Kommentar

Efter Vladimir Putins overfald på Ukraine har flere indset, at energipolitik er sikkerhedspolitik. En nation, der er afhængig af energi fra fjendtlige stater, er ikke suveræn, men i lommen på despoter, som til enhver tid kan lukke for olien og gassen, hvis man ikke gør, som de siger.
Sådan ser præsident Biden og hans demokratiske administration og europæiske allierede ikke på det. For dem er energipolitik et middel til at fremme en ”grøn” dagsorden, som er baseret på den ubeviste påstand, at mennesket styrer klimaet. Efter årtiers mediepropaganda er denne antagelse så indarbejdet, at få vover at opponere. Derfor vakte det begrænset postyr, da Biden som noget af det første lukkede for Keystone-rørledningen og indledte sin krig mod amerikansk-produceret olie og gas.
Ifølge U.S Energy Information Administration blev USA i 2020 – præsident Trumps sidste år som præsident – for første gang siden 1949 selvforsynende med olie og gas og tilmed nettoeksportør. Det fik den demokratiske administration hurtigt sat en stopper for. Som Steve Forbes forklarer, bliver den amerikanske energiproduktion kvalt af forbud mod ny udvinding og af bureaukratiske reguleringer. Den administrerende direktør for San Antonio Refinery, Ray Mittetal, siger til Fox News, at han nok bliver nødt til at lukke firmaet som følge af de seneste indgreb fra klima-mafiaen i Washington.
Det har haft to konsekvenser: USA er blevet afhængigt af energiimport fra bl.a. Rusland, og for det andet har Bidens politik fået olie- og benzinpriserne til at eksplodere. For et par dage siden kostede en gallon benzin i gennemsnit $4,104 – det meste det nogen sinde har kostet at fylde tanken i sin bil.
Den dyrere energi smitter naturligvis af på alle andre priser. Ifølge en opgørelse pr. 15. februar 2022 fra Yardeni Research må den amerikanske gennemsnitsfamilie nu af med ekstra $276 pr. måned for at købe det samme som i 2020. Det svarer til 1.884 danske og 2.478 norske kroner efter dagens kurs. Borgerne er altså blevet pålagt en voldsom ekstra skat, som især rammer samfundets svageste.
Biden prøver nu at indynde sig hos diverse slyngelstater så som Saudi-Arabien, Venezuela og Iran for at få dem til at levere mere olie. I den forbindelse er hans regering godt på vej til at indgå en handel med mullaherne i Teheran, der vil bane vej for den muhamedanske atombombe, hvis de langskæggede vil hjælpe Biden ud af hans selvskabte problemer.
Efter pres fra både demokratiske og republikanske kongresmedlemmer meddelte Biden i går, at USA har brug for at blive energi-uafhængigt. Det ville indebære et totalt opgør med hans egen tidligere politik, men det sagde han ikke noget om. Han undlod også at give grønt lys for den energi-produktion, som han selv har spændt ben for. I stedet proklamerede han, at USA nu vil stoppe enhver import af olie og olie-produkter fra Rusland.
Det vil selvfølgelig få energipriserne og dermed inflationen til at stige yderligere, men amerikanerne må lide for at forsvare friheden, siger præsidenten, der også fortæller, at inflationen er Putins skyld, og at han ikke kan gøre noget ved det.
Det bliver givetvis demokraternes valgtema frem til midtvejsvalget den 8. november: Se hvad Putin har gjort mod os!
Spørgsmålet er, om vælgerne bider på. Præsidentens seneste opinionstal tyder ikke på det.

Køb Lars Hedegaards nye bog her!

ANNONSE

Mest læst

Vestens triste eftermæle