Kommentar

Efterhånden som corona-pandemien skred frem, lykkedes det fire globale ikke-statslige organisationer ledet af Bill & Melinda Gates Foundation at overtage store dele af pandemibekæmpelsespolitikkerne fra verdens regeringer.

Det fremgår af et ekstraordinært stykke undersøgende journalistik, som Politico og Die Welt har udført i USA og Europa over syv måneder med brug af store ressourcer. En række højtstående embedsmænd har udtalt sig anonymt til de to medier.

De fire organisationer, der var tale om, var Bill & Melinda Gates Foundation, den britiske forskningsfond Wellcome Trust, den globale vaccineorganisation Gavi og den internationale vaccineforskningsgruppe Coalition for Epidemic Preparedness Innovations (CEPI).

Bill Gates’ rolle i dette samarbejde er meget central, alt imens Gates Foundation var med til at stifte både Gavi og CEPI, og tidligere havde samarbejdet med Wellcome Trust.

Ifølge Politico og Die Welts undersøgelse brugte de fire ngo’er 8,3 millioner dollar på at lobbye politikere og myndigheder i både USA og Europa. Samtidig havde embedsmænd i både USA, EU og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) poster i de fire organisationer.

ANNONSE

Investeringen betalte sig mange gange, i CEPI’s tilfælde ved, at organisationen fik tildelt 500 millioner dollar af de 5 milliarder, som den amerikanske præsident Joe Biden på et tidspunkt afsatte til kampen mod pandemien.

En amerikansk professor i sundhedsret er meget kritisk over for, hvordan organisationerne fik indflydelse uden den form for ansvar, som regeringerne har, og uden at offentligheden vidste, hvad der skete.

Politico skriver:

“Jeg tror, vi bør være dybt bekymrede,” sagde Lawrence Gostin, professor ved Georgetown University, der har specialiseret sig i folkesundhedslovgivning. “Siger man det på en meget grov måde, køber penge indflydelse. Og dette er den værste form for indflydelse. Ikke kun fordi det er penge – selvom det er vigtigt, fordi penge ikke bør diktere politik – men også, fordi det giver begunstigelser, bag lukkede døre.”

Gostin sagde, at en sådan magt, selvom den drives frem af gode intentioner og ekspertise, er “antidemokratisk, fordi den er ekstraordinært ugennemsigtig og uigennemskuelig” og “efterlader almindelige mennesker, samfund og civilsamfund i vildrede.”

Granskningen viser at NGO-ernes indflydelse steg fordi regeringerne var i vildrede om hvad de skulle gøre. WHO spillede en vigtig rolle idet NGO-erne begyndte at udfylde magtvakuummet regeringerne efterlod:

WHO var afgørende for gruppernes magtovertagelse. Alle havde langvarige bånd til det globale sundhedsvæsen. Bestyrelsen for både CEPI og Gavi har en særligt udpeget WHO-repræsentant. Der er også en svingdør mellem ansættelse i grupperne og arbejde for WHO: Tidligere WHO-ansatte arbejder nu hos Gates Foundation og CEPI;

En anonym amerikansk embedsmand udtaler, at Gates Foundation har lige så meget magt i sundhedsspørgsmål som regeringerne i de største lande.

Med deres lobbyaktiviteter lykkedes det i sidste ende NGO’erne at udløse tilskud i milliardklassen til deres egne projekter:

Ledere af Gates Foundation, Gavi, CEPI og Wellcome implementerede deres lobby- og interessegruppers netværk og brugte deres politiske forbindelser til at presse amerikanske og europæiske embedsmænd til at afsætte milliarder af dollars til Covid-programmer, som organisationerne var med til at forestille sig og lede.

Siden 2020 har CEPI og Gavi rejst milliarder af dollar som et resultat af deres lobbyvirksomhed. Mellem 2020 og 2021 gav Europa-Kommissionen CEPI over $100 millioner, mens Storbritannien bidrog med mere end $330 millioner, Tyskland betalte over $430 millioner og USA gav $8 millioner. I tilfældet med Gavi har USA for perioden 2021 til 2025 lovet over 4,8 milliarder dollar, Storbritannien har tildelt over 2,6 milliarder dollar, Tyskland har lovet over 2 milliarder dollar og Europa-Kommissionen over 1 milliard dollar.

Samtidig havde de direkte adgang til politiske topledere i Europa:

Grupperne orienterede topembedsmænd i Europa-Kommissionen om investeringer i tests, behandlinger, kliniske forsøg og vigtigheden af at dele disse produkter med resten af verden. I Storbritannien mødtes organisationerne normalt flere gange om måneden med ministre for at diskutere emner som Covid-test, kliniske forsøg og produktionskapacitet. Nogle af disse møder omfattede premierminister Boris Johnson. Bill Gates og Melinda French Gates – hans tidligere kone – talte direkte med den daværende tyske kansler Angela Merkel om distributionen af Covid-vaccine, ifølge tyske regeringsdokumenter indhentet af POLITICO og WELT.

Situationen i USA var ikke meget forskellig

I mellemtiden var ledere af organisationerne i USA også i kontakt med højtstående amerikanske sundhedsembedsmænd. E-mails indhentet af republikanere på Capitol Hill illustrerer, i hvilket omfang Farrar, direktøren for Wellcome, var i kontakt med embedsmænd på nogle af de højeste niveauer af den amerikanske regering

NGO’erne havde stor indflydelse på den amerikanske regerings arbejde, siger en embedsmand i det amerikanske regeringsapparat. Bill Gates undgik at blive registreret som lobbyist i USA ved at bruge en separat organisation, Gates Policy Initiative, som omgik de normale registreringskrav. Kontakten mellem ngo’erne og europæiske myndigheder var meget omfattende, også på allerhøjeste niveau:

I EU og Storbritannien var der fra 2020 til begyndelsen af 2022 over 100 møder relateret til Covid- eller pandemiberedskab mellem embedsmænd fra de fire organisationer og højtstående embedsmænd fra Kommissionen eller Storbritannien, ifølge lobbyjournaler. Ledere af organisationerne deltog i nogle af møderne, det samme gjorde den britiske premierminister og lederen af Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen.

De fire organisationer fungerede i praksis som koordinatorer for verdens folkesundhedsmyndigheder, konkluderer undersøgelsen.

Det journalistiske arbejde, Politico og Die Welt udfører, er usædvanligt omfattende og detaljeret og kunne have fyldt en hel bog.

Men den centrale observation er, at nogle få rige og magtfulde mennesker, i særdeleshed Bill Gates, lykkedes med et antidemokratisk kup, hvor de købte sig selv global magt uden at skulle stå til regnskab over for nogen, og uden at blive genstand for kontrol.

Et sådant problem ville være alvorligt nok, selvom det kun var begrænset til ét tilfælde. Men det er ikke svært at se, at andre politiske områder af global betydning kan være genstand for lignende korruption.

 

Oversættelse Karsten Søberg

ANNONSE