Nyt

Marchen Neel Gjertsen, tilknyttet Redox, 2010

‘Marchen Neel Gjertsen bliver ny chefredaktør på Jyllands-Posten’, kan man læse på Finans.dk, der uddyber: “Hun er uddannet fra Syddansk Universitet i 2010 og har været politisk reporter på både Information, Politiken og Jyllands-Posten…” Hun skal som chefredaktør fremover ‘tegne de helt store streger’.

Jeg har ladet mig fortælle, at 35-årige Marchen Neel Gjertsen er blevet klogere med alderen, men det ændrer ikke på at Jyllands-Postens første kvindelige medlem af chefredaktionen i avisens 150 årige historie er en tidligere kommunist. Helt frem til 2010, året hvor hun blev færdiguddannet om journalist, var hun tilknyttet venstreradikale Redox, der i forbindelse med retssagen året efter blev afsløret som efterretningsorgan for erklærede militante Antifascistisk Aktion (AFA).

Privat danner Marchen Neel Gjertsen par med Politiken-kulturjournalist Nikolaj Heltoft, identisk med Thomas Nikolaj Heltoft, der i 2002 var talsmand for AFA-forgreningen Globale Rødder. Han var en af aktivisterne, der satte et ‘No borders’-banner op på Sandholmlejrens tag. Heltoft blev i lighed med flere af de anti-kapitalistiske rødder ansat af Enhedslisten, dog ikke (Foghs overfaldsmand) Lars Grenaa, der blev spidskandidat for Arbejderpartiet Kommunisterne. Heltoft fungerede blandt andet som spindoktor for islamisten Asmaa Abdol-Hamid, der nogle år tidligere stillede op til partiet sammen med hans bedre halvdel.

ANNONSE

Marchen Neel Gjertsen, Socialistisk Ungdomsfront i Odense, 2004

“Hendes fortid inkluderer blandt andet et aktivt medlemskab af den revolutionære Socialistisk Ungdomsfront, et byrådskandidatur for kommunistiske Enhedslisten, samt en ghostwriter-funtion på sidste års meget omtalte ‘Redox-udgivelse’.” (Uriasposten, 2011)

(Marchen Neel Gjertsen, kandidat for Enhedslisten i Odense, Kommunevalget 2005)

“… terrorsagen viser personsammenfald mellem Redox og den radikale venstrefløjsorganisation Antifascistisk Aktion, som flere gange har brugt vold for at forhindre eller forstyrre møder og demonstrationer på den yderste højrefløj.” (Ritzau, 31. august 2011)

ANNONSE