Kommentar

Forstæderne (“banlieues”) – fjernt fra Paris’ brede boulevarder og bistroer – danner det “andet Frankrig“. De er det “perifære Frankrig” (“La France Périphérique”), som geografen Christophe Guilluy kalder dem i en vigtig bog. De er stedet, hvor “samhørigheden” mellem forskellige samfundsgrupper virkelig er blevet testet.

I de seneste 20 år er de franske forstæder ikke alene blevet “koncentrationer af fattigdom og social isolation” – de er gået fra at være nogle af Frankrigs tættest beboede jødiske områder til at være “Republikkens tabte territorier” ifølge den store historiker Georges Bensoussan, som beskrevet i hans bog Les territoires perdus de la République.

Forstæderne har udviklet sig til at blive et af de tydeligste tegn på islamiseringen af Frankrig.

Antisemitismen er vendt tilbage som en af Europas værste dårligdomme. Frankrig har Europas største jødiske samfund, og jøder er flygtet fra forstæderne for enten at udvandre eller flytte til byernes middelklassekvarterer, hvor de føler sig bedre beskyttet. Det kommer til at få en seismisk indvirkning på hele kontinentet, hvad der sker med jøderne.

ANNONSE

I den parisiske forstad Bagneux har nogen for nylig øvet hærværk mod en mindeplade for den unge jøde Ilan Halimi, der i 2006 blev kidnappet, tortureret og dræbt af en “barbarisk bande” – udelukkende fordi han var jøde. Det var dengang Frankrigs første antisemitiske mordsag i mange år. Sidenhen har islamister myrdet jøder ved en skole i Toulouse og i et kosher supermarked i Paris.

Le Monde rapporterede i en ny rystende undersøgelse, at de franske jøder nu dagligt udsættes for antisemitisme. Det har skabt en alvorlig migrationstendens: Franske jøder er blevet “interne flygtninge“.

Franske jøder trues nu ikke alene i deres synagoger og skoler, men også i deres hjem. En jødisk familie blev for nylig holdt som gidsler, slået og berøvet i deres hjem i forstaden Seine-Saint-Denis. Inden da var den pensionerede jødiske skolelærer Sarah Halimi blevet slået og kastet i døden fra sin balkon i bydelen Belleville i Paris. Den mand, der myrdede hende, mens han råbte “Allahu akbar” (“Allah er større”), var en muslimsk nabo. To jødiske brødre blev for nylig angrebet på en gade i Paris af flere mænd, hvoraf den ene viftede med en nedstryger og råbte “Beskidte jøder! I skal dø“.

“Paul” modtog for nylig et brev med dødstrusler i sin postkasse i Noisy-le-Grand. Kuverten indeholdt en seddel med ordene “Allahu akbar” og en 9 mm patron. Næste dag kom der et nyt brev. Denne gang stod der: “I kommer alle til at dø”, og der var vedlagt en patron fra en kalashnikovriffel. Le Monde advarer om, at mange jødiske familier er under pres. I Garges-lès-Gonesse (Val-d’Oise) blev unge jødiske mænd, der havde bygget en midlertidig løvhytte (en sukkah) i deres synagoges gård, angrebet i nabolaget af folk, der råbte: “Beskidte jøder”.

Gamle jødiske kvarterer er blevet tømt. Jérôme Fourquet og Sylvain Manternach fortæller i deres bog “L’an prochain à Jérusalem?” (“Næste år i Jerusalem?) om jødiske børn, der forlader offentlige skoler og kommer i privatskole. Organisationer har hjulpet 400 jødiske familier med at flytte deres børn over til privatskoler for at få mere sikkerhed.

I årene 2005-2015 var der 4.092 antisemitiske angreb i Frankrig. Det Nationale Center for Overvågning af Antisemitisme udgav i september en rapport, der viser, at 60% af Frankrigs jøder siger, at de er “nervøse for at blive korporligt angrebet på gaden, fordi de er jøder”.

En tænketank tilknyttet Jewish Agency udfærdigede efter terrorangrebene i Paris i 2015 en plan, der skulle hjælpe 120.000 franske jøder med at udvandre til Israel. Der var 5.000 udrejser i 2016 og 7.900 i 2015. Udover en samlet udvandring fra Frankrig til Israel på 20.000 jøder i løbet af de seneste tre år, har der også internt været et “stort mobilitetsskift” fra den østlige til den vestlige del af Paris – til 16. og 17. arrondissement. I de sidste 10 år er “60.000 af Île-de-Frances 350.000 jøder flyttet”, fortæller Sammy Ghozlan, der er leder af Det Nationale Center for Overvågning af Antisemitisme.

