Kommentar



Efter at det italienske senats forsvarskomité i marts besluttede at granske omstændig­hederne vedrørende menneske­trafikken over Middelhavet, har komiteen nu efter en række høringer afgivet en enstemmig indstilling i sagen, oplyser italienske medier.

Rai News opsummerer de principielle dele av indstillingen således:

«Det kan ikke accepteres, at der oprettes humanitære korridorer» som styres af NGO-erne på egen hånd. Det handler om opgaver som det er staterne og de inter­nationale organer som skal tage sig af. De NGO-er som leder rednings­arbejdet, skal certificeres, og deres tilstedeværelse på havet skal fra begyndelsen koordineres af den italienske kystvagt.

For de NGO-ere som er «integreret» i rednings­tjenesten for migranter til havs, «må der udarbejdes akkrediterings og certificerings-former som umiddelbart udelukker enhver mistanke om manglende organisatorisk og operativ gennem­sigtighed», skriver kommissonen. I særdeleshed, forklares det i indstillingen, «må der indføres forordninger som forpligter de involverede NGO-ere til at offentlig­gøre sine finansierings­kilder i detaljer» […]

Forsvarskomiteen er med andre ord ikke så optaget af menneske­strømmen i sig selv eller dens konsekvenser for værts­samfundet, ej heller af, at den holdes gående på grund af massive kriminelle operationer på et lovløst territorium. Komiteen er mest optaget af at gøre den afsluttende fase af transporten, som finder sted i eget og i inter­nationalt farvand, så velreguleret som mulig.

En større koordinering med italienske myndigheder begrundes ganske vist også med hensynet til rets­forfølgelse af menneske­smuglere:

For ikke at gå glip af «værdifuldt bevis­materiale» vil det være hensigts­mæssigt at tilrettelægge indsatsen med henblik på «hurtig indgriben fra kriminal­politiets side i forbindelse med NGO-ernes rednings­operationer».

På denne måde kan f.eks. migranter afhøres og spor sikres på et tidlig tidspunkt. Smuglernes genbrug af bådmotorer og kommunikations­udstyr bliver vanskeligere. Tror man.

ANNONSE

Men vil smuglerne ikke bare ændre deres fremgangsmåde tilsvarende? Forbliver Libyen ikke et lovløst land lige meget hvad, hvor man ikke kan påregne at få nogen form for hjælp fra landets myndigheder, og hvor man heller ikke vil gå ind selv af respekt for territorial­grænsen?

Det fundamentale problem står altså fortsat uløst tilbage: Hvordan forholder man sig til det faktum, at NGO´ernes virksomhed i Middelhavet, også i en mere reguleret form, i praksis er og bliver bistand til menneske­smuglere, som dermed kan holde den «humanitære korridor» åben med den italienske regeringens hjælp?

Den kosmetiske forandring i tripelalliancens (menneskesmuglerne, NGO´erne og regeringerne) fremgangsmåde ændrer intet i forhold til den omstændighed, at den europæiske indvandrings­politik er outsourcet til smuglerne – og til migranterne selv.

Enden på forsvars­komiteens behandling af spørgsmålet bliver altså, at alt stort set fortsætter som hidtil. Ræven er fortsat sat til at vogte høns og Gud nåde og trøste den regering, som måtte prøve at generobre sin retmæssige kontrol over egne grænser. Polen, Ungarn og Tjekkiet er undtagelserne, og fra Bruxelles høster de ikke andet end trusler. Vore regeringer sidder musestille og ser på – og afventer næste runde af tvangs­fordeling af migranttropperne fra Grækenland og Italiaen.

 

Rai NewsIl Fatto Quotidiano

ANNONSE


  • KnudMadsen

    Mener at huske at det var ca 1 mia. kr. og der kom kun kaos, vold, anarki og uendelige kampe mellem de forskellige stammer, ud af det.

  • Morten Dreyer

    Viste du, at Red Barnet som modtager dansk statsstøtte driver skibe som sejler i pendulfart fra Libiens strande til Italien ?
    Frem og tilbage dag efter dag.