Kommentar

 

William Barr er ekspert i at lægge ansigtet i alvorlige folder, men blikket og draget rundt om mundvigene afslører hvad han synes om Demokraterne. 

Justitsminister William Barr gik frivillig ind i løvens hule, justitskomiteen i Repræsentanternes Hus, hvor Demokraterne har flertal. Men hvis han troede det ville borge for en venlig modtagelse, blev han skuffet.

Demokraterne var ude efter Barrs skalp. De var ude efter at sætte ham grundigt på plads. Samtlige Demokrater stillede derfor såkaldte ”gotcha-spørgsmål”, som sætter modparten til vægs.

De nytter bare ikke mod Barr. Barr er for intelligent og for erfaren til at falde for det. Hans mimik er ganske fornøjelig at følge, for han er en mester i at signalisere hvad han mener om udspørgeren. De fleste Demokrater blev mødt med mild overbærenhed. Barr lod dem køre på.

Men nogle gange blev han irriteret. Særlig når Demokraterne tillagde ham meninger og han ikke fik mulighed for at svare. Når Barr forsøgte at ”set the record straight”, dvs. forklare hvad han virkelig mente, greb formand Jerry Nadler ind med et “reclaiming my time”, dvs: Du stjæler af min tilmålte tid og jeg agter ikke at dele.

ANNONSE

Det fik Barr til at udbryde: Men hvorfor er jeg da inviteret?

Det gad Demokraterne ikke give sig af med at besvare.

De har en elendig formand i Jerry Nadler som er gennemført sur og tvær. Når Barr beder om fem minutter får han nej og Barr må sige at han ventet en time på Nadler før høringen startede, før Nadler bakker tilbage. Sådan sætter han tonen.

Demokratenes komiteformænd har sat et dårligt eksempel.  Adam Schiff var om mulig endnu mere partisk og uforskammet under Ukraine-høringerne.

Der var få berøringspunkter mellem Barr og Demokraterne: Barr kan sine sager. Han ved han har loven på sin side og har både ret og pligt til at beskytte føderale bygninger. Demokraterne vil ikke snakke på den måde. De snakker radikal retorik fra 60-erne hvor politiet per definition er til besvær og uvelkomne.

Hadet mod Trump har fået det til at snurre rundt for Demokraterne. De vil hellere at Amerika går under end at Trump bliver genvalgt.

Antifa venter bare på at politiet skal gøre noget dumt. Det samme gør Demokraterne: Ingenting sætter jorden i brand som en fejl fra politiets side.

Men ingen snakker om “fejlene” aktivisterne begår, hver eneste dag. Demokraterne vil ikke fordømme angrebene på føderale bygninger, knusingen af butikker som Starbucks og kastning af farlige genstande mod politiet.

Barr fortalte om nogle detaljer som viser hvad slags folk Antifa er: De kaster poser med ekskrementer mod politiet. De finder ud af, hvor politifolkene bor og driver såkaldt ”doxxing”, spreder deres adresser på internettet. Det kan kun være i håb om at det vil være intimiderende. Men hvad hvis nogen finder på at de vil opsøge politiet på deres hjemmefront?

Også politimænd har behov for søvn. Det ved Antifa. De drager derfor rundt til hoteller om natten og sørger for at politiet ikke kan sove.

Hvad er galt med Demokratenes klager over og angreb på politiet?

De står for en selvoptagethed og selvretfærdighed som antager sygelige former. Man kan ikke lade være at tænke at rettighedskulturen er gået amok.

Repræsentant Ted Yeo sad og pukkede på at politiet må have ”plausbile cause”, rimelig grund, til alle arrestationerne. Hvis ikke begår de overgreb.

For Demokraterne er det politiet som er problemet.

I andre lande ville aktivister, som dem i Portland og Seattle, blive sat eftertrykkeligt på plads efter nogen timer, med den magt der skulle til.

I dagens USA bærer Demokraterne og anti-Trump-medierne dem frem.

Man kan ikke lade være at tænke på den nye sikkerhedslov for Hongkong. Her bliver 7 millioner mennesker med et slag frataget deres retssikkerhed. De, som havner i den røde drages klør, bliver der gjort kort proces med.

Det liberale USA lever i en anden verden. For dem er der altid tid, altid rum for at kræve endnu mere. De får aldrig nok. De radikaliserede behøver politiet for at have nogen at angribe.

Det er her Demokraterne og anti-Trump-medierne får mere end de havde regnet med. De er blevet halehæng til de virkeligt revolutionære, som agter at brænde USA ned, hvis de ikke får deres vilje, som BLM-lederen sagde til Martha MacCallum.

De snyder ikke. Flere personer er dræbt allerede. Der er absolut fare for at aktivisterne vil gå over i næste fase, som er brug af Molotov-cocktails og våben. Med den eskalering i voldsniveauet som vi har set de sidste to måneder er muligheden til stede for at dette kan blive grimt frem mod valget.

Anti-Trump-medierne mørklægger volden så godt de kan, men de er ikke længere folks primærkilder. Folk forstår, hvad der foregår, gennem Twitter og app´s som Telegram. I tillæg kommer videoer fra alternative medier. Ingen, som virkelig ønsker at vide, vil være i tvivl om hvad det er der foregår.

Når Demokrater og anti-Trump-medier fastholder at aktivisterne ikke er voldelige, undergraver de al tillid til sig selv.

Almindelige mennesker er begyndt at reagere. De har forstået at dette er alvorligt. Det vil blive særdeles svært for Demokraterne at skulle identificeres med og sige god for Antifa og BLM.

 

ANNONSE

Mest læst