Kommentar

Franske myndigheders reaktion på brevet fra generalerne, som advarede mod samfundsopløsning og borgerkrig, viser, at de som starter en brand i Frankrig, bliver ladt i fred, mens de som slår alarm, bliver strafforfulgt, skriver Éric Zemmour i Le Figaro.

Den franske journalist og forfatter henviser til forsvarsminister Florence Parlys advarsel om at brevskriverne kan vente sig sanktioner, og til andre kritikeres sammenligning med franske generalers mislykkede militærkup under Algeriet-krigen i 1961.

Zemmour synes sammenligningen er anakronistisk. For tres år siden var spørgsmålet om Algeriet skulle forblive fransk. I dag hersker der derimod usikkerhed om hvorvidt Frankrig vil forblive fransk.

I forbindelse med det De Gaulle mente var en klog skilsmisse fra Algeriet, skal han have sagt at hans hjemby hed Colombey med de to kirker (Colombey-les-Deux-Églises), ikke de to moskeer, for sådan at illustrere væsensforskellen mellem kolonien og moderlandet.

ANNONSE

Nu er situationen på jorden en helt anden:

I dag er det tre moskeer rundt om Colombey. Og en permanent guerillakrig har sat islamiserede franske forstæder i brand.

Generalerne advarer mod at give efter for de islamiserede horder i forstæderne, pointerer Zemmour.

Hvem kan med hånden på hjertet være uenig? Hvem kan benægte at de har en legitim bekymring som næres af oprigtig patriotisme?

Det er de militære som står folkets hjerter nærmest, ikke politikerne:

Tusindvis af civilister vil gerne undertegne denne appel. Hæren har aldrig været så populær i landet om nu. Guerillaerne i forstæderne og jihadismens forbrydelser får en stigende andel af befolkningen til at tro at det er umulig at undgå en militær indgriben for at genoprette orden i de islamiserede forstæder.

Det er ikke længere kun politiet som er udsat, minder Zemmour om. Også brandfolk, læger og lærere bliver angrebet, mens skoler brænder.

Staten kontrollerer ikke længere det nationale territorie, og holder ikke længere lov og orden, hvilket er forudsætningen for dens legitimitet. Vi går langsomt men ubønhørligt mod tilstanden Hobbes beskriver som «alles krig mod alle».

Forsvarsminister Florence Parly repræsenterer en regering som er fej, mens generalerne udviser mod, konkluderer Zemmour.

En som er blevet pålagt bøder flere gange for at bruge det frie ord, udviser ikke så ringe mod selv, og ved således hvad han snakker om. Bøderne har dog ikke været til hinder for at han har kunnet fortsætte med at skrive regelmæssigt for en af Frankrigs to vigtigste aviser. Noget lignende ville være utænkeligt i Norge.

Der har været spekulationer om Éric Zemmour som en mulig præsidentkandidat ved valget i 2022, og meningsmålinger har antydet at han kunne få ganske stor opslutning. Hans kandidatur virker rigtignok ikke særlig realistisk, men vi lever heller ikke i normale tider.

ANNONSE

Mest læst

Sådan døde Danmark