Gæsteskribent



cameron.merkel.titanic

Den folkelige modstand mod den Europæiske Union vokser i alle kernemedlemslandene, fremgår det af en ny vælgerundersøgelse i ti EU-lande.

Den folkelige utilfredshed med EU får næring af Union-blokkens elendige håndtering af flygtninge- og gældskrisen, fremgår det af undersøgelsen, som har interviewet vælgere i Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Italien, Holland, Polen, Spanien og Sverige.

Den folkelige vrede bliver også tændt af det voksende antal diktater, som er blevet udstedt af de ikke-valgte embedsmænd, der kører den Europæiske Kommission i Bruxelles, blokkens magtfulde administrative gren, som uforsonligt har bemægtiget sig stadig mere suverænitet fra de 28 lande, der udgør den Europæiske Union.

Den 17 sider lange rapport, “Euroskepticism Beyond Brexit” [Euroskepsis hinsides Brexit], blev offentliggjort af Pew Research Center den 7. juni, blot to uger før det engelske valg om, hvorvidt Storbritannien skal være det første land, der forlader EU (“Brexit” er en blanding af ordene “Britain” og “exit”).

ANNONSE

Her følger et uddrag:

  • Meget af utilfredsheden med EU blandt europæerne kan henføres til Bruxelles håndtering af flygtningespørgsmålet. I hver eneste national undersøgelse er det overvejende flertal utilfreds med den måde, hvorpå Bruxelles har håndteret krisen. Det gælder 94% af grækerne, 88% af svenskerne og 77% af italienerne. I Ungarn og Polen ligger utilfredsheden med måden, hvorpå flygtningekrisen er blevet håndteret, på henholdsvis 72% og 71%. I Frankrig er 70% utilfredse; i Tyskland er tallet 67%. Den stærkeste godkendelse af EU’s håndtering af flygtningekrisen findes i Holland, men opbakningen dér ligger kun på valne 31%.
  • EU’s håndtering af de økonomiske problemer er en anden stærk kilde til utilfredshed med Bruxelles. Omkring ni ud af ti grækere (92%) er utilfredse med, hvordan EU har håndteret den fortsatte økonomiske krise. Godt og vel to tredjedele af italienerne (68%), franskmændene (66%) og spanierne (65%) er ligeledes utilfredse. (Frankrig og Spanien er de to lande, hvor EU’s popularitet for nylig har oplevet den største tilbagegang.) Flertallet i Sverige (59%) og Storbritannien (55%) er også utilfredse med EU’s måde at klare de økonomiske udfordringer på. Den største anerkendelse af Bruxelles’ økonomiske bestræbelser findes i Polen og Tyskland (begge 47%).
  • Næsten to tredjedele (65%) af briterne siger, at de ønsker, at EU giver noget af magten tilbage til de nationale regeringer. Denne Euroskepsis er ikke begrænset til Storbritannien. I Grækenland ønsker 68% af de adspurgte noget af EU’s magt tilbageført til den nationale regering, efterfulgt af Sverige (47%); Holland (44%) og Tyskland (43%).
  • Et gennemsnit på 42% af europæerne i de ti lande, der indgår i undersøgelsen, siger, at de ønsker at kræve noget af magten tilbage fra Bruxelles, mens kun 19% ser positivt på den større centralisering (27% foretrækker status quo).
  • Omvendt er begejstringen for at overlade endnu mere magt til Bruxelles stærkt begrænset. Kun 6% af briterne, 8% af grækerne og 13% af svenskerne ser positivt på mere magt til EU. Den største opbakning til et endnu tættere sammenvævet Europa er kun på 34%, i Frankrig. I flertallet af landene foretrækker godt en fjerdedel af offentligheden eller mere at bevare den nuværende magtfordeling.
  • Tre fjerdedele af de briter, som er utilfredse med EU’s håndtering af de økonomiske problemer, og 71% af dem, der har et negativt syn på blokkens håndtering af flygtningekrisen, mener, at Bruxelles bør give magten tilbage til de nationale regeringer.
  • Den stærkeste opbakning til EU findes blandt polakkerne (72%) og ungarerne (61%). I mange andre lande er støtten valen. Kun 27% af grækerne, 38% af franskmændene (dalet fra 69% i 2004) og 47% af spanierne (dalet fra 80% i 2007) har en positiv mening om EU. Især har 44% af briterne en positiv opfattelse af EU, herunder 53% af skotterne.
  • Den positive opfattelse af EU er dalet i fem af de seks lande, der blev spurgt i både 2015 og 2016. Der har været et tocifret fald i Frankrig (dalet med 17 procentpoint) og Spanien (16 point), og et éncifret fald i Tyskland (8 point), Storbritannien (7 point) og Italien (6 point).
  • Unge mennesker — i alderen 18 til 34 — har i seks af de 10 undersøgte lande et mere positivt syn på den Europæiske Union end mennesker på 50 eller derover. Generationsforskellen er mest udtalt i Frankrig — 25 procentpoint — idet 56% af de unge, men kun 31% af de ældre har en positiv mening om EU. Der er tilsvarende generationsforskelle på 19 point i Storbritannien, 16 point i Holland, 14 point i Polen og Tyskland og 13 point i Grækenland. Det fremgår ikke, hvorfor de unge europæere er så positivt indstillede over for et EU, hvor ungdomsarbejdsløsheden i visse EU-lande ligger på næsten 50%.
  • Der findes en overvejende fornemmelse over hele Europa, at Brexit vil være skidt for den Europæiske Union: 89% i Sverige, 75% i Holland og 74% i Tyskland siger, at det ikke vil være godt for EU, hvis briterne forlader Unionen. Frankrig er det eneste land, hvor mere end en fjerdedel (32%) af befolkningen siger, at det vil være positivt for EU, hvis Storbritannien forlader Unionen.

