Gæsteskribent



Ved de seneste delstatsvalg led CDU, den tyske kansler Angela Merkels (t.v.) parti, store tab til det nystartede anti-establishmentparti Alternative für Deutschland, ledet af Frauke Petry (t.h.).

 

“Tektonisk forandring i Tysklands politiske landskab”

Den tyske kansler, Angela Merkel, har svoret at ville fortsætte sin åben-dør migrationspolitik — på trods af de store tab ved regionalvalgene, som i brede kredse blev betragtet som en afstemning netop om denne politik.

Merkels parti, Christlich Demokratische Union (CDU), led nederlag i to af de tre delstater, som afholdt valg den 13. marts. I modsætning hertil steg Alternative für Deutschland (AfD) — et nystartet anti-establishmentparti, som fører kampagne imod Merkels liberale migrationspolitik — til tocifrede stemmetal i alle tre delstater: Baden-Württemberg, Rheinland-Pfalz og Sachsen-Anhalt.

På en pressekonference efter valgresultaternes kundgørelse var Merkel stadig trodsig. Hun gav de tyske vælgere en reprimande, fordi de havde sat spørgsmålstegn ved hendes håndtering af migrationskrisen: “Der er mennesker, som overhovedet ikke har lyttet til os, og som simpelthen bare stemte imod for at protestere. Vi er nødt til at løse dette [migrant] problem, ikke ved teoretiske debatter, men ved at finde en [europæisk] løsning på problemet.”

ANNONSE

Valgene var de vigtigste i Tyskland, siden Merkel lukkede mere end en million migranter fra Afrika, Asien og Mellemøsten ind i landet i 2015. Merkels migrationspolitik skabersikkerhedsmæssig ravage i Tyskland, hvor hovedsagelig muslimske migranter voldtager og overfalder kvinder og børn, praktisk taget ustraffet.

Nu hvor immigration er det fremherskende emne i tysk politik, har Merkels nægtelse af at revidere sin åben-dør migrationspolitik skubbet mange af hendes traditionelle støtter væk, og store grupper af dem flokkes i stedet om AfD for at protestere imod Tysklands immigrations- og EU-venlige politiske establishment.

Partiet AfD blev skabt som et EU-skeptisk parti i 2013 af tyske økonomer, som talte for en afskaffelse af den europæiske fællesmønt, euroen, og opponerede imod de økonomiske faldskærmsredninger af ødsle eurolande som Grækenland, Italien, Portugal og Spanien.

Dengang blev AfD i vidt omfang hånet af Tysklands største medier. I juli 2013 offentliggjordeRheinische Post for eksempel en “analyse,” som refererede til AfD som den “uheldige professors parti,” som “ikke spås mange chancer” som politisk parti. Ikke desto mindre blev AfD i 2014 og 2015 sikret pladser i fem af Tysklands 16 delstatsparlamenter og syv pladser i Europaparlamentet.

Efter en intern magtkamp overtog Frauke Petry — en 40-årig kemiker, iværksætter og mor til fire, som stammer fra det tidligere Østtyskland — lederposten i AfD i juli 2015. Siden har Petry udvidet partiets oprindelige fokus på økonomi til også at omfatte immigration.

AfD — som i dag er det tredjestørste parti i Tyskland — udgør en betydelig udfordring til den politiske status quo i Tyskland. Hvis væksten i fremgangen holder, er AfD på vej til at krydse 5% spærregrænsen ved det landsdækkende valg i 2017 og kvalificere sig til pladser i den nationale lovgivende forsamling, Bundestag.

Det venstreorienterede tyske nyhedsmagasin Der Spiegel, som længe har været fjendtligt indstillet over for AfD, har erkendt, at partiet har opnået et “gennembrud” og har kaldt valgresultatet for Merkels “Sorte Søndag”:

“Længe håbede hun, trods betydelig folkelig modstand mod hendes flygtningepolitik, at vinde to kanslerpladser i den sydvestlige del af landet. Det blev der ikke noget af. Merkel må nu leve med beskyldningen om, at hun gjorde det muligt for AfD omsider at etablere sig [som et demokratisk alternativ] til højre for CDU.”

