Det var lederen af partiet De Grønne, Cem Özdemir, der fremmet forslaget om at Forbundsdagen skulle anerkende drabet på 1,5 million armenere og andre minoriteter, som folkemord. Cem Özdemir er af tyrkisk afstamning, og nu siger præsident Erdogan at ingen med tyrkisk blod kan gå mod sit eget folk. Det er kendte toner i Tyskland.

Men tør tyskerne forstå hvad der bliver sagt?

Erdogan smider Holocaust i ansigtet på tyskerne. De har ingenting de skulle have sagt om folkemord. Men tyskerne har tatt et meget grundig opgør med sin fortid. Det har ikke Tyrkiet og hvad værre er: Erdogan opfører sig i dag som en vis mand forud for 1. september 1939: Han bruger tyrkerne i Tyskland som en politisk vægtstang. Han trodser tyske politikere ved at appellere til tyrkere om ikke at blive tyskere, mens han er på besøg i Køln. Det er Blut und Boden-politik.

Det later ikke til at Erdogan sanser at han er ved at overskride nogle grænser. Tvert imod. Tyrkiske politikere langer ud mot Cem Özdemir som en foræder. Han har modtaget drabstrusler og har fået politibeskyttelse. Tyrkiske medier og politikere kalder ham en landsforræder. Selv om han ikke nævnte navn, var der ingen tvil om hvem Erdogan mente i sin tale på Istanbul-universitetet.

Erdogan nævnte ingen navne, men ingen var i tvivl om, at han talte om Cem Özdemir og andre tyrkisk-tyske politikere, da han sagde:

»Så kommer sådan en besserwisser og forbereder noget, som han foreslår til det tyske parlament. En tyrker, siger nogle. Ah hvilken tyrker. Man burde teste blodet i et laboratorium.«

At teste blod klinger ikke godt i tyske ører, men det er ligegyldig for Erdogan. Merkel kan få sværere ved at samarbejde med Erdogan. Han fremstår mere og mere som en politiker der blander religion og nationalisme. Det er en farlig cocktail:

»Højreradikalisme er ikke noget tysk privilegium. Det eksisterer desværre også blandt tyrkere og tysk-tyrkere,« sagde Özdemir forleden ifølge Die Welt, som en reaktion på, at han nu er under politibeskyttelse.

Men hvordan har vestlige medier og politikere det med at kalde Erdogan for en højreradikal? Han har længe været en af de internationale ledere Obama har rådført sig hyppigst med, selv om forholdet nu er køligere.

Kombinationen islamisme og nationalisme minder stærkt om nationalsocialisme. Islamismen er den ekstra oktan på tanken.

Det er bekymringsfuldt at bare 250 av Forbundsdagens 650 medlemmer var til stede under afstemningen om folkemordet. Dermed har ikke resolutionen den opbakning den burde haft hvis man skal stå imod pressionen fra Tyrkiet. Det vil ventelig øge. Erdogan venter på payback-time.

http://jyllands-posten.dk/international/ECE8735702/erdogan-om-mordtruet-tyrkisktysk-politiker-man-burde-teste-hans-blod/