Selvom undersøgelsen ikke siger det direkte, afspejler resultaterne næsten med sikkerhed den voksende vrede over EU’s anti-demokratiske karakter og aldrig ophørende magtbegær.

Den 31. maj kundgjorde den Europæiske Union, i partnerskab med Facebook, Twitter, YouTube og Microsoft, en “adfærdskodeks” til bekæmpelse af udbredelsen af “ulovlig hate speech” [hadefuld tale] online i Europa. Kritikerne siger, at initiativet er ensbetydende med et angreb på ytringsfriheden i Europa, fordi EU’s definition på “hate speech” og “tilskyndelse til vold” er så vag, at den vil kunne omfatte praktisk taget alt, der af europæiske myndigheder opfattes som politisk ukorrekt, herunder kritik af masseindvandring, islam eller sågar EU selv.

Den 24. maj lovede Jean-Claude Juncker, den Europæiske Kommissions ikke-valgte præsident, at gøre brug af sanktioner for at isolere stærkt højreorienterede eller populistiske regeringer, som kommer til magten i kraft af bølgen af folkelig vrede over indvandringen. Ifølge nogle magtbeføjelser som den Europæiske Kommission fik tildelt i 2014, kan Juncker udløse en “nødretstilstand” for lande, som afviger fra “de almene konstitutionelle traditioner der er fælles for alle medlemslandene.” I stedet for at acceptere folkeviljen ved stemmeboksen kan Juncker indføre sanktioner imod “systemiske mangelfuldheder” i EU’s medlemslande.

Den 4. maj advarede Juncker om, at EU-lande, som undlod at “vise solidaritet” ved at nægte at modtage migranter, ville blive mødt med en bøde på 250.000 euro per migrant.

Den 20. april foreslog European Political Strategy Centre, der er en intern EU-tænketank, som rapporterer direkte til Juncker, at den Europæiske Union skulle skabe sin egen centrale efterretningstjeneste, som udelukkende skulle indberette til de ikke-valgte EU-bureaukrater. Ifølge planen skulle de 28 EU-medlemslande have en “lovfæstet bindende pligt til at dele informationer.”

Den britiske udenrigsminister vedrørende de væbnede styrker, Penny Mordaunt, svarede:

“Disse områder formodes at tilhøre og bør tilhøre medlemsstaternes kompetencefelt. Udveksling af efterretninger kan kun ske bilateralt. Dette seneste EU-integrationsprojekt viser ikke kun, hvor lidt EU interesserer sig for de nationale staters suverænitet, men også hvor lidt man forstår af området kontraterrorisme.”

Den 15. december 2015 afslørede den Europæiske Kommission nogle planer for en ny europæisk grænse- og kystbevogtningsstyrke, som kan gribe ind hvor som helst i EU, selv uden værtslandets samtykke.

Den 8. marts 2015 sagde Juncker, at EU har brug for sit eget militær for at genoprette EU-blokkens stilling rundt om i verden: “Europas image har lidt voldsomt og også i udenrigspolitisk forstand, vi synes ikke at blive taget helt alvorligt.”

Jean-Claude Juncker, den ikke-valgte præsident for den Europæiske Kommission, lovede for nylig at gøre brug af sanktioner for at isolere stærkt højreorienterede eller populistiske regeringer, som kommer til magten i kraft af bølgen af folkelig vrede over indvandringen. I december 2015 afslørede Kommissionen nogle planer for en ny europæisk grænse- og kystbevogtningsstyrke, som kan gribe ind hvor som helst i EU, selv uden værtslandets samtykke. (Foto: © European Union 2015 – European Parliament)

I et interview for nylig med Le Mondesagde Juncker, at hvis briterne stemmer for at forlade EU, vil de blive behandlet som “desertører”:

“Jeg er sikker på, at desertørerne ikke bliver modtaget med åbne arme. Hvis briterne siger ‘Nej’ — hvad jeg håber, at de ikke gør — vil livet i EU ikke fortsætte som før. Storbritannien vil blive betragtet som et tredjeland og vil blive strøget mod hårene (caresser dans le sens du poil). Hvis briterne forlader Europa, må folk tage følgerne. Det er ikke nogen trussel, men vores forhold kan ikke længere forblive, som det er i dag.”

I et interview med Telegraphopsummerede Giles Merritt, direktør for tænketanken Friends of Europe i Bruxelles, det på denne måde:

“EU’s politiske elite er i panik. Hvis briterne stemmer for at gå, vil chokket være så frygteligt, at de [eliten] omsider vil vågne op og indse, at de ikke længere kan ignorere kravene om demokratiske reformer. Måske bliver de nødt til at opløse EU, som det er i dag, og forsøge at gentænke det, både for at bringe briterne tilbage, og fordi de frygter, at hele den politiske orden vil blive fejet til side, hvis de ikke gør det.”

Soeren Kern er Senior Fellow ved det New York-baserede Gatestone Institute. Han er også Senior Fellow i europæisk politik ved den Madrid-baserede Grupo de Estudios Estratégicos / Studiegruppe for strategiske studier. Hans første bog,Global Fire, udkommer i 2016. Følg Soeren Kern påFacebook og påTwitter.

 

Oprindelig engelsk tekst: Public Support for the European Union Plunges
Oversat af Mette Thomsen

ANNONSE