Kopierede/fra hoften

Jyllands-Postens lederartikel om Trump og Mueller-rapporten fornægter sig ikke: Jyllands-Posten formår ikke at lade være med at gå løs på Trump. Han er det største hadeobjekt, demokratierne nogensinde har oplevet. Det er et sygdomstegn.

Efter en nogenlunde ædruelig gennemgang af Mueller-rapporten kikser det for lederskribenten. Det hedder at:

“…der er ifølge justitsminister Barr hverken tale om en frifindelse eller det modsatte”. Når det gælder det vigtigste punkt: Russia collusion, er præsidenten ”exonerated”, frifundet. Når det gælder ”obstruction of justice” har Mueller overladt afgørelsen til justitsministeren. Alan Dershowitz siger det er fejt. En undersøger skal konkludere.

Efter at have holdt sig tilbage, lader JP sit Trump-had strømme frit:

Trumps trang til at flirte med autoritære og diktatoriske personager som Vladimir Putin, Xi Jinping og Kim Jong-un giver næring til konspirationsteorierne. Med sin kompromisløst konfrontatoriske stil og hæmningsløse brug af Twitter er Trump på ingen måde en forfulgt uskyldighed, og der er næppe grund til at forvente en mere ydmyg adfærd i resten af indeværende embedsperiode. Trump er og bliver Trump.

Trump er blevet et termometer på mediernes sundhedstilstand. Det står dårligt til. De er ikke i stand til at tænke klart om Trumps USA.

Afslutningen er latterlig: Russerne arbejdede så grundigt med at påvirke valget, at det ikke var nødvendigt for Trump at med-konspirere.

Hvad der er grund til at glæde sig over, er, at Robert Mueller har fundet rigelige beviser for, at Rusland udfoldede store bestræbelser, herunder også illegitime, for at påvirke udfaldet af præsidentvalget i 2016. Faktisk så store, at Trump-kampagnen ingen grund havde til at konspirere eller samarbejde med russerne, fordi Kreml i egen interesse udførte det beskidte arbejde og helt sikkert vil gøre det igen.

Med andre ord: Han er skyldig alligevel.

Hvor dum tror Jyllands-Posten at deres læsere er?

https://jyllands-posten.dk/debat/leder/ECE11267891/muellerrapporten-vil-naeppe-aendre-den-destruktive-politiske-kurs-i-usa/“>

Mueller-rapporten vil næppe ændre den destruktive politiske kurs i USA

ANNONSE