Anahita Malakians, der var kandidat for Nye Borgerlige, fortæller på sin Facebookprofil om en uhyggelig oplevelse i Føtex på Nørrebro i København.

Anahita Malakians skriver:

“Overfaldet grotesk i Føtex på Nørrebro!!

Her til aften skulle jeg stille og rolig handle inden lukketid efter en lang arbejdsdag, og da jeg kommer frem til selvscanner viser det sig, at der ikke bliver givet den rabat, der skal for en vare. Jeg kalder på en af de småpiger, der står og fjoller ved kasserne og peger på fejlen. I stedet for at tjekke skiltet vælger hun at henvende sig til sine kollegaer og kommer tilbage med meddelelsen om, at det kan jeg ikke få. Det gælder ikke den vare. Jeg tager tingen, vader selv hen til hylden og tager et billede af varens pris. Kommer tilbage og viser det til hende. Hun påstår stadig modvilligt, at det ikke kan. Så beder jeg hende hente sin chef. Hun hæver stemmen og siger, den er over 22, som om det skulle være en undskyldning. Jeg hæver stemmen og siger igen, at jeg vil tale med hendes chef. Hun skriger pludselig alt muligt i hovedet på mig, tyrer aggressivt en genstand mod en af kasserne og går råbende, idet en anden medarbejder kommer hen.

Den nye medarbejder opfører sig professionelt, håndterer situationen med rabatten, og vi afvikler stille og roligt handlen. Hun forsikrer mig, at det nok skal gå videre til ledelsen i morgen. Jeg beder hende give mig navnet på medarbejderen, så jeg kan klage officielt over den overfusning, og jeg kan mærke, jeg er så påvirket, at jeg faktisk ryster. Medarbejderen er nødt til at hjælpe en anden, og jeg går hen mod kiosken, hvor vagten, som ikke havde set noget, står, og beder ham give mig navnet på den overfusende pige. Han står lidt og tøver og beder mig slappe af (selvom jeg er stille og rolig i min facon, omend påvirket). Han henter en ung fyr, og jeg forklarer igen, at jeg bare skal have et navn, så jeg kan klage over, at jeg følte mig overfaldet psykisk af pigen.

Her begynder vagten at starte en diskussion og indrømmer først, at han ikke så noget, men at han synes ikke, at jeg er blevet overfaldet. Jeg gentager, at det er min oplevelse, og jeg står ikke og ryster for sjov. Uanset hvad så vil jeg klage, og vi behøver ikke diskutere det. Han fortsætter med at diskutere det og kommer helt op i hovedet på mig. Jeg gentager flere gange, at han ikke skal fortælle mig om mine følelser og oplevelse, og jeg gider ikke diskutere det med ham. Punktum. Jeg vil bare have navnet på medarbejderen.

Han fortsætter med, at mine følelser ikke gælder, og da han kommer helt op i hovedet på mig og bryder min intimsfære, tager jeg fra med mine hænder, mens jeg råbende siger igen:

“Jeg vil ikke diskutere det med dig!”

Så slår det klik for ham, og han tager fat i mig og begynder at skubbe mig ud af forretningen, mens mine varer står på gulvet. Jeg råber stop og “hjælp jeg bliver overfaldet”, mens jeg modvilligt kæmper. Han kan ikke få mig ud efter flere minutters kamp, og først da medarbejderne kommer og beder HAM slappe af, giver han slip og går sin vej. Den unge fyr står med en seddel nu ved døren sammen med mig, hvor vagten endelig havde givet op, og jeg ringer til politiet foran ham. Uden protest eller noget venter han pænt, mens jeg får fat i 112. For måske kunne han faktisk godt se, at det var berettiget.

Nu kommer det groteske fra alarmcentralen og politimanden, som åbenbart syntes, det ikke var deres tid værdigt at melde et overfald. Og ikke nok med det ville han have, at jeg skulle give min telefon til min overfaldsmand, så han kunne høre hans version. Jeg blev ved med at sige, at jeg ikke skulle i nærheden af den mand og end ikke give min telefon til ham. Og svaret var; hvis du ikke giver din telefon til ham, så lægger jeg på. Jeg insisterede på, at hvis de ville afhøre ham, så måtte de sende en vogn, det andet var jo grotesk.

Politiet lagde på!!! Ingen afhøring, ingen rådgivning om at jeg kunne anmelde ham, ingen trøst eller pædagogisk adfærd – bare at jeg kunne bare gå videre!

Hvad fanden skal vi med et retssamfund og politiet, når de opfører sig på den måde over for borgere, der har brug for hjælp???? Er det da pludselig okay, at en vagt bliver voldelig uden advarsel eller noget? Han bad mig ikke engang gå og kan undskylde sig med, at jeg ikke ville høre efter! Han overfaldt bare!!!

Jeg har nu navnet på vagten, medarbejderen og lederen hos Føtex Nørrebro, så denne sag er ikke overstået. Men efter 20 år er jeg færdig med at handle i en forretning, der har sådanne ansatte, som overfuser og overfalder deres kunder.

Og Københavns Politi kan ligeledes se frem til en klage over en betjent, der ikke gør sit arbejde som minimum.

Meget har ændret sig på Nørrebro … åbenbart nu også den civiliserede adfærd.”