Kopierede/fra hoften

En gang var JyllandsPosten identisk med kultur- og debatredaktør Flemming Rose og kampen for ytringsfrihed. Men det gik med denne kamp som det gik med Salman Rushdie og Sataniske Vers: Det er voldsmændene og fanatikerne som vinder frem.

Nu har avisen som i nogle år havde en heroisk plads i pressefrihedens annaler, fået en ung kvindelig chefredaktør med baggrund i det yderste venstre: Redox, som ligner og har forbindelse til Antifa, og partiet Enhedslisten, som er tilsvarende Rødt.

Spørgsmålet er: Hvordan er det mulig? Hvordan gå fra Flemming Rose til Marchen Neel Gjertsen? Dette handler ikke bare om enkeltskæbner, eller en enkelt redaktion, men om tunge kulturelle trender som er til stede i alle vestlige lande: En udvidet venstrefløj bemægtiger sig selv bastioner som før var liberale eller konservative.

ANNONSE

For ikke længe siden skrev en gruppe danskere et åbent brev til Berlingske og mindede om at der i formålsparagraffen står at avisen skal bringe konservative synspunkter. Hvordan kan det så være at der ikke står noget konservativt i en avis som har bundet sig til at være konservativ, spurgte underskriverne.

Det er det, der er problemet. Man efterlyser noget efter at samfundslegemet er amputeret og man sidder tilbage med fantomsmerterne.

Venstrefløjen håber, at smerterne vil forsvinde med tiden, at folk vil glemme. Derfor gælder det om at holde folk i konstant bevægelse med stadig nye kampagner.

Men folk glemmer ikke. Der er tusind ting som minder dem om Danmark eller Norge, som disse lande var engang. Derfor gælder det at dyrke sin have, både den lokale og den nationale.

Da vil foråret komme igen.

Kim Møller skriver om den nye chefredaktør, og lad os for en god ordens skyld bemærke at Redox ikke er fredelige drenge og piger. De har aktivt skygget og overvåget højrefløjen i årevis, og danske medier som Politiken har betalt for deres materiale.

De samme folk har efter at de har lagt brostenen til side kunne gøre karriere hos venstrefløjspartier på Christiansborg. En voldelig baggrund har ikke været nogen hindring heller ikke i medierne. De er også gift med hinanden og kan støtte hinandens karriere og dække flankerne.

Marchen Neel Gjertsen bliver ny chefredaktør på Jyllands-Posten’, kan man læse på Finans.dk, der uddyber: “Hun er uddannet fra Syddansk Universitet i 2010 og har været politisk reporter på både Information, Politiken og Jyllands-Posten…” Hun skal som chefredaktør fremover ‘tegne de helt store streger’.

Jeg har ladet mig fortælle, at 35-årige Marchen Neel Gjertsen er blevet klogere med alderen, men det ændrer ikke på at Jyllands-Postens første kvindelige medlem af chefredaktionen i avisens 150 årige historie er en tidligere kommunist. Helt frem til 2010, året hvor hun blev færdiguddannet som journalist, var hun tilknyttet venstreradikale Redox, der i forbindelse med retssagen året efter blev afsløret som efterretningsorgan for erklærede militante Antifascistisk Aktion (AFA).

Privat danner Marchen Neel Gjertsen par med Politiken-kulturjournalist Nikolaj Heltoft, identisk med Thomas Nikolaj Heltoft, der i 2002 var talsmand for AFA-forgreningen Globale Rødder. Han var en af aktivisterne, der satte et ‘No borders’-banner op på Sandholmlejrens tag. Heltoft blev i lighed med flere af de anti-kapitalistiske rødder ansat af Enhedslisten, dog ikke (Foghs overfaldsmand) Lars Grenaa, der blev spidskandidat for Arbejderpartiet Kommunisterne. Heltoft fungerede blandt andet som spindoktor for islamisten Asmaa Abdol-Hamid, der nogle år tidligere stillede op til partiet sammen med hans bedre halvdel.

“Hendes fortid inkluderer blandt andet et aktivt medlemskab af den revolutionære Socialistisk Ungdomsfront, et byrådskandidatur for kommunistiske Enhedslisten, samt en ghostwriter-funtion på sidste års meget omtalte ‘Redox-udgivelse’.” (Uriasposten, 2011)

“… terrorsagen viser personsammenfald mellem Redox og den radikale venstrefløjsorganisation Antifascistisk Aktion, som flere gange har brugt vold for at forhindre eller forstyrre møder og demonstrationer på den yderste højrefløj.” (Ritzau, 31. august 2011)

 

Oversættelse Karsten Søberg

ANNONSE

Mest læst