Kopierede/fra hoften

Ophidset araber overfuser betjente, 2021; Foto: Facebook)

 

I sidste måned varmede Politiken & Co. sig med en rapport, der angiveligt påviste at politiet i et eller andet omfang var uracistiske. Tidsskriftet Dansk Politi har talt med en række betjente, og de er ikke ligefrem enige. Beskyldninger om racisme er et forsøg på at tage magten, lyder det blandt andet fra en palæstinensisk betjent. Læs hele artiklen hos Dansk Politi – Politifolk: Vi forskelsbehandler ikke, men bliver tit mødt med racismekortet.

“En af de tre beredskabsfolk er 29-årige Yasmin, som har palæstinensisk baggrund. … Yasmin oplever, at debatten om forskelsbehandling er ufortjent og urimelig. Tværtimod mener hun, at hun og kollegerne er ekstra forsigtige, når de stopper særligt yngre personer med indvandrerbaggrund.

– Jeg synes, vi skal finde os i rigtigt meget og kæmpe for autoriteten på gaden. Noget af det, der har overrasket mig mest ved politiarbejdet, er, at vi efterhånden mere er en servicemyndighed end en autoritet. Vi bruger meget tid på ikke at træde forkert eller blive misforstået, på at undgå enhver tvivl om forskelsbehandling og på bare at opretholde orden. Det er faktisk lige før, vi behandler etniske minoriteter bedre end andre, fordi vi frygter racismekortet, siger Yasmin…

– Jeg kan slet ikke genkende, at vi skulle gøre forskel, i hvert fald ikke negativt. Der er altid en grund til, at vi for eksempel standser et køretøj. Det kan være, der er gasset voldsomt op, kørt over for rødt, eller det passer på en efterlysning. Vi stopper på grund af adfærd, ikke hudfarve eller køn.

– Min oplevelse er, at vi er gode til – og tager os tiden til – at forklare, hvorfor vi standsede dem, når vi får racismekortet i hovedet. Det bruger vi faktisk meget energi på, selvom det ikke er hos alle, det trænger ind, at det handlede om deres adfærd og ikke om deres hudfarve. Nogle vil bare ikke forstå det, konstaterer hun.

“Når jeg kører med en kollega med anden etnisk baggrund, oplever jeg, at de ofte får smidt ordet forræder i hovedet, når de møder unge med anden etnisk baggrund.” (Anders)

ANNONSE