Kommentar

Foto: Steen Raaschou

Vi tillader, at fremmede kvinder i Danmark offentligt bærer tørklæder, der helt åbenlyst signalerer, at de tilhører ”de rene”, altså de, der skal beskytte sig mod ”liderlige mænd”. Samtidig med at mange af deres mænd offentligt ser det som en ret at forulempe, chikanere, voldtage eller det, der er værre, vore egne åbenbart ”urene” kvinder. Er du uenig? Så bare kig på vore kriminal-statistikker. 

Vi tillader, at fremmede kvinder frit kan vælge at gå hjemme år efter år, ja, faktisk op til 30-40 år, blot fordi deres mænd har fortalt dem, at de bare skal sige, at de enten er syge eller qua deres religion ikke må påtage sig et angivet arbejde. Og danske skatteydere står troligt op hver morgen og arbejder for disse dovne mennesker, der aldrig viser taknemmelighed, men blot stiller nye krav til os. Er du uenig, så bare kig på statistikkerne over antal ikke-beskæftigede, hvor ikke mindst visse grupper af kvindelige indvandrere har helt op til 70 procent ledighed. 

Det handler ikke om religion, men om muslimsk, maskulin dominans over for egne og vore kvinder. 

Vi tillader, at fremmede, små piger går med samme religiøse tørklæder i vore børnehaver og skoler. Et signal fra dem og deres forældre om, at de naturligvis ikke skal indordne sig i et demokratisk samfund som Danmark. Og et signal fra de fremmede små piger, der klart fortæller, at de ikke kan lege de samme lege, ikke kan spise den samme mad, ikke kan kæle de samme kæledyr, og ikke kan tage en svømmetur i vandet – som danske børn. 

ANNONSE

Vi tillader, at det er helt ok, at fremmede, unge piger i skolen vælger at udvandre fra klassen, hvis dansklæreren beder dem om at evaluere et erotisk emne – eksempelvis skrevet af vor berømte forfatter Martin Andersen Nexø. Ja, vi tillader så også, at alle fremmede skolebørn naturligvis kan forlade lokalet, hvis emnet kommet ind på Muhammed-tegningerne. Og vi tillader tillige, at en lærer af frygt undlader at vise en, gisp, tegning af Muhammed. For så kan han jo blive dræbt – af nogle af de muslimer, som har søgt tilflugt hos os grundet frygt for krig og terror. Tror du mig ikke, så prøv at google bare nogle af de danskere, der er blevet dræbt af ”danske” religiøse tosser. 

Vi tillader også, at en enlig, muslimsk mand kan flytte til Danmark med sine tyve (20) børn – på trods af, at han har flere koner i Mellemøsten. Ham og børnene skal danske skatteydere til evig tid så forsørge – uagtet, at bigami er forbudt i Danmark. PS: Manden har i pressen udtalt, at han er for udkørt til at arbejde. PS: Det tror jeg gerne. 

Vi tillader også, at den mest barbariske version af sharia åbenlyst kan demonstrere deres had til os danskere – på en af vore fornemmeste pladser, nemlig Christiansborg Slotsplads. Da disse hadefulde mennesker sidste år indtog pladsen, valgte det danske politi kun at bortvise danskere, der var mødt op for at demonstrere deres foragt mod disse kvinde- og demokratiundertrykkende,  muslimske rebeller. 

Vi tillader tillige, at muslimske drengebander ofte overfalder vore unge drenge og piger. – Det er jo bare drengestreger, som vor Politi siger. Men igen: Kig på vore kriminal-statistikker, hvis du ikke tror mig. 

Vi tillader også, at muslimske piger og kvinder nu kan gå i danske svømmehaller – fri for liderlige drenge og mænd. Ja, de kan endda gå til diverse offentlige møder, hvor kvinder og mænd sidder adskilt. En stor tryghed for muslimerne, der jo hver morgen står op – og straks slår op i den bog, der præcist dikterer deres hverdag. Det kan vi danskere lære meget af.

For hvorfor tænke selv? Når det hele står i bogen. 

PS: Gennem årtier har danske, feje regeringer glemt alt om, at her i landet har alle kvinder/piger og mænd/drenge ligeret – og dermed alle ret til et frit og eget liv. Forklaringen? Vore politikere har desværre af frygt underkastet sig en modbydelig, krigerisk, kvindeundertrykkende og fremmed bevægelse – ja, selv ældgamle og fædrelandskærlige partier som Venstre og Konservative møder nu troligt op, hver gang en ny moske indvies her i landet.

Journalist Peter Qvistgaard 

ANNONSE