Kommentar

Franz Kafka

Facebooks henvendelse til tidligere justitsminister Per-Willy Amundsen er enestående. Big Tech har monopoliseret og politiseret ytringsfriheden til et våben mod folk, de stempler som farlige. Facebook har sågar sagt at det er legitimt at bruge vold mod disse.

Man kunne sige at telefonopringningen Per-Willy Amundsen fik fra Facebooks public manager Janne Elvelid var hentet fra Kafkas Processen: “Nogen har bestemt” at Tommy Robinson skal fjernes fra det offentlige rum og medierne er eksekutorer sammen med myndighederne.

Her støder vi på en anden litterær reference: George Orwell. Det er samarbejdet mellem de forskellige myndigheder: Store transnationale kommercielle selskaber, politiske myndigheder, NGO’er og medier, som gør en sådan udstødelse mulig. Hvis bare en af dem havde gjort jobbet de var ment til, ville en sådan bandlysning ikke være mulig. Men “alle” bidrager til en gnidningsfri overgang. Talsmand for Labour har gået ind for at Robinson ikke må vise sig offentligt. Også her har politiet bidraget til trakassering, som da et helt kobbel dukkede op på en pub i en landsby, hvor Robinson sad og så fodbold sammen med børnene, og gav besked om at han skulle forsvinde fra byen. De fulgte efter ham for at sikre at han forsvandt. Det var en ydmygende og skræmmende oplevelse. Når politiet bliver sat til sådanne opgaver, trakassering, sker der noget med politiet.

ANNONSE

Politifolkene, som pågreb Steen Raaschou og Jeppe Juhl i maj, for at have linket til en video om drabene på Louisa Vestager Jespersen og Maren Ueland, sagde gentagne gange at det ikke var deres idé. De var sat til at udføre et beskidt job.

Da Roger Stone blev pågrebet i Florida skete det også med en massiv politiindsats: 27 politifolk, en pansret vogn, helikopter – båd på vandet, skudsikre veste og automatvåben – for at hente en ældre mand ind som boede med en tunghør kone og en lille hund.

I begge tilfælde er hensigten åbenbart at intimidere.

Hvad skulle være hensigten med at ringe til Amundsen, hvis ikke for at sætte en skræk i livet på ham?

Facebook er nærmest ansigtsløse. De siger ingenting i det offentlige rum. Pludselig, ”out of the blue”, ringer de til en tidligere justitsminister og beder ham fjerne et indlæg. De har ringet til statsministerens kontor for at få information, som de selv sidder inde med. Igen: Uhørt opførsel.

Hvorfor udsender Erna Solberg og Siv Jensen ikke en udtalelse, hvor de udtrykker bekymring for Facebooks optræden?

Det ville være højst relevant. Facebook viste hvor langt de er villig til at gå for at bringe folk til tavshed. De mener det seriøst.

Document.dk´s Facebookside blev lukket ned da vi skrev om den sidste dom over Robinson. Har vi oplevet noget lignende? Skal et privat firma have lov til at udpege nogen til “farlige personer”?

NTB gengiver dette som om det var den mest selvfølgelige ting af verden.

Det er en sammensværgelse.

Den opstod da venstresiden og the establishment opgav ytringsfriheden for at kunne fremme indvandring og parallelsamfund. Venstresiden og eliten tålte ikke kritik af konsekvenserne, derfor lod de højresiden løbe med ytringsfriheden. Det gav os ti-femten år med relativt åben information og debat. Men de sidste fem år er grebet strammet. Kommentarfelterne blev fjernet og vi fik love mod hatespeech. Nu står islamofobi for tur.

FN og EU deltager og går i spidsen for knægtelsen af ytringsfriheden.

Judith Bergman skriver om en aftale som kaldes Christchurch Call to Action. Den blev vedtaget i Paris 15. maj og 17 lande underskrev, blandt dem Norge. Vi har ikke set at islamisk terror har resulteret i nogen indsats fra islamiske stater og samfund for at gøre noget ved terroren. Men når en enlig australsk terrorist henretter halvtreds muslimer går vestlige lande sammen om at indskrænke ytringsfriheden i hele den vestlige verden.

