Det har længe stået slemt til, men siden partiets landsmøde er der intet godt sket for Demokraterne, mens de venstreorienterede anarkister fra Antifa og de marxistiske Black Lives Matter fortsatte med deres optøjer og almen utålelig opførsel i de fleste Demokratiske bycentre. Partiet er nærmest kollapset, som om Trump og medierne fra hver sin side, har styrket de mest radikale stemmer i partiet. Trump ved at indtage de rigtige standpunkter, som grænsekontrol, bringe soldater hjem fra de endeløse krige, opsige idiotiske klima- og Iran aftaler på en så tilstrækkelig vulgær facon, så mindelige stemmer følte sig kaldet til at indtage de modsatte standpunkter, sammen med de radikale, for ikke blive slået i hartkorn med den orange plage.

Og medierne var dem, der slog dem i hartkorn med Trump som et truende karaktermord. Med disse medier som venner har Demokraterne ikke brug for fjender. Som Breitbarts John Nolte gjorde opmærksom på, så tematiserede medierne mange af debatterne i Demokraternes primærvalgkamp og knæsatte dermed de moralsk rigtige standpunkter, som realistiske politikere ikke turde modsige. De stakkels kandidater måtte overbyde hinanden med klimamålsætninger, statsborgerskab til illegale indvandrere og identitetspolitik. Biden holdt sig klogeligt væk, grillede bøffer for sine vælgere som de nærmest ukendte rivaler talte grøn omstilling. Cory Booker lignede en, der pludseligt forstod hvad han havde sagt ja til, da en tilhører spurgte hvorfor han ikke havde indtænkt en politik for indianske personer med flydende køn.

Demokraterne har i stedet for at formulere en levedygtig politik ægget til vold mod deres politiske modstandere og vold som politisk instrument og nu er det helt ude af kontrol. “Get in their faces!”, sagde Obama, “Harras them!”, råbte Maxime Waters, “When they’re down, kick them!”, “people will do what they will do” sagde Kongressens formand Nancy Pelosi, konfronteret med de mange vandaliseringer af offentlige monumenter, “[Antifa] is a myth” sagde Demokraternes Gerry Nadler, “Show me where it says protests have to be peaceful” spurgte CNNs Chris Cuomo. Åh, og en Demokratisk senator er anklaget for at opildne til vandalisme og hindre politiets arbejde.

Og ekkoet lød i gaderne, “If we don’t get it, burn it down!” fra BLM demonstranter og sigter til, at deres flydende opfattelse af retfærdighed, skal opfyldes ellers skal alt ophøre med at eksistere. Og Antifa vandrede gennem Oaklands gader råbende “Death to America”, som en homage til Mullaherne. “Vi beskytter sorte kriminelle!” Det er billedet af Demokraternes USA, deres dæmoner er bogstaveligt talt sluppet løs i gaderne for alle at se.

Borgmesteren i Portland Ted Wheeler, måtte ved optøjernes begyndelse, søge i sikkerhed fra vrede anarkister, da han ikke kunne opfylde deres krav om helt at afskaffe politiet, men kun beskære det voldsomt. Alligevel skrev han i forrige uge et åbent brev, hvori han hånligt takkede nej til præsidentens tilbud om føderal hjælp til at standse de månedlange optøjer. Dagen efter blev en mand skudt og dræbt i byen, angiveligt for at bære en forkert kasket, hvilket fik Wheeler til at bebrejde Trump for optøjernes start på en pressekonference. Borgmesterens begrundelser for dette omvendte syn på fredelige protester var alle løgnehistorier fabrikeret og promoveret af CNN. Imens han talte havde Antifa besat lobbyen og sat ild til forretninger i det boligkompleks, hvor borgmesteren bor. Hans løsning på det problem var et løfte til sine naboer om at han flytte så de blev generet yderligere. 

Chicagos borgmester Lori Lightfoot vil også skære ned på politistyrken, trods rekord mange skyderier i den i forvejen skydeglade by, oven i optøjerne. Politiet er ikke egnet til at beskytte borgerne, argumenterer hun, men da en aggressiv demonstration var på vej mod hendes eget hjem, gav hun sig selv konstant politibeskyttelse – omkring hundrede betjente i treholdsskift. Hun og hendes familie, argumenterede hun, havde ret til at leve i sikkerhed. (Samme historie med hendes guvernør, Michigans Gretchen Whitmer). Og beboerne forlader Chicago.

Borgmesteren i Minneapolis prøvede ligeledes at gøre sig lækker for Black Lives Matter og lovede en folkemængde at ville reducere politistyrken kraftigt. Men da han ikke kunne love helt at nedlægge politiet, blev han buhet ud af demonstrationen, som deres vrede truede med at få et fysisk afløb. Politiet blev ikke sat ind, da natten blev brugt til at brænde butikker og plyndre. Som Butiksejerne kunne se deres forretning gå op i flammer dumpede en regning fra byens forvaltning for at køre brokkerne fra deres nedbrændte virksomheder væk, der langt overgik, deres forsikringer. Så nu sidder de fleste i gæld og uden indtjening.