Lederen af AfD, Frauke Petry, har sagt , at det faktum, at hendes parti vandt stort i to delstater i det vestlige Tyskland — Baden-Württemberg og Rheinland-Pfalz — viser, at “AFD er et parti for hele Tyskland, og at borgere i alle regioner i Tyskland ønsker en ændret politik.” I et opslag på Facebook tilføjede hun:

“I går tog vi det første vigtige skridt i den rigtige retning for at bryde konsensuspartiernes karteller. Det er allerede blevet antydet, at de [de store partier] ikke vil acceptere folkets vilje. Vi vil sikkert komme til at se de mest farverige politiske koalitionskombinationer, blot for at de kan fastholde magten og yderligere marginalisere AfD’s vælgere.”

Petry refererede til Merkels talsmand, Steffen Seibert, som havde sagt, at Merkel trods valgnederlaget ikke vil ændre kurs vedrørende migration:

“Den nationale regering vil fortsat forfølge sin flygtningepolitik med fast beslutsomhed, såvel hjemme som i udlandet. Herhjemme vil vi lette vejen for de mennesker, som har søgt og fundet beskyttelse her. På europæisk niveau må målet være en samlet, holdbar europæisk løsning, som fører til en reduktion i antallet af flygtninge i alle EU’s medlemsstater.”

CDU’s generalsekretær, Peter Tauber, gentog det synspunkt, at der ikke findes noget alternativ til Merkels migrationspolitik: “I betragtning af det vi har opnået, anbefaler jeg, at vi fortsætter ad den vej, som vi er slået ind på.”

Nogle tyske kommentatorer har forsøgt at nedtone AfD’s sejr ved at hævde, at selvom Merkel tabte ved valget, så vandt hun det faktisk, eftersom flertallet af tyskere havde stemt på de store partier. Bernd Ulrich, redaktør ved Die Zeit, skrev:

“Disse tre valg, som i virkeligheden var en folkeafstemning om flygtningepolitikken, sendte et opmuntrende budskab om godkendelse. I gennemsnit stemte to tredjedele af vælgerne på partier, som støtter Angela Merkels relativt liberale flygtningepolitik.”

I en artikel i Der Spiegel skrev kommentatoren Jakob Augstein:

“I søndags udførte Angela Merkel en umulig bedrift: hendes parti blev besejret, men hendes flygtningepolitik blev bekræftet og styrket… Hvordan klarede kansleren valgdagen? I virkeligheden blev hun styrket. Kendsgerningen er: et stort flertal af vælgerne støtter kansleren.”

Ifølge Augstein er Merkel “den rette kvinde i det forkerte parti,” fordi hun har flyttet centrum-højrepartiet CDU til venstre på så mange områder, herunder migrationspolitikken, at partiet nu praktisk talt ikke er til at skelne fra sin koalitionspartner, centrum-venstrepartiet Sozialdemokratische Partei (SPD). Hvad Augstein undlod at nævne var, at Merkels bevægelse mod venstre er skyld i, at der nu er skabt et politisk tomrum til højre for CDU — et tomrum, som nu fyldes op af AfD.

Andre politiske og medierelaterede eliter bygger op til en flere måneder lang kampagne for at delegitimere AfD’s vælgere som agitatorer, brandstiftere, ekstremister på den yderste højrefløj,fascister, nazister, populister og xenofober.

