Kopierede/fra hoften

Enhedslistens partileder, Pelle Dragsted, er garant for sammenblanding af politik og islam. En sådan sammenblanding kendes også under begrebet ‘islamisme’.

I 2007 bakker Pelle Dragsted fuldtonet op om den muslimske fundamentalist, Asmaa Abdol-Hamid, da den tørklædeklædte indvandrerkvinde vil vælges til folketinget for Enhedslisten.

Pelle Dragsted beskriver sin samfundsvision i Dagbladet Information. Her forudser den senere partileder, at i fremtiden “vil det ikke længere være nyt og chokerende at se et tørklæde på Folketingets talerstol”.

Pelle Dragsted anser det som et “positivt kapitel”, hvis islam bliver udbredt i endnu højere grad i Danmark.

Dette skal ses i lyset af, at Enhedslisten beskriver sig selv som et “sekulært parti” og understreger, at “religion er en privat sag” på partiets hjemmeside.

Ovenstående gælder ikke, når det er lovreligionen og ideologien islam, der skal ophøjes i den lovgivende forsamling – folketinget.

Asmaa Abdol-Hamid måtte senere, til Pelle Dragsteds store fortrydelse, droppe sit kandidatur og de politiske drømme i Enhedslisten.

I Kristeligt Dagblad beskrev Pelle Dragsted det som ren “islamofobi” (had mod islam, red.) at kritisere Asmaa Abdol-Hamids drøm om at lade sit islamiske tørklæde blafre på folketingets talerstol.

Pelle Dragsted udråbte i samme medie Asmaa Abdol-Hamid som en kandidat, “der kan udfordre Dansk Folkepartis dæmonisering af muslimer”.

Pelle Dragsted ønskede altså at bruge muslimske Asmaa Abdol-Hamid og de islamiske symboler i en politisk kamp mod højrefløjen. Pelle Dragsteds holdninger klinger af rendyrket islamisme.

I dag ved vi, at Asmaa Abdol-Hamid repræsenterer en stærkt fundamentalistisk og bogstavtro udgave af islam.

Fire år før Pelle Dragsteds islamiske kamp udtale Asmaa Abdol-Hamid følgende i Dagbladet Information:

“For mig er Koranen en brugsanvisning på, hvordan livet skal leves på bedst mulig måde. Alt, hvad jeg gør i min hverdag, relaterer jeg til religionen.”

Hele Asmaa Abdol-Hamids liv og hverdag bygger altså på koranens love og anvisninger. Den muslimske kvinde vil eksempelvis ikke give hånd til mænd.

Senere blev den muslimske kvinde udfrittet om sit syn på dødsstraf. Her var tonen mere ulden:

“Jeg synes ikke, at verden er så firkantet, at jeg bare kan svare ja eller nej på det spørgsmål,” sagde Asmaa Abdol-Hamid.

Alle med kendskab til islam og koranens ord ved, at der er dødsstraf for eksempelvis homoseksualitet og utroskab.

Den religiøse dødsstraf er blevet bekræftet af den tyrkiske imam Fatih Alev, der sad til bords med det Det Radikale Venstres forhenværende partileder, Sofie Carsten Nielsen, da Ekstra Bladet og daværende chefredaktør Poul Madsen afholdte en omstridt ramadanmiddag i mediehusets lokaler på Rådhuspladsen.

I Iran henretter præstestyret homoseksuelle mænd, der hænges fra byggekraner. I Gaza-striben har Hamas-styret henrettet en mand for at være homoseksuel. I det nu hedengangne kalifat i Islamisk Stat var det almindeligt at smide homoseksuelle mænd ud fra højhuse.

I Saudi-Arabien, der er storimportør af danske mælkeprodukter og som har haft det danske kongehus på royal visit, er det almindeligt, at henrette homoseksuelle mænd.

Dødsstraf praktiseres den dag i dag som følge af koranens lovord.

Pelle Dragsteds politiske allierede, Asmaa Abdol-Hamid, lænede sig op af et regulært landsforræderi, da hun støttede muslimske terroristers angreb på danske soldater i Mellemøsten.

“Jeg støtter den irakiske folkebevægelses kamp imod besættelsesmagten,” lød det fra Asmaa Abdol-Hamid i B.T. i 2007.

Den omtalte “kamp imod besættelsesmagten” bestod af vejsidebomber og terrordrab på danske og allierede soldater i Irak. Ligkister med unge danske soldater blev jævnligt fløjet hjem fra de tilsandede samfund i Stormellemøsten. Terrorangrebene fandt sted i årene efter, at diktatoren Saddam Hussein blev væltet af tronen. En sunnimuslimsk diktator, der brugte giftgas mod sine fjender.

Pelle Dragsted så Asmaa Abdol-Hamid forlade Enhedslisten. Den muslimske kvinde, der er født i De Forenede Arabiske Emirater, blev headhuntet til Fyns Politi af en politidirektør, der senere blev kandidat for Det Radikale Venstre.

Den samme radikale politidirektør lod en muslimsk betjent arbejde sammen med Asmaa Abdol-Hamid i den islamiske ghetto, Vollsmose. I dag er den muslimske politibetjent sigtet for voldtægt, dødstrusler og tjenestemisbrug.

I 2022 understregede Pelle Dragsteds nuværende folketingskollega og partifælle, Rosa Lund, at det var “rigtig, rigtig ærgerligt”, at Asmaa Abdol-Hamid ikke blev valgt til folketinget i 2007. Enhedslistens retsordfører havde gerne set en muslimsk kvinde i Danmarks lovgivende forsamling.

Undervejs i den muslimske føljeton er det kommet det frem, at Asmaa Abdol-Hamids nærmeste familie er dybt kriminelle og fængselsdømte. Abdol-Hamids tyrkiske ægtemand har stjålet millioner af skattekroner fra kommunekassen, og storebroren er dømt for grov kvindevold, tyveri og dødstrusler.

I dag forsætter Pelle Dragsted sin kamp for islam – som partileder for Enhedslisten.

Se også
Se beviset: Muslimske indvandrere i Danmark fejrer drab på vantro

Mest læst

Lars Løkkes sorte dag

Tommy på vej i fængsel