LEDER



How does European humanitarianism become a road to moral surrender? In Germany, they’re beginning to find out.

Brett Stephens, Wall Street Journal

Angela Merkel tildelte det tyske demokrati et alvorlig slag fredag, da hun åbnede for at komikeren Jan Böhmemann kan stilles for retten for majestætsfornærmelse mod Tyrkiets stærke mand, Recep Tayyip Erdogan.

Merkel opfører sig som ayatollah Khomeini i Iran mod Salman Rushdie: Hun blander genre og domæner, der i et demokrati skal og vil være helt adskilt. For en ayatollah er det ikke noget, der hedder humor og religion. Men de fleste mennesker tager det for givet, at så er det i et demokrati.

Med sin vedtagelse, har Merkel åpnet a can of worms, taget låget af en dåse orm. Mange står i kø for at udnytte den åbning hun har skabt, for at stille humoren under religionens årvågne blik.

ANNONSE

Det er en utrolig historie.

Sangen Jan Böhmemann fremførte var som “en liten prut”. En bagatel i et åbent samfund. Værd nogle tweets og Facebook-posteringer. Dagens samtaleemne, og derefter glemt.

Men ikke under Erdogan. På den måde Khomeini gjorde islams humørløshed til hele verdens anliggende, med dødsdom-fatwa over Rushdie, har Erdogan gjort krav på at kunne straffe komikere i Tyskland.

Erdogan har udviklet sig i en retning af stadig mere brutalitet og storhedsvanvid. 2.000 mennesker er trukket til retten i Tyrkiet, anklaget for at fornærme præsidenten. Dette er Caligula-tendenser.

Først mislykkedes Merkel og EU de demokratisk sindede tyrkere. Samarbejdsaftalen med Tyrkiet, udbetaling af 6 milliarder euro og visumfritagelse for tyrkerne, var indrømmelser, der blev givet uden hensyn til alle de overgreb, Erdogan har stået for. Det er faktisk ret mange tyrkere, der er imod Erdogan. Det kurdiske parti HDP fik godt over 10 procent ved sidste valg.

Nu svigter Merkel også tyskerne.

Sympatien er overvældende på Böhmemanns side. Tyskerne havde ikke trodet, at Merkel atter kunne give efter. Det ville være som at knæle og kysse Sultanens fødder. Således fremstilles hun af mange karikaturtegnere – og hun har klogelig nok ikke protesteret.

Mange troede, hun ikke kunne sige ja til Erdogan. Men så hun gør det alligevel.

Hvad er det, der går af Merkel? Nu er hun ikke længere Mutti.

Man kan tale om tilfældet Merkel. Som kasus. Hvordan ser det ud inde i hendes hoved?

Die Welt bemærker, at hun personligt holdt en tale til Kurt Westergaards ære, da han blev forsøgt dræbt, og fik en tysk pris. Den samme Merkel fløj til Paris for at deltage i marchen Je suis Charlie, sammen med statsoverhoveder fra hele verden. Kun Obama holdt sig væk.

Det mærkelige er, at det ikke er muligt at få øje på nogen grund til, at Merkel bør bøje af for Erdogan, dvs. en agtværdig grund. Beslutningen om at tillade strafforfølgelse har hverken juridisk, politisk eller moralsk en gyldig grund, der er et overflødig og katastrofale beslutning, skriver Die Welt.

Også som politisk håndværk er dette dårlig. Erdogan har også indgivet en privat retssag mod Böhmenann. Han er fuld af hævnlyst og bruger den tyrkiske stat som den forlængede arm. Man skulle tro, at en politiker med baggrund fra DDR ville være vár for at blive et instrument for autokrater. De er lunefulde og utaknemmelige.

Men det er, hvad Merkel er blevet. Nu er hendes politiske kapital knyttet til udfaldet af retssagen.

