Nyt

Stillbillede: Die Welt

 

De kontroller, som de tyske migrations- og flygtningemyndigheder (BAMF) skal foretage for at forvisse sig om at asylsøgere har et reelt beskyttelsesbehov, bliver åbenbart ofte mangelfuldt udført, fremgår det af interne dokumenter fra etaten som Die Welt har fået adgang til.

I disse dokumenter

bliver der blandt andet advaret om, at den føderale myndighed kan komme til at bidrage til at kriminelle klanstrukturer kan sprede sig i landet.

I et brev til ledelsen oplyser afdelingen for kvalitetssikring, at myndighedens procedurer langt hen ad vejen ikke er i overensstemmelse med lovens krav. 

Procedurer for tilbagekaldelse bliver derfor «regelmæssigt ikke indledt», selv om forudsætningerne er opfyldt.

Etaten har også store problemer med at afklare asylsøgernes reelle identitet. Stikprøver viser desuden, at det ikke har fået konsekvenser selv om personer, som er blevet godkendt som syrere eller irakere, siden har vist sig at være tyrkere. Påviste tilfælde af rejser til det man har hævdet er et livsfarligt hjemland at returnere til, får også sjældent konsekvenser.

Tyskland har med andre ord givet opholdstilladelse til et stort antal mennesker man ikke ved hvem er, og som har givet urigtige oplysninger både om sig selv og om trusselsbilledet, der hvor de flygtede fra. Når sådanne usandheder opdages, sker der som regel ingenting.

ANNONSE

Også når vilkårene for beskyttelse bortfalder og asylsøgeren i teorien skal sendes hjem, bliver ofte ingenting gjort. Noget af grunden til dette er at systemet hos BAMF er overbelastet. Etatens egen statistik viser at næsten 30.000 procedurer for tilbagekaldelser af asyl blev indledt i året fire første måneder, men at kun 200 af dem rent faktisk endte med tilbagekaldelse.

Konklusionen er altså at de tyske migrations- og flygtningemyndigheder er et retsligt, administrativt og organisatorisk konkursbo. Forvaltningen er ikke lykkedes med at håndhæve tysk lov.

Konsekvenserne bliver i første omgang kriminalitet, utryghed og udgifter som kunne have været undgået. I det lange løb bortgiver tyske politikere og myndigheder en del af landet til personer, som ikke har nogen ret til det. Et stykke hen ad vejen er det en afskaffelse af Tyskland, for at bruge Thilo Sarrazins formulering.

I lyset af alt det som kommer frem om håndteringen af menneskestrømmen fra 2015 og fremover, kan det vanskeligt kaldes andet end en forbrydelse mod en tysk befolkning, som simpelthen er udsat for røveri. Og tyskerne er ikke alene om den skæbne.

 

Kan du lide hvad du læser? Ønsker du flere og bedre artikler af Document? Giv dit bidrag. Vores paypal-adresse er paypal@document.dk.

ANNONSE

Skriv et svar