Nyt

“Og så siger man Allahu Akbar,” lyder det med stærk accent fra en sudansk kvinde bag kameraet.

Vi er i 3.A ‘s klasselokale på Thyregod Skole i november 2018. De 9-10 årige skoleelver har dansk på skoleskemaet, men en 29-årig lærerinde har sat andre ting på skemaet end danske gloser.

Den muslimske elev Muhammed skal flytte med sin sudanske migrantfamilie til København, og som en slags afskedsgave får Muhammed lov til at lede sine klassekammerater og sin lærerinde i islamisk bøn.

Inden bønnen går i gang, har den 29-årige lærerinde gjort det klart over for den afrikanske mor, at hun ikke må filme i klassen. Det må man ikke på skolen generelt, uden at man indhenter samtykke fra forældrene.

ANNONSE

Den sudanske mor bryder straks aftalen, og den unge lærerinde opdager ikke, at kvinden optager en film med sin mobiltelefon.

Efterfølgende ender filmen på blandt andet islamistiske propagandasider, der fortæller om, at islam bliver mere og mere udbredt i vesten.

Skolelederen Gert Hougaard fortæller om den direkte ordre til den muslimske mor:

“Hun har udtrykkeligt fået besked på, at hun ikke måtte. Hvis hun skulle tage billeder, så skulle det kun være af hendes egen søn,” siger skolelederen fra Thyregod Skole.

Siden har skolen forsøgt at få kontakt til den muslimske kvinde bag filmen, men uden held. Den sudanske mor til eleven Muhammed er som sunket i jorden.

I øjeblikket er videoen specielt succesfuld blandt muslimer i Nordafrika, hvor Allahs tilhængere nyder, at små danske skolebørn råber “Allah er størst”.

I skolebestyrelsen på Thyregod Skole er man ked af, at elevernes islamiske bøn er blevet afsløret:

“Skolen er i en rigtig god udvikling, hvor der bliver arbejdet godt med integration. Sådan noget her ødelægger det,” forklarer formanden Kenneth Reinholt Madsen.

Det vides ikke, hvordan Thyregod Skole planlægger at komme i kontakt med den afrikanske mor, der optog filmen.

I begyndelsen af januar 2019 får en butiksejer i Slagelse en bøde for at dele billeder af kriminelle tyve i forretningen. Om politiet ser med mildere øjne på en sudansk migrant, der filmer skolebørn i smug til islamistisk propaganda, er ikke til at vide.

Status er, at dansk politi ikke offentligt har meddelt, at der er en sag. Det gør politiet ellers ofte, når det handler om danske borgere og butiksejere, der deler video og billeder i ulovlige sammenhænge.

Men her er det jo også kun danske skoleelever, der bruges til islamistisk propaganda, så beholder dansk politi sikkert bødeblokken i lommen.

Se også
Fanø Sommercup: En 14-årig pige formodes voldtaget – en anden var udsat for voldtægtsforsøg

ANNONSE