Kommentar

Caspar David Friedrich: Gravhøj i sneen (1807)
Det, der var, er væk. Det, der er nu, er uddøende. Og det, der kommer, bliver ikke levende.

Ikke levende som den enestående, ældgamle, danske kultur. Kendt over hele kloden som en af de mest demokratiske, åbne og fredelige levemåder – med tolerance, medmenneskelighed, ytringsfrihed, ligeberettigelse, offervilje – og ikke mindst dens humor og lune. Men det var dengang.

For alt, hvad vi civiliserede danskere stadig tror på, er nu ved at dø. For vi må ikke længere tro på det, som vore forældre troede på. Nemlig sund fornuft lig med det rationelle menneske. Nu skal vi alle acceptere en fremmed kultur, der hylder religiøse madvarer, stening af kvinder, børneægteskaber, tørklædebeklædte små piger og kvinder, hængning af homoseksuelle, urene kvinder, religiøse madvarer, voldskulturen, skyderier, voldtægter etc.

Kort sagt, en kultur, der ikke harmonerer med demokratisk levemåde og tankegang.

Alligevel bliver vi, der stadig håber på, at det levende demokrati kan genindføres, chikaneret, truet eller i værste fald fængslet. Og hvem står bag denne forfølgelse?

Naturligvis vore røde politikere, men tillige de blå, hvor selv formanden for vort største, borgerlige parti, støtter censur mod os, der tillader sig at mene, at det er vor unikke kultur, der er den levende og den rigtige. Og at den anden kultur er død, for den har ingen gang her på nutidens klode. For ingen mennesker, og slet ingen kvinder, bør undertrykkes.

ANNONSE

Den mening bryder omtalte, borgerlige formand sig ikke om. Så han vælger at manipulere os. Eksempelvis ved at påstå, at vi chikanerer en minoritet her i landet. Øh, en minoritet er jøderne, der kun tæller seks tusinde. Omvendt kan vor største gruppe af fremmede tælles i flere hundredetusinder. Så sidstnævnte gruppe er ikke en minoritet.

Den er en så stor gruppe, at den om nogen har formået at forvandle vort land til et utrygt samfund. Faktisk så meget, at næsten to millioner danskere nu mener, at “nok er nok”.

Og nej, disse to millioner har intet imod den enkelte fremmede, men de har alt imod hans såkaldte religion – blandt andet fordi de betragter den danske ligeberettigelse og ytringsfrihed som to af demokratiets grundpiller.

En holdning, som vækker stor forargelse hos omtalte formand. Så han ønsker at lægge vor frie meningsudveksling død – og dermed dræber han resterne af det, der endnu er tilbage af vort demokrati.

 

2 Attachments
ANNONSE