Giovanni Bellini Baptism of Christ, St. John Altarpiece (1500-1502)

Fastelavn 2018

Salmisten skriver:
Hvorfor er folkeslagene i oprør?
Hvorfor lægger folkene planer, der ikke kan lykkes?
Jordens konger rejser sig,
fyrsterne slår sig sammen
mod Herren og mod hans salvede:
»Lad os sprænge deres lænker
og befri os fra deres reb.«
Han, som troner i himlen, ler,
Herren spotter dem.
Så taler han til dem i sin vrede
og forfærder dem ved sin harme:
»Jeg har indsat min konge
på Zion, mit hellige bjerg!«
Jeg vil forkynde, hvad Herren har bestemt:
Han sagde til mig: »Du er min søn,
jeg har født dig i dag.
På din bøn giver jeg dig folkene som ejendom
og den vide jord som arvelod.
Du skal knuse dem med et jernscepter,
sønderslå dem som pottemagerens kar.«
I konger, vær nu kloge,
tag imod råd, I jordens dommere:
Tjen Herren i frygt!
Kys hans fødder i rædsel!
Ellers bliver han vred, og I går til grunde;
for hans vrede blusser hurtigt op.
Lykkelig hver den, der søger tilflugt hos ham.

Epistlen skriver apostlen Peter i sit første brev:
Kristus led én gang for menneskers synder, som retfærdig led han for uretfærdiges skyld for at føre jer til Gud. Han blev dræbt i kødet, gjort levende i Ånden, og i den gik han til de ånder, der var i fængsel, og prædikede for dem; det var dem, som var ulydige, dengang Gud ventede langmodigt i Noas dage, da arken blev bygget; i den blev nogle få, nemlig otte sjæle, frelst gennem vand. Det vand er et billede på den dåb, som nu frelser jer; ikke en fjernelse af legemets snavs, men en god samvittigheds pagt med Gud, ved Jesu Kristi opstandelse, han som er faret op til himlen og sidder ved Guds højre hånd, efter at engle og myndigheder og magter er blevet underlagt ham.

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:
Da kommer Jesus fra Galilæa til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham. Men Johannes ville hindre ham i det og sagde: »Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?« Men Jesus svarede ham: »Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed.« Så føjede han ham. Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig; og der lød en røst fra himlene: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!«

Fastelavn 2019

Dagens tekster handler om dåb. Om Jesu dåb og om vores. Der er sammenhæng mellem vores dåb – den dåb, vi døber med i den kristne kirke – og Jesu dåb.

Vores dåb ligner den dåb, som Johannes døbte Jesus med, på den måde, at både Jesus og vi får at vide i vores dåb, at vi er Guds børn. Der er dog den forskel, at Jesus havde været Guds barn siden tidernes morgen, og Guds stemme ved Jesu dåb blot slår dette fast – med en reference til den gammeltestamentlige salme, som jeg læste fra alteret før.  Men vi andre bliver først Guds barn i og med, at vi bliver døbt. Ved dåben forvandles vi fra at være Verdens børn til at være Guds børn – brødre og søstre i Kristus.

Det er noget helt særligt for den kristne tro, at vi anser os for at være Guds børn. I andre religioner, vi kender, kan man være Guds skabning, Guds tjener eller sågar Hans slave. Kristne ser alle mennesker (og dyr) som Guds skabninger, og deraf følger, at man som kristen gør sig umage for at behandle andre mennesker ordentligt, fordi de er en del af Guds gode skaberværk. Kristne ser også sig selv som Guds tjenere; det er derfor, vi kalder Gud for ”vor Herre”.

Men desuden ser vi os også som Guds børn. Jesus, Guds søn, kom til Jorden for at give os del i sine barnekår, som Paulus udtrykker det. Derfor er Gud ikke længere bare vores herre og skaber, han er også vores far.

Det er let for alle forældre at forstå, hvad det vil sige, at Gud er ligesom en god far. En god far sørger for, at hans børn har det, som de behøver. Mad, tøj, tag over hovedet og – vigtigst af alt – kærlig omsorg. [En god far lader heller ikke bare sine børn te sig som de vil. Det er sandt, hvad Rådet for Sikker Trafik formidler i reklamerne om de ”nederen forældre”, der ikke er ”cool” som Filips far, der lader Filip ”få lov til det hele”, såsom pjække fra skole, droppe cykelhjelmen, spise Mars-bar til frokost, skyde læreren i øjet med en splatterpistol osv.]