Tyske medier sprøjter også historier ud — hvoraf mange er baseret på rygter — som skal bringe AfD i miskredit. Magasinet Stern offentliggjorde denne overskrift: “Forlydender om nazistiske sange ved AfD’s valgfest.” Berliner Kurier: “Tidligere lærer kalder AfD-lederen Frauke Petry en løgner.” Die Welt: “AfD-kandidat beskyldt for at drive en escortservice.”Berliner Morgenpost: “Efter AfD’s kup er hotelejerne i Sachsen-Anhalt bekymrede.” Stern: “AfD og Donald Trump: Had er det vigtigste emne.” Die Zeit: “AfD-principper: Ikke så vigtige.”

På valgdagen gjorde Die Zeit nar ad AfD’s 70-punkts politiske platform ved at bruge følgende stikord:

“Flere folkeafstemninger, mere overvågning af borgerne, strengere straffe til kriminelle, opløsning af EU, begrænsninger af statsmagten, lavere skatter, beskæring af de sociale ydelser, kvinder tilbage til køkkenet, forbud mod ansættelseskvoter for kvinder, gøre det sværere at søge skilsmisse, afskaffe abort, lukning af grænserne, chikane mod muslimer, ødelæggelse af klimaet, udbredelse af atommagt, udvidelse af militæret, flere private våben osv.”

Den offentlige, skatteyderbetalte tv-station ZDF sendte et interview med Thomas Kliche, en tysk psykolog, som sammenlignede AfD’s vælgere med “stædige og urimelige børn.” Den eneste måde at håndtere den slags mennesker på, sagde han, er ved “simpelthen at have tålmodighed, ignorere dumheden og imødegå den med rationelle argumenter.”

Ifølge Kliche lider AfD’s vælgere af “makrosocialt stress,” fremkaldt af globalisering (dvs. massemigration):

“Folk reagerer med forskellige former for chokhåndtering. Dette begynder med bagudrettede, regressive, barnlige fantasier om, at alt kan blive som før. Nogle tror, at de ved at råbe ‘Vi er folket!’ [hovedslogan for anti-regeringsdemonstrationerne i Østtyskland i 1989-1990 for at minde de politiske ledere om, at Tyskland burde regeres af folket, ikke af et udemokratisk parti, som hævdede at repræsentere dem] kan få migranterne til at forsvinde…. De har ingen løsninger, kun fantasier. Opfør et hegn — det er en fantasi. Adskil dig selv fra verden — det er en fantasi.”

I mellemtiden har vicekansler Sigmar Gabriel opfordret det tyske efterretningsvæsen til at begynde at overvåge AfD, antagelig i et forsøg på at lukke munden på kritikerne af regeringens migrationspolitik. Gabriel — der er leder af SPD, som også led betydelige tab den 13. marts — har kaldt AfD for et parti af “højrefløjsekstremister,” som “bruger nazisprog.” Samtidig har Gabriel opfordret til, at Tyskland tager imod endnu flere migranter ved at flyve dem ind i landet via en direkte luftbro fra Mellemøsten.

I modsætning til alt dette har Horst Seehofer, lederen af Christlich-Soziale Union (CSU), CDU’s søsterparti i Bayern, sagt, at AfD’s fremgang betyder en “tektonisk forandring i Tysklands politiske landskab.” Han advarede om, at det er tektoniske forandringer, der forårsager uigenkaldelige forandringer. Seehofer krævede, at Merkel ændrer kurs: “Det kan ikke være rigtigt, at svaret til vælgerne efter sådan et valgresultat blot er: alt vil fortsætte som før.”

CSU-politikeren Hans-Peter Uhl har opsummeret det på denne måde: “Jeg forventer, at kansleren klart indrømmer: ‘Ja, vi har forstået. Vi vender tilbage til vælgerne. Politik skal bevæge sig i vælgernes retning, ikke omvendt. Det kaldes for demokrati.'”

Merkel har ikke sagt, om hun planlægger at stille op til en fjerde runde i 2017.

 

Oprindelig engelsk tekst: Germany’s Merkel to Voters: “No Change to Migration Policy”
Oversat af Mette Thomsen

ANNONSE