Kunstbilde

Rembrandt Harmenszoon van Rijn (1606-1669)
Olje på eikepanel, 64 x 47,5 cm, Museum Catharijneconvent, Utrecht

Nederlandsk titel: De doop van de kamerling.

Dateringen 1626 er påført bildet, og følgelig har vi å gjøre med en ganske ung Rembrandt, bare 20 år gammel. Bildet antyder ikke i hvilken retning Rembrandts senere mesterskap skulle utvikle seg.

Motivet er hentet fra Apostelenes gerninger 8, 26-40 (Dansk Bibel 1933)

Men en Herrens Engel talte til Filip og sagde: “Stå op og gå mod Syd på den Vej, som går ned fra Jerusalem til Gaza; den er øde.” Og han stod op og gik. Og se, der var en Æthioper, en Hofmand, en mægtig Mand hos Kandake, Æthiopernes Dronning, som var sat over alle hendes Skatte; han var kommen til Jerusalem for at tilbede. Og han var på Hjemvejen og sad på sin Vogn og læste Profeten Esajas. Men Ånden sagde til Filip:”Gå hen og hold dig til denne Vogn!” Og Filip løb derhen og hørte ham læse Profeten Esajas; og han sagde: “Forstår du også det, som du læser?” Men han sagde: “Hvorledes skulde jeg kunne det, uden nogen vejleder mig?” Og han bad Filip stige op og sætte sig hos ham. Men det Stykke af Skriften, som han læste, var dette: “Som et Får blev han ført til Slagtning, og som et Lam er stumt imod den, der klipper det, således oplader han ej sin Mund. I Fornedrelsen blev hans Dom taget bort; hvem kan fortælle om hans Slægt, efterdi hans Liv borttages fra Jorden?” Men Hofmanden talte til Filip og sagde: “Jeg beder dig, om hvem siger Profeten dette? om sig selv eller om en anden?” Da oplod Filip sin Mund, og idet han begyndte fra dette Skriftsted, forkyndte han ham Evangeliet om Jesus. Men som de droge frem ad Vejen, kom de til noget Vand; og Hofmanden siger: “Se, her er Vand, hvad hindrer mig fra at blive døbt?” Men Filip sagde: “Dersom du tror, af hele dit Hjerte, kan det ske.” Men han svarede og sagde: “Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds Søn.” Og han bød, at Vognen skulde holde, og de stege begge ned i Vandet, både Filip og Hofmanden; og han døbte ham. Men da de stege op af Vandet, bortrykkede Herrens Ånd Filip, og Hofmanden så ham ikke mere; thi han drog sin Vej med Glæde. Men Filip blev funden i Asdod, og han drog omkring og forkyndte Evangeliet i alle Byerne, indtil han kom til Kæsarea.

I de fleste skandinaviske oversettelser omtales etioperen som hoffmann. Men i den greske tekst har vi αιθιοψ ευνουχος – aithiops eunouchos, som direkte oversatt blir etiopisk evnukk. Og den gang var det ikke uvanlig at høye embeder ble betrodd evnukker. Hva Kandake angår, er det ikke noe personnavn, men en titel, på linje med farao. Det nederlandske Kamerling betyr ganske riktig noe i retning av skattmester, et lånord etter italiensk camerlengo,

Bildet inneholder også en anakronisme – på den tid ville man snarere bruke en bokrull – som den komplette og velbevarte Esaias-rullen fra Dødehavsrullene, og ikke en innbundet bok – codex – som først kom i alminnelig bruk noen hundre år senere.

ANNONSE

Esaias-teksten det refereres til – om den lidende tjener – finner vi i Esaias 53 – dvs. Deutero-Esaias, også kjent som Trøsteren. Mye kan tyde på at fra og med kapitel 40 er Esaias’ bok skrevet av minst én annen (post-eksilisk) forfatter, som blant annet omtaler perserkongen Kyros i meget rosende ordelag. Og lenge før den tiden var profeten Esaias gått bort.

Denne perikopen er ytterst interessant, ettersom den impliserer at en etioper som både kunne lese og tale hebraisk/arameisk, hadde reist til Jerusalem for å tibede, noe som mer enn antyder at han bekjente seg til den mosaiske tro. Og som vi vet, har det lenge eksistert etiopere med den jødiske tro. Hvor lenge er usikkert, men man kan lese litt om det her. Senere (300-tallet) skulle kristendommen bli etiopisk statsreligion, men mange etiopere holdt fast ved den jødiske tro, og de finnes fortsatt i dag, selv om et betydelig antall av dem har gjort Aliyah og flyttet til Israel. Her kan vi lese om den etiopiske kirken.

Etiopisk tradisjon hevder at dronningen av Saba, som het Makeda (og i følge Første kongebok besøkte kong Salomo) kom fra Etiopia, og med kongen fikk sønnen Menelik, som grunnla et salomonisk dynasti i Etiopia. Hvor historisk korrekt dette er er usikkert – men en betydelig jødisk innflytelse i Etiopia kan dokumenteres. De etiopiske bibeloversettelser inneholder ganske mange lånord fra jødisk-arameisk.

ANNONSE
Donationer til document.dk motas med tak :-)