Gode forældre sætter regler for deres børn for at opdrage dem til ordentlige mennesker. På samme måde sætter Gud også regler for os. Regler som De ti Bud, hvor vi fx lærer, at Gud ikke vil have, at vi stjæler fra hinanden, er hinanden utro eller slår hinanden ihjel. Som det dobbelte kærlighedsbud, der fortæller os, at vi skal elske Gud og hinanden. Og som den gyldne regel, der siger, at vi skal handle mod andre, som vi ønsker, at de skal handle imod os.

Gode forældre ønsker, at deres børn skal overholde de husregler, som de sætter op for dem. Når de ikke holder dem, bliver forældrene vrede eller kede af det, og de formaner deres børn til at opføre sig bedre i fremtiden. Men det betyder ikke, at børnene dermed falder ud af forældrenes kærlighed. Vi elsker vores treårige, også når han kaster sig ned på gulvet i Føtex, fordi han ikke må få slik. Og vi elsker vores teenager, også når hun råber og skriger, at hun hader os, fordi hun ikke må gå til fest på en skoledag. På samme måde elsker Gud sine børn, også når vi bryder hans gode lov og gør livet surt for hinanden. Det er det, der på kirkens sprog hedder: han tilgiver al vor synd.

I dåbsritualet siges det også, at vi har ”syndernes forladelse”.  Det har sammenhæng med dette med at være Guds barn. Fordi vi er hans børn, elsker Gud os med alle vores fejl og mangler. Når vi ikke kan eller vil holde hans gode lov, tilgiver Gud os. Ikke fordi, vi har fortjent det, men fordi han elsker os, fordi vi er hans børn. Dette er syndernes forladelse, som vi bliver skænket i vores dåb.

Dåbsritualet er ikke bare ord, men også tegn: korset og vandet. Vi tegner korset for barnets pande og bryst. Panden, fordi den er forstandens sæde, og brystet, fordi det er hjertets. Korset er symbolet på Jesus Kristus, og det er bl.a. ved at bære kors og tegne kors, at vi viser, vi er kristne. Vi sætter korset på toppen af kirketårnet, bærer det i vores flag, hænger det om halsen som smykke.

Korset er et provokerende symbol. Et brutalt henrettelsesinstrument, et dødens træ. Vores frelser døde på det kors. Men da han gjorde det forvandlede han det fra dødens træ til livets træ, fordi han ikke blev i sin grav, men stod op af den igen. Ved sin opstandelse giver Jesus os et løfte, om at vi skal få del i hans opstandelse. Det løfte får hver af os givet i sin dåb, hvor de første ord, der lyder, er: ”Lovet være Gud, vor Herres Jesus Kristi far, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde.”

Vandet, som vi overøser barnet med, er rensende og livgivende. Vi føler os rene og friske, når vi kommer ud af badet. Vand er også forudsætningen for livet på jorden: intet vand, intet liv. Dåbens vand renser for synd og giver nyt liv.

Men, som Apostlen Peter antyder i dagens epistellæsning, så kan vand også dræbe. Når vi før i tiden dukkede dåbsbarnet helt ned under vandet tre gange, var det også for, at det skulle ligne en drukning. For at man kan få nyt liv, skal det gamle liv dødes, og det hele sker gennem dåbens vand. Det gamle, dødelige menneske dør, og op af dåbens livgivende vand dukker det nye, rensede menneske, som har evigt liv i Kristus. Det er et stærkt tegn.

Når vi bærer et barn til dåb, så lover vi også, at vi vil opdrage det barn i den kristne tro, som det nu er blevet føjet ind i ved sin dåb. Det gør man ved at lære barnet at bede det Fadervor, som også er en del af dåbsritualet. Ved at fortælle det historier fra Bibelen, ved at tage det med i kirke, ved at lære det at holde Guds gode lov – og ved at fortælle det, at der er tilgivelse hos dets far i himlen, når det fejler. Det er, hvad det vil sige, at være døbt med den kristne dåb.