Nyt

Allerede før det uformelle EU-topmøde i Bruxelles fredag, hvor Storbritannien for første gang ikke er med, er uoverensstemmelserne mellem Tyskland og Polen i migrantspørgsmålet igen kommet op til overfladen.

I en regeringserklæring i Forbundsdagen torsdag, hvor kansler Angela Merkel snakkede mest om EU, tog hun blandt andet til orde for en styrkelse af grænsebureauet Frontex og en gennemgang af unionens finanser med henblik på den nye situation, som vil indtræffe når Storbritannien, som har været en af EU’s store nettobidragsydere, forlader arenaen i 2019.

Vi trænger til en ny start for EU, sagde Merkel ifølge Die Welt. Indtil nu ser den «nye start» ud til at bestå i en recirkulering af uoverensstemmelserne med Visegrad-landene (Polen, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet) om kvotesystemet for omfordeling af asylsøgere; og som før bruges penge også denne gang som pressionsmiddel:

ANNONSE

I fremtiden må strukturfonden også tage motivationen for at tage imod flygtninge i betragtning. «Solidariteten i EU kan ikke være en ensrettet gade», sagde hun.

Merkels uudtalte budskab er ikke til at tage fejl af: Vi tyskere er solidariske med østeuropæerne, men de er ikke solidariske med os. Begge standpunkter er diskutable: EU’s investeringer er ikke velgørenhed, men til langsigtet fordel for alle som vil have Øst-Europa som marked, og Øst-Europas modvilje mod at lade sig invadere kommer til syvende og sidst også Tyskland til gode.

Foto: gov.pl.

Polens Europa-minister Konrad Szymański (billedet) tager da også til genmæle mod den tyske kansler. Polen afviser sammenkoblingen mellem de to sager, siger han ifølge Die Welt:

«Til enhver, som planlægger en sådan politisk manøvre, kan jeg bare sige: Det vil være et fejlgreb. EU-budgettet bør udarbejdes med sigte på at kunne opfylde fællesskabets standarder i sager som infrastruktur, sikkerhed og forskning.»

Warszawa vil gøre alt for at undgå en politisk konflikt om det nye flerårige budget, tilføjer Szymański, men der er en grænse:

«Vi kommer aldrig til at godtage, at vor myndighed på områder som grænsekontrol eller migration bliver ophævet.»

Den polske Europaministers ordbrug er i diplomatisk sammenhæng usædvanlig hård:

Hvis flygtningekvoter skulle blive tvunget igennem ved flertalsvedtagelse mod nogen af medlemsstaternes vilje, mener Szymański at dette vil «føre til en ægte politisk krise med vidtrækkende konsekvenser for unionens sammenhold».

Meget klarere kan østeuropæerne vel ikke sige fra: Hvis de insisterer på at bestemme, hvem der skal bo i vores land, forlader vi unionen. Der lægges altså op til en slags game of chicken, hvor konsekvenserne af at begge står fast på sit, kan blive katastrofale for unionen. Hvem blinker først?

 

 

Køb Hege Storhaugs bog her!

ANNONSE
Donationer til document.dk motas med tak :-)