Den franske regering har iværksat en operation, der skal beskytte 800 synagoger, skoler og medborgerhuse. Som Le Monde forklarer, er der imidlertid ikke meget, som regeringen kan gøre for at beskytte jøder på gaden og i deres hjem. Islamisk antisemitisme fortærer den franske republik.

På billedet: Franske soldater bevogter en jødisk skole i Paris. (Foto: Jeff J Mitchell/Getty Images)

Ifølge en undersøgelse foretaget af Ifop, “er udsættelse for antisemitisk vold stærkt forbundet med dét at have en kippa på”. Den jødiske hovedbeklædning er forsvundet fra det offentlige rum i mange dele af Frankrig. Det er udtalt i Marseille – en lokal jødisk leder opfordrer jøder til, for deres egen sikkerheds skyld, at undlade at bære jødiske symboler offentligt. Mens jødiske symboler forsvinder, breder islamiske symboler sig, fra burkinier på strandene til tørklæder på arbejdspladsen. Jøder, der ikke er flygtet fra Frankrig, prøver at blive “usynlige“.

Den parisiske forstad Bondy var indtil år 2000 “rolig, med 250-300 jødiske familier og synagoger, der var fyldte ved sabbatten. Der er nu kun omkring hundrede familier tilbage”, sagde den lokale beboer Alain Benhamou, der flyttede derfra efter at have set ordene “beskidte jøder” spraymalet på flere mure.

Jødiske familier er også fraflyttet Toulouse på grund af antisemitisme. Den tidligere premierminister Manuel Valls talte om “et territorialt, etnisk og socialt apartheid”. Frankrigs forstæder udvikler sig hastigt til apartheid-samfund.

Franske myndigheder idømte for få dage siden Abdelkader Merah, broderen til den terrorist, der myrdede fire jøder i Toulouse, 20 års fængsel for at deltage i en kriminel terrorsammensværgelse. Retssagen blev af den franske islamforsker Gilles Kepel kaldt for en “biopsi” af “det andet Frankrig”: det islamiserede, jødefri, perifære Frankrig. “Det er slående, at [Merahs] moder stadig taler et meget dårligt fransk efter at have boet i Frankrig i flere årtier, og at det var nødvendigt at tilkalde en tolk til retssalen”, sagde Kepel.

Seine-Saint-Denis er 40% af indbyggerne nu muslimer. Resultat? Gamle jødiske samfund forsvinder nu i byer som La Courneuve, Aubervilliers, Stains, Pierrefitte-sur-Seine, Trappes, Aulnay-sous-Bois, Le Blanc-Mesnil og Saint Denis. Den manglende sikkerhed betyder, at steder som Courneuve, hvor der var 600-700 jødiske familier, nu er færre end 100. For mange af disse jøder er det endnu en flugt.

70% af Frankrigs halve million jøder er sefardiske – dem, der blev udvist af Spanien i 1492 og flygtede til Mellemøsten, Nordafrika og Tyrkiet, snarere end til Europa. De kom til Frankrig mellem 1956 og 1962, da Algeriet, Marokko og Tunesien fik deres uafhængighed – heriblandt to franske nobelprismodtagere i fysik: Claude Cohen-Tannoudji (1996), der var født i Algeriet, og Serge Haroche (2014), der var født i Casablanca, Marokko.

I den sydparisiske forstad Kremlin-Bicêtre, der har et indbyggertal på 25.000 mennesker, er 25% nu muslimer. Indtil 1990 var 10% af befolkningen jøder; nu er andelen 5%.

Antisemitismen har revolutioneret Frankrig – både geografisk og demografisk. Jødehad er blevet vejen til “une France soumise” – Frankrigs underkastelse.

Giulio Meotti, kulturredaktør på Il Foglio, er italiensk journalist og forfatter.

Frankrig: muslimer ind, jøder ud
af Giulio Meotti
8. December 2017
Oprindelig engelsk tekst: France: Muslims In, Jews Out
Oversat af Kirsten Valeur

Køb Hege Storhaugs bog her!

Køb Lars Hedegaards bog her!

ANNONSE