At store dele af historierne omkring asyl­indvandringen til Europa er omgærdet af løgne, har længe været åbenlyst for de fleste. De opdigtede historier om for­følgelse er ofte så ens­lydende, og så usand­synlige, at tolke fra tid til anden slår alarm. Og selv højt oppe i det ind­vandrings­venlige EU-hierarki ind­rømmer man, langt hovedparten af migrationen til vores verdensdel bunder i økonomiske faktorer.

Selv om de myndigheds­personer, som på tæt hold oplever, hvad der foregår, føler sig bundet af deres tavshedspligt, og det derfor bliver asylsøgernes egne historier bakket op af advokater og levebrødshumanister, lader folk sig ikke længere narre. De har gennemskuet snyderiet.

Det særlige ved denne branche er, at der stort set ikke er noget område af den, som ikke er præget af løgn, fusk og spil for galleriet.

Nye tal fra Tyskland, som for nylig blev omtalt i Die Welt, illustrerer med al ønskelig tydelighed, at der også fuskes massivt i forbindelse med udvisningen af de afviste asylsøgere. En gruppe, som i årets løb vil nærme sig en halv million mennesker alene i Tyskland, men hvor de færreste i realiteten vil forlade landet.

For et halvt år siden besluttede Inden­rigsministeriet i del­staten Mecklen­burg-Vor­pommern at afdække, hvor mange af de afviste asyl­søgere, som ikke kunne sendes tilbage på grund af lægeerklæringer. Resultatet var chokerende: 2120 ud af 3643 eller næsten 60% af de udviste havde kunnet fremvise lægeerklæringer, som umuliggjorde udvisning og hjemsendelse.

Det er utvivlsomt et resultat af et pilråddent system præget af korruption. Flere tyske politikere giver da også efterhånden også offentligt udtryk for, at det nok ikke så meget handler om  reel sygdom som (diagnosen post traumatisk stress syndom holder ikke længere), som det handler om medlidenhed eller politisk overbevisning hos lægerne. Temaet loyalitet berører de ikke i samme grad.

«For en stor del er det påfaldende dårligt begrundede medicinske aspekter, der bliver anført  i bestræbelserne på at forhindre udvisning, eller i det mindste at udskyde den», siger Bayerns inden­rigs­minister Joachim Herrmann (CSU).

Tysklands indenriks­minister Thomas de Maizière (CDU) har tidligere antydet, at 70 procent af de mandlige asyl­søgere under 40 år bliver erklæret for syge til at kunne udvises, uden at han har været i stand til at underbygge tallene.

Den tyske avis´ under­søgelser viser, at anklagemyndigheden har indledt efterforskning mod en række læger, som er mistænkt for at have udstedt falske lægeattester, af og til uden overhovedet at have undersøgt patienten, hvilket kan give op til tre års fængsel.

I den indvandrer­-dominerede Berlin-bydel Neukölln er tre læge-praksis´er indraget. Mistanken opstod, fordi flere personer havde ordret enslydende attester på, at de ikke kunne tåle at flyve.

Kay Hailbronner, som leder forsknings­centret for europæisk og inter­national udlændinge- og asyl­ret ved Universitetet i Konstanz, siger at han har indtryk af, at det er relativt enkelt at konstruere en medicinsk hindring for hjemtransport. Han tilføjer, at flere læger kun føler sig forpligtet over for patienten og ikke over for staten.

Det ligger lige for at tænke, at Hail­bronner går som katten om den varme grød. Hvilke læger er det, som ikke føler loyalitet over for det land, de arbejder i?

Da det jo er Tyskland, forsøger man at løse problemet ved at indføre endnu mere finmaskede kontrolsystemer. En anden læge får nu i opdrag af staten at kontrollere den første læges diagnose. I Bayern er man allerede i fuld gang med at rekruttere et team af kontrollerende læger.

Som med alt andet asyl-­væsen går regningen naturligvis til skatte­yderne. Men måske vil investeringen kunne betale sig. Måske. Et spørgsmål som melder sig, er i hvilken grad problem­stillingen er relevant for Norge og Danmark. Den er næppe helt i irrelevant.

Die Welt