslimske politiker, som blev interviewet af Asmaa Abdol-Hamid under valgkampen på vegne af Facebook-gruppen Muslimer til stemmeboksene.

Lund får prisen for sin undvigelse af mit spørgsmål om, hvorvidt der i Enhedslisten er plads til en politiker som selvsamme Abdol-Hamid.

Spørgsmålet er foranlediget af Lunds udtalelse i Deadline 19. november (2022, red.). Udsendelsen handlede om minoritetsetnisk repræsentation i Enhedslisten, og i den forbindelse sagde Lund:

“Hvis man kan huske tilbage til 2007, havde Enhedslisten jo for eksempel en politisk kandidat, som gik med tørklæde – altså en muslimsk kvinde, som bar hovedtørklæde. Det er der jo ikke ret mange partier, der har, og det var da rigtig, rigtig ærgerligt, at hun ikke blev valgt.”

Det fik mig til tasterne. I min klumme i Berlingske skrev jeg:

“Abdol-Hamid har ikke noget at gøre i et sekulært parti. Når Enhedslistens udlændingeordfører ikke har forstået dét, rejser det tvivl om partiets evne og vilje til at sige fra over for minoritetsetniske aktører, der kører religiøs dogmatisme ind med velberegnet offerretorik.”

I kølvandet på klummen og mine efterfølgende opslag har Lund været inde på min væg ad flere omgange, men trods gentagne opfordringer nægter hun pure at forholde sig til, om en politiker som Abdol-Hamid kan rummes i Enhedslisten. For at undvige substansen griber hun til forskellige former for manipulation.

Først har hun forsøgt sig med en forvrængning af konteksten for sin udtalelse, hvor hun forklarer sin udtalelse på følgende måde:

“det var da vildt ærgerligt at Enhedslisten gik tilbage i 2007 fra seks til fire mandater.
Som medlem af paritet ville det være mærkeligt hvis jeg ikke synes det var ærgerligt.”

Jeg spurgte hende, hvor dumme hun troede, at vi var. Det svarede hun ikke på. Til gengæld kom Pelle Dragsted ind i tråden for at slå sin personlige holdning fast:

“jeg synes ikke Asmaa var et godt match med Enhedslisten. Hendes livsvalg (for eksempel om håndtryk med mere) afspejlede nogle i mine øjne meget konservative holdninger til køn og seksualitet.”

Herefter lavede jeg et opslag, hvor jeg påpegede diskrepansen mellem udmeldingerne fra de to, og så kom Lund ind på væggen igen. Denne gang manipulerede hun ved at erklære sig enig med Dragsted – vel at mærke ikke i, at Abdol-Hamid ikke var noget godt match for Enhedslisten – men i to andre påstande:

“Det er godt forsøgt Eva, men Pelle og jeg er ikke uenige: blasfemiparagraffen skal ikke genindføres, og der skal være plads til minoriteter i demokratiet, som er styret af vælgere.”

Og hun tilføjede:

“Asmaa stillede op for os i 2007. Get over it – det gjorde vi.”

Jeg fristes til at konkludere, at det er umuligt at få Lund til at forholde sig ærligt til sin egen udtalelse i Deadline og give offentligheden et klart svar på, hvordan hun forholder sig til Abdol-Hamids kandidatur.

Men man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig. Ikke opgive håbet. For det kan jo være, at det pludselig kommer. Inshallah, som Lund ville sige.

–

Tillykke med prisen, Rosa! Foruden æren består præmien i en invitation til dialogkaffe. Hvis du har lyst til at mødes med mig og tage en snak om, hvordan du ser på konflikten mellem islam og det liberale demokrati, giver jeg kaffen.”