Gæsteskribent

Gulag-fanger, Perm, uden dato.

Gulag og Glemseler titlen på en bog af Bent Jensen, udgivet i 2002. Samme år udkom i dansk oversættelse en gennemgang af det 20 århundredes kommunistiske regimer:  Kommunismens Sorte Bog. Desuden udgav Anne Applebaum i 2003 sin store bog GULAG, alle sammen er de en slags værn mod en voksende uvidenhed om, hvad kommunismen egentlig står for og har stået for ikke mindst i det 20. århundrede. Ikke at forglemme Solsjenitzyn der med sin GULAG-Øhavet rejste et monument over de faldne i de sovjetiske lejre.  Så der er ingen undskyldning for uvidenheden her –

Jeg er udmærket klar over, at Weekend-avisen er blevet mere venstredrejet efter det nylige redaktørskifte. Antallet af kritiske artikler er faldet drastisk, og der er ting vi sjældent hører om. Det kunne nok have være anderledes, men de ledende journalister har jo deres baggrund.  Ord som racist, nazist, fascist  og den slags flyver som spyfluer henover køkkenbordet  frem og tilbage i det offentlige rum og spreder gift allevegne….ok.

Men da jeg nu forleden så en helsides-annonce for gæt hvem,  liste Ø, Enhedslistenkom det alligevel lidt bag på mig. Nå, er det nu dertil vi er kommet, at Weekendavisen er blevet en ugentlig reklame for et yderliggående venstreparti???  Og åbenlyst støtter et parti, der har dybe rødder i kommunismen.

ANNONSE

Åbenbart.   Det er sjældent, at man i dag kaster ord som kommunist eller stalinist efter folk.  Mon det er ved at gå i glemmebogen, hvor disse ord kommer fra og hvad de betyder?  Det er muligt, at informationsniveauet er steget, men vidensniveauet er afgjort faldet i takt med den omsiggribende digitalisering. Tilbage i 70´erne havde man MAO-kollektiver, man gik i MAO-sko, der blev skrevet positivt om kinesiske folkekommuner. Man var/er på fornavn med Fidel Castro, Stalin blev kaldt Uncle Jo. Og hvad med MAO,  var han i grunden ikke en rar mand, der bekæmpede den højreorienterede Chiang Kai Chek ? Hvor mange unge (og modne) ved i dag, hvor mange ofre MAO Tse Tung eller Stalin  har på samvittigheden?

I det hele taget overgik venstrepartierne i hinanden i deres iver efter at være de sande revolutionære.   Gymnasielærere dyrkede med stor ildhu Hans Kirk og Scherfig og Rifbjerg og  gør det vist stadig, de førstnævnte var begge var fuldblods stalinister  og bekendte sig til totalitær tænkning..  Men blandt lærere, journalister og medlemmer af den kreative klasse har glemslens slør sænket sig over evnen til at tænke kritisk. Enten ved man ikke ret meget om, hvad der foregik bag Jerntæppet eller også ønsker man ikke at vide det. Men uvidenhed kan aldrig være en fordel. –

Da Berlinmuren faldt i november 1989, var der flere kommunistpartier der lukkede rundt omkring, men de låste ikke dørene. De genopstod hurtigt inspireret af det østtyske SED, Sozialistische Einheitspartei Deutschlands og blev herhjemmeet konglomerat af tidligere venstrefløjspartier, alle med rod i totalitær tænkning.  Men hvad har det nu med dagens politik på tinge at gøre?  Jo,  man har glemt oprindelsen til Enhedslisten (liste Ø), men hvis vi skulle være i tvivl, bliver vi mindet om det gennem de udenomsparlamentariske aktiviteter deres gadefalanks udøver i  form af gadeoptøjer, bilafbrændinger, hærværk og ødelæggelse af hele byområder, intimidering af folk de ikke bryder sig om. Kan I huske Hamborg 2017?  Her blev store dele af byen lagt øde angiveligt pga et G20 topmøde men nok snarere fordi man fandt en anledning til at vise hvem der havde retten og monopolet på at demonstrere.  Ingen ville drømme om at støtte og reklamere for en person, hvis parti var udgået fra NSDAP. Kommunismen derimod har noget vist sødt og sympatisk over sig, det rare fællesskab i tryg afstand fra den systematiske undertrykkelse, vi i dag kun kan se i Nordkorea.

I virkeligheden har det yderste venstre rod i (sovjet)kommunismen som diktatorisk  bevægelse, og spørger man en tilfældig kommunist/socialist om man kan sidestille nazismen med kommunismen, vil de alle svare nej, selvfølgelig ikke.

Det er som om de mange studier af nazismen fuldkommen overskygger for dens politiske halvbror kommunismen.  Men der er som nævnt skrevet masser om både Sovjetsystemet,  Mao-kina og de andre kommunistiske systemer rundt om i verden, og der er i og for sig ingen undskyldning for uvidenheden på dette område.

Senest så vi dette illustreret gennem den megen diskussion der har været omkring Ole Wivels ungdomsflirt med nazismen i trediverne,  han var uskyldig…..men hvad med Kirk, Sartre, Scherfig, Nexø,  Brecht og alle de andre, der i en moden alder troede, de var på det godes side og derfor så bort fra volden?  I halvfemserne og nullerne var diskussionen oppe at vende, men nu er uvidenheden igen ved at brede sig.  Om få år vil partier som SF og Enhedslisten fremstå som sande progressive partier der selvretfærdigt peger fingre ad de højrenationale og bryster sig af deres egen anstændighed.  At Pernille Skipper og de andre ofte er sympatiske folk, det kan ikke skjule det ideologiske indhold/DNA der ligger i Enhedslisten? Inde bag en forklædning af smil og uvidenhed banker et totalitært hjerte, der venter på at smide demokratiet på porten en dag.   

 

 

ANNONSE

Mest læst

EU vil afvikle Europa