Så skulle vi atter opleve et antisemitisk terrorangreb i England. Denne gang i London-bydelen Golders Green, hvor en islamisk indvandrer fra Somalia ved højlys dag trak en kniv og lemlæstede to tilfældige mandlige jøder. Det ser ud til, at de begge overlever, men det skyldtes udelukkende, at ambulancer fra en privat jødisk organisation hurtigt kom til gerningsstederne. Hvis man havde skullet vente på den statslige ambulancetjeneste, var ofrene formentligt døde af blodtab. Politiets indsats lod også meget tilbage at ønske. Tre politifolk måtte have hjælp af private borgere for at overmande den velfodrede antisemit.

Myndighederne, anført at premierminister Keir Starmer, har reageret med de sædvanlige fraser, om at udåden er et angreb på hele Storbritannien, hvilket naturligvis er noget vrøvl, da den specifikt var rettet mod det jødiske samfund. Men det er de officielle myndigheder ikke meget for at indrømme, for så kunne de næppe undgå at omtale det jødehad, der grasserer blandt landets muslimer og deres allierede på den engelske venstrefløj. De kunne også risikere at blive spurgt, hvad de agter at gøre ved denne pest. Men regeringen og politiet må for alt i verden undgå at pege på konsekvenserne af den muhamedanske masseindvandring. Muslimerne er jo en berigelse, har det lydt fra de store partier, Labour og De konservative, som begge bærer ansvaret for folkeudskiftningen.

De har åbnet porten for fjenderne af den vestlige civilisation, og den står fortsat åben. Og nu ved de ikke, hvad de skal gøre for at neddysse den engelske befolknings raseri over, at deres land bag om deres ryg er blevet foræret til fremmede.

De fleste medier har reageret, som de plejer. De meddeler, at de ikke kender overfaldsmandens motiv, selv om enhver med omløb i hovedet allerede kender det.

Et stat, hvis herskende klasse ligger i krig med landets oprindelige befolkning, må nødvendigvis gå i opløsning. Og tildragelserne i Golders Green er et varsel om, hvad vi kan forvente, når staten ikke længere kan eller vil sikre lov og orden: Borgerne må selv sørge for at forsvare sig mod dem, der demonstrerer for verdensomspændende intifada, som vi har set ved flere engelske massedemonstrationer.

Tilfældige civile måtte træde til for at overmande knivstikkeren, og private ambulancer måtte køre ofrene på hospitalet.

Men sådan er det, når samfundspagten ikke længere gælder.

Pagten indebar, at øvrigheden garanterede lov og orden og sikrede borgerne beskyttelse mod ugerningsmænd. Til gengæld skulle borgerne afstå fra at tage sig selv til rette. I Danmark går denne implicitte forståelse tilbage til Jyske Lov fra 1241. Lovens medforfatter, biskop Gunner af Viborg, der antages at have forfattet den berømte fortale (”Med lov skal land bygges”), havde aldrig i sin vildeste fantasi forestillet sig, at kristne lande ville importere et utal millioner af fremmede, som er kommet for at omstyrte den bestående orden og undertvinge landets oprindelige folk.

Men når samfundspagten ikke længere gælder, og ordenen er brudt sammen, må borgerne organisere sig til selvforsvar og selvhjælp, som vi så i Golders Green.

Og det bliver givetvis den fremtid, som vi også må belave os på i Danmark, hvor vi allerede har indført særbeskyttelse af islam.