Kort

Katrine Winkel Holm rister utopister i Jyllands-Posten – Det ser grimt ud, når illusionerne smadres. (Foto: Snaphanen)

“Der er noget mærkeligt ved disse måneder, vi gennemlever. På den ene side er det tydeligt, at de seneste begivenheder, fra kvindeovergrebene i Köln til det begyndende Schengen-sammenbrud, får alle de caffe latte-farvede illusioner til at briste. Virkeligheden kan dårligt længere fejes ind under gulvtæppet. … samtidig med at denne fløjs ideologiske skib synker, kaster dens repræsentanter for tiden de værste grovheder og perfiditeter mod deres gamle fjender.

… de er på spanden – og ved det. Når det viser sig, at alt det man har sagt og doceret i årtier er forkert, og dem, man har udskammet og foragtet, viser sig at have ret, så taber man prestige. Og så går man i gang med desperat at reparere selvrespekten ved at lede efter nogle andre grunde til, at modstanderne alligevel var og er uacceptable. Deres grundholdninger var måske nok o.k., men deres personlige hæderlighed derimod var der tit noget galt med. Små, fladpandede svindlere og brune racister hele bundtet. Det skal de være, for ellers er det os, der har taget totalt fejl – og det er ikke til at bære. …

Jeg tror, vi kan forvente flere af den slags angreb fra denne fløj den kommende tid og at de, der har haft ret hele tiden, skal forberede sig på at være genstand for ekstra meget vrede. De havde ret, så de skal, om ikke hænges, så i hvert fald hænges ud.”

ANNONSE

2 svar til “Katrine Winkel Holm om utopisternes vrede: “De havde ret, så de skal, om ikke hænges, så i hvert fald hænges ud.””

  1. hansl siger:

    Den dag venstre fløjen ikke længere kan manipulere befolkningen, skal de jo til, at anvende fakta og virkeligheden som argumenter.

  2. Per T siger:

    Det er da fine tanker men reelt set – hvor mange politikere er nogensinde blevet draget til ansvar for deres forrykte beslutninger? Jeg mindes ikke at have oplevet det, tvært imod kan de tillade sig at opføre sig fuldstændigt som det passer dem. Se bare på “retsopgøret” efter besættelsen: Danske forretningsmænd blev dømt som kollaboratører fordi de havde fulgt regeringens opfordringer til at samarbejde med Nazisterne…. og politikerne? De kom frem fra deres skjulested og kunne fortsætte deres landsskadelige virke uden en skramme.

    “When the government fears the people, there is liberty, when the people fears the government there is tyranny”.. Thomas Jefferson