Tre teknologi-giganter fjernede mandag infowars.com, ledet af Alex Jones, fra deres platforme. Begrundelsen var hatespeech. Sletningen opfattes som censur. De store teknologi-selskaber er venstreorienterede og hatespeech betyder i virkeligheten speech we don’t like.
Yesterday, within a matter of hours, Apple, Facebook, and YouTube all removed Jones’ content from their platforms. I don’t know how many years Jones has been doing the same stuff at those places, but suddenly all three of them decided that enough was enough. Just like that. Hell of a coincidence, huh?
For den, som følger med i amerikansk debat, indgår beslutningen i en kontekst, hvor venstresiden i øgende grad benytter sin medie- og teknologi-magt til at bringe modstandere til tavshed. Det har fundet sted over en bred front.
Amazon slettede for et stykke tid siden uden varsel konservative forfatteres læseanbefalinger. Sådanne anbefalinger betyder en hel del for salget. Ejeren Jeff Bezos tilhører venstresiden. Hvis en højreorienteret multimilliardær havde benyttet sin økonomiske magt til at handikappe venstresidens talerør, ville det garanteret have været forsidestof.
Men de liberale medier i USA skriver ikke om den krybende censur. Af en enkel grund: De støtter den. Bezos ejer Washington Post, hvis motto er: Democracy dies in darkness. Trump er mørket. Medierne er ikke længere den fjerde statsmagt, de er oppositionen, som Steve Bannon sagde efter valget. De er en del af modstanden. Det er en modstandsbevægelse, som har erklæret den valgte præsident krig. De behøver juridiske påskud for at erklære ham illegitim. Nogle kan ikke vente på beviser, men opfører sig, som om beviserne foreligger. Det gør danske medier også. Det er nok at lægge rækken af danske avisers forsider ud efter hinanden. De fortæller om en udhængning og kampagne mod en amerikansk præsident, som er uden sidestykke.
Samtidig ser konservative vælgere, at antisemitter og voldelige Antifa kan opføre sig, som de vil. Antifa holdt en voldelig moddemonstration i Berkeley i weekenden. Ca. 20 blev arresteret og politiet lagde deres billeder ud på nettet. Bare ansigterne siger i mange tilfælde meget. De optræder maskeret og politiet beslaglagde våben. Alligevel får deres netsider lov til at være i fred.
Infowars og Alex Jones har formidlet mange mærkelige ting.
“He said Sandy Hook never happened. He said David Hogg is a ‘crisis actor.’ He thinks the government is putting things in the water to make everybody gay.” Yeah, I know. He’s nuts. I don’t like that he says those things. You and I have the right to publicly disagree and call him a freaking wackjob.
Men er det en grund til at fjerne ham fra nettet?
Sletningen af infowars er en advarsel. Det er intimidering af andre, en besked om at passe på og ikke bevæge sig udenfor de streger, venstresiden trækker.
Meget af det, som sker, er på et niveau, hvor det ikke vækker opsigt. Det sker efter salami-metoden: Friheden forsvinder lidt efter lidt.
Stephen Green giver et eksempel:
My other job is providing video commentary for BillWhittle.com, and YouTube has squeezed our traffic in half. Bill has about 120,000 subscribers, and only about 2% get his YouTube notices. We’re still doing well on Facebook, but for how much longer? So if you want to know why I find myself standing alongside Alex Jones, it’s because Facebook and the Electronic Left drove me there.
Ved så åbenlyst at bruge censur fratager venstresiden sig selv en af deres stærkeste legitimeringer: De står ikke længere for frihed. De står for diktatur. Denne hang til repression har fulgt venstresiden helt fra begyndelsen. Når folk vil noget andet, end det, de mener er i folkets interesse, sætter de magtmidler ind.
Hvem havde troet, at dette skulle kunne ske i det liberale USA? Men det sker og danske medier skriver ikke om det. De er på samme side.
Dette er en trussel indefra i vestlige demokratier, som ikke tages alvorligt nok.
Når Google erklærer sig villig til at bygge en søgemaskine med politiske filtre for Kina, handler det måske ikke kun om penge. Måske er det, fordi Google selv har gennemgået en politisk udvikling, hvor de har indset nødvendigheden af at bruge censur? Selskabet, som engang havde Don’t do evil som motto, er i dag inde på en kurs, som gør et samarbejde med verdens største diktatur en logisk følge.