“Help me tax the wealthy. Help me redistribute wealth. Help me build affordable housing in white communities if you want desegregation,” sagde New Yorks borgmester de Blasio uden tanke på, at de rige har kufferter og grundlæggende betaler hele byens drift. Og de der rejser kommer ikke til at betale et søgsmål fra byens restauranter på to mia. dollars, fordi nedlukningen har drevet to ud af tre tæt på fallit.

Statens Guvernør Andrew Cuomo, lovede derimod, at han selv skulle kokkerere for de rige, hvis blot de vendte hjem, som statens økonomiske udsigter er de værste i USA og ejendomsmarkedet i byen er halveret i værdi. Og Coumos seneste angreb på Trump for at starte den pandemi, han selv afviste ville komme til New York en måned efter Trump havde indført rejseforbud til Kina, kan svært læses som andet end et desperat forsøg på at holde opmærksomheden fra hans egen beslutning om at indlagte plejehjemsbeboere havde ret til at komme hjem, smittebærere eller ej. Som al fagpersonale dengang advarede ham ville ske, løb Kinasygen som en steppebrand gennem plejehjemmene og mellem fem til syv tusinde ældre og svage medborgere regnes for at være døde på den konto.

Kongressens forkvinde, 80 årige Nancy Pelosi, brød karantænereglerne i sin hjemby San Francisco, for at gå til frisøren. Da det blev afsløret beskyldte hun sin frisør for at have lavet en fælde og tog kun ansvaret for at være blevet narret. Gavin Newsome, der er Pelosis nevø og guvernør i Californien har satset på grøn omstilling så borgerne oplever gentagne blackouts og kan kun læse deres aviser i skæret fra de store skovbrande, som er et direkte resultat af økologers krav om manglende vedligehold af naturen. 

I forrige uge diskuterede nyhedsstationen CNNs to værter Chris Cuomo og Don Lemon, så hvorledes stationens meningsmålinger viste, at optøjerne skræmte folk væk fra Demokraterne og over til Trump og republikanerne. Dagen efter tog præsidentkandidat Joe Biden for første gang afstand fra optøjerne, som han generisk betegnede som politisk vold, uden at nævne hverken Antifa eller Black Lives Matter. Biden forsøgte endda bizart, at skyde skylden for optøjerne på præsident Trump, skønt de startede da den stærk narkopåvirkede George Floyds åreforkalkede hjerte gav op under en almindelig politiforretning.

Det var måneder for sent, medierne havde været mættet med Trumps skænderier med diverse Demokratiske guvernører om at takke ja til føderal hjælp med at slå optøjerne ned. Og Biden har stadig ikke forklaret, eller er blevet konfronteret med, at mere end et dusin ansatte i hans stab har kautioneret for volds- og hærværksmænd der blev arresteret, så de kunne vende tilbage til optøjerne.

Men endnu værre for hans vicepræsidentkandidat Kamala Harris, der gentagne gange fra optøjerne begyndelse, opfordrede folk til at donere penge til organisationer, der kautionerede for volds- og hærværksmændene og mente de skulle fortsætte til efter valget. En af de voldsmænd, Harris fik sat på fri fod, var en mand, der stod anklaget for at have begået en fuldbyrdet voldtægt af et otte(8!)årigt barn – thi Antifa og BLM omfavner pædofile i deres rækker.

Og i ugens løb gik alvoren så også endeligt op for ovennævnte Nancy Pelosi, der endeligt meddelte at optøjerne skulle slås ned og de skyldige retsforfølges. Pelosi holdning var indtil da, en af komplet indifferens. “Folk gør hvad folk gør” konstaterede hun henkastet på et spørgsmål om de mange venstreorienterede, der væltede og smadrede historiske monumenter. Og så fortalte hun en lille analogi om ikke at hæfte sig ved døde ting, da hun selv havde mistet et sæt øreringe hun havde arvet fra sin mor, uden at hun egentlig savnede dem.

Det kan for denne skribent ofte være svært at forstå hvor anderledes det politiske liv er, hvis man blot tænker et årti tilbage. Demokraterne er så tonedøve at de end ikke ved, at vælgerne ikke kan lide vold og hærværk uden hjælp fra meningsmålinger og fokusgrupper. Guvernører og borgmestre ruinerer deres byer, som de svigter deres borgeres sikkerhed og fører krig mod deres eget politi. Kongressens formand angler til mennesker, der måske ikke er sentimentale ved minder, personlige eller offentlige, men glemmer at de fleste tillægger ting betydning. Vicepræsidentkandidaten der fremhæver sin egen nidkærhed fra sin tid som statsanklager, tager, beruset af mediefortællingen på de sociale mediers ekkokamre, automatisk de kriminelles side og hjælper dem aktivt, endda en pædofil voldtægtsforbryder. Og præsidentkandidaten selv, ved ikke hvor han skal placere sig mellem mennesker, der brænder folks levebrød ned til grunden og mennesker, der får deres levebrød brændt ned til grunden.

Det har været en længere proces for Demokraterne, der endnu ikke synes at have forstået at Republikanerne er det folkelige parti. Demokrater kimede C-SPAN ned efter Republikanernes landsmøde og fortalte, hvorfor de nu ville stemme Trump. Det viste sig, at man ikke kan vinde folks hjerter, ved at lade deres byer brænde ned til grunden.

Bestil Lars Hedegaards nye bog her!