Hun kunne vist, at problemet ville blive løst i en privat retssag, at det var derfor ikke nødvendigt, at staten greb ind. Hun vil derfor opretholdt adskillelsen mellem humor og religion.

Dommen vil nu bære hendes politiske underskrift, skriver Die Welt. Hvis Böhmemann dømmes, vil hun have tilført Tysklands ytringsfrihed et alvorligt slag. Hvis han frikendes vil Erdogan blive rasende, og en prut af en sang på tv vil forsure forbindelserne mellem de to lande.

En klog politiker begår ikke fejl som dette. De ved kalkulerne.

For den humørløse er sangen en overtrædelse. Den uden humor kan ikke, eller vil ikke, se satirens virkemidler. Böhmemann beskriver Erdogan bevidst på en måde, han ved provokerer ham, som han er stjernen i enhver homoseksuel fest. Han beskriver hans nosser og lille penis, han begår bestialitet etc. Og siger, at dette er langt værre end hvad Erdogan gør mod kurderne – som han fører krig mod, eller akademikere og journalister, hans trækker for domstolen.

Satiren ville have afsløret, at et par ord – bare ord – er langt værre og farligere end mord og forfølgelse. Dette har været narrens måde at få os til at se, hvad der virkelig foregår: Spot og spe vil få os til at grine af magthaveren. Hvis potentaten reagerer og langer ud, viser han kun, at sangen er sand.

Men hvem ville have troet, at Merkel ville tage hans parti?

 

 

ANNONSE


  • Jonathan Erik

    Tyrkia er landet våre regjeringer i Danmark og Norge vil gi visum-frihet slik at hvem som helst av de 79 millioner muslimske Tyrkere kan komme til Norge i sommer. Da blir det god sommer !

    Tyskland har en velkjent periode i sin historie hvor den ga etter for en diktator. Ting fungerte ikke så bra for mange mennesker. Nå er det en annen diktator utøve sin innflytelse, tilsynelatende.
    Denne gangen er diktatoren fra Tyrkia. New York Times bestselgende forfatter og Christian evangelist Joel Richardson raste over Tysklands forbundskansler Angela Merkel for å støtte en kriminell dom mot tysk komiker Jan Böhmermann. Richardson, som fremhever situasjonen for Midtøstens kristne i sin nye dokumentar “Global Jesus Revolution”, sa Merkel tjener interessene til en av de farligste menneskene i verden. “Det er ikke lenger en hemmelighet at tyrkiske president Recep Tayyip Erdogan, som i mange år ble sett på som en stor alliert av USA, ikke er mer enn en typisk Midtøsten diktator”, sa Richardson. “For flere år siden kom jeg med den dristig uttalelse at i Erdogan har vi en ny Adolf Hitler i Midtøsten. I AKP-parti i Tyrkia har vi en stadig farligere voksende form for islamistisk fascisme.” Erdogans undertrykkelse strekker seg selv til hans andre islamister. Deutsche Welle rapporterer mer enn 2000 mennesker ble rundet opp sist helg i en operasjon rettet mot alle som er knyttet til Fethullah Gulen, en islamsk geistlig som bor i USA, som er anklaget for å bruke hans imperium av medier, bedrifter og muslimske hjelpeorganisasjoner å inspirere motstand mot Erdogan. Mer enn hundre arrestasjoner ble gjort av folk den tyrkiske regjeringen anklaget for å tilhøre en “terrorist gruppe.” Ifølge rangeringssystem fra World Press Freedom Index, har Tyrkia mindre ytringsfrihet enn Zimbabwe og kan fengsle flere journalister enn noen nasjon i verden. The Spectator, en velkjent magasin i Storbritannia, har laget en konkurranse med en £ 1000 premie for den som kan lage det mest offensive diktet om den tyrkiske presidenten. http://www.wnd.com/2016/04/germany-bows-to-emerging-adolf-hitler-of-the-middle-east/

  • Pingback: Tyrkiet forsøgte at standse dokumentar om folkemord - Document()