Vi afskaffer den frihed som er demokratiets vigtigste forsvar. Det er helt utroligt.

Hypermoral, politisk korrekte dyder skal erstatte ytringsfriheden.

Vi spørger os selv igen og igen: Hvordan er det muligt?

Forsøget på hjernevask er meget mere omfattende end vi er klar over.

Vi får næsten intet at vide om det som sker bag lukkede døre: Det som gør at man i dagens Storbritannien kan blive dømt til at deltage i et program mod højreekstremisme, læs; vanlig islamkritik, som en af heltene under terrorangrebet på Westminster Bridge blev.

Eller pårørende og overlevende fra Bataclan som har mødt social udstødning fordi de har stillet sig kritiske til islam.

Dette er ikke en normal diskurs. Det er en sammensværgelse: Af lovgivere, af domstolene, efterretningsvæsen og medier.

De omtaler selvsagt ikke selv det de har gang i. Det er en “vi aner ikke hvad du snakker om”-holdning. Når vi tager det op med andre journalister bliver de enten forlegne eller aggressive.

Offentligheden er ikke helt klar over hvor omfattende krigen mod ytringsfrihed er.

Tucker Carlson fortalte i nat om hvordan CNN har forsvaret og undskyldt volden fra Antifa. De sendte et program hvor Antifa praler af sine våben. Nu er en Antifa skudt og dræbt af politiet efter at have angrebet et migrantmodtagecenter i Tacoma. Ilhan Omar blev spurgt om hun tog afstand fra Antifa-volden, men nægtede at svare. Tucker Carlson spurgte CNN om en kommentar, men fik ikke noget svar, heller ikke fra ejeren AT & T.

Det er kombinationen af forsvar for vold og angreb på ytringsfriheden som er alarmerende.

Facebook er inde på det samme når de offentlig sagde det var ok at bruge vold mod mennesker og grupper som de havde stemplet som farlige.

Det var Paul Joseph Watson som gjorde opmærksom på denne indirekte opfordring til vold:

-Ikke gå ind for vold, med mindre målet er en person eller organisation vi har stemplet som farlig.

Det er en utrolig udtalelse og Facebook tog den ned efter at have mødt massiv kritik. Men hvordan er det i det hele taget muligt, at et stort selskab med et så stort ansvar, formulerer noget sådant?

Svaret ligger i radikaliseringen som over en årrække er sket på universiteterne i USA. Ord som identitetspolitik, intersectionality, antiracisme med tilbagevirkende kraft så at historien skal renses for undertrykkende hvid kultur, har gået på i mange år og har nu nået civilsamfundet: Hvor Demokraterne og Silicon Valley går i spidsen.

Big Tech har udpeget Trump til en dødelig fjende. Alle, som er politisk tilknyttede, er automatisk fjender og bliver behandlet derefter. Har vi set noget tilsvarende i moderne tid? USA’s præsident er udråbt til fjende!

USA underskrev ikke Christchurch-erklæringen. Trump er pælen i kødet. I USA er Google og Facebooks magt for alvor kommet på dagsordenen.

Vi befinder os på et helt nyt konfliktniveau. Denne gang er den amerikanske valgkamp global.

NRK, TV2 og andre medier efterplaprer hvad Demokraternes mest radikale siger og gør. Det som går igen er at der kun er én mening og en sandhed som gælder.

Alle som forsøger at vise at sagen har en anden side, bliver en fjende.

Det er et ekko af DDR’s ”statsfjende”.

Når man griber til krig mod ytringsfriheden griber man også til krig mod sandheden.

Ingen må tro at de undslipper denne kontrol.

Det, de i dag gør mod Tommy Robinson og Per-Willy Amundsen, vil de en dag gøre mod dig.

 

Hvis vi skal have håb om at vende udviklingen må vi have frie medier. Vi beder derfor om at du støtter Document. Det er helt afgørende for at vi skal lykkes.

 

 

ANNONSE

Mest læst