Kommentar

MSNBC interviewede Joe Biden på en af Demokraternes kandidats gode dage og spurgte ind til anklagerne om et sexuelt overgreb, han skulle have begået i kælderen(!) under Capitol Hill. Bidens anklager, Tara Reade arbejdede som assistent for Biden i 1993, hvor overfaldet skulle være sket. Bidens forsvar udviklede sig til et af de mere interessante, da han argumenterede imod at fremlægge dele af, endsige hele sin personalemappe.

Grundlæggende har der samlet sig interesse om to forhold ved interviewet, dels hvordan Biden klarede sig kognitivt – hvilket jeg vil illustrere ved at sammenholde interviewet med en godt to år yngre Biden til sidst – dels kvaliteten af hans ofte undvigende svar. Men jeg vil først fokusere på Mika Brzezinskis kropssprog og gestik, da det viser, at der er grænser for, hvor langt tålmodigheden strækker sig for mange Demokrater (hver fjerde Demokrat mener at han bør fjernes på grund af anklagerne) og dele af medierne.

Hele interviewet kan ses her, men jeg har taget nogle eksempler fra den speedsnakkende vlogger Viva Frei og den konservative kommentator Michael Knowles fra Daily Wire, begge har de nemlig interessante indsigter, de selv beskriver bedre end mine gentagelser. Frei bemærker med sin indsigt som sagfører bl.a, hvorledes interviewet starter med kun Mika Brzezinski og Biden, således at der intet er til at forstyrre præcisionen i interviewet eller opbløde stemning med små morsomheder.

ANNONSE

Programmet Morning Joe med Mika Brzezinsky og Joe Scarborough er et af de ofte fremhævede programmer, der får skylden for Trumps politiske succes. I primærvalgene var han deres darling fordi han så ud til at skade Republikanerne med sin særlige stil og urealistiske chance for endeligt at vinde præsidentvalget. Efter Trumps nominering blev det fuldt ud krig mellem Morning Joe og Trump og derefter er det bare blevet bittert. Og nu faldt det i Brzezinskis lod at få ham genvalgt.

Mika Brzezinsky stiller det hårde spørgsmål, om Biden, hun ildevarslende for hendes tiltro til Bidens videre chancer introducerer som Demokraternes “apparent nominee”, har indgået hemmelige forlig med kvinder i hans ansættelse. Læg mærke til hendes kropssprog

Mika: “Do you have any NDA that have been signed [lukkede øjne og dyb indånding, this is it] by women employed by you?”

Da hun spørger ham om han i det mindste kan offentliggøre de dele af hans arkiver, der indeholder Tara Reades navn begynder han sit svar

Biden: “First of all, lets get this straight! [Hun sukker opgivende, som hendes ansigt falder sammen i vantro] There is no yadi yadi yada…”

Forholdt hans forhenværende MeToo tankegang

Biden: “Look [Brzezinski strammer irriteret munden i responds til Bidens nedladende indledning] Women are to be believed [dybt suk] if they come forward [kniber øjnene sammen og ryster på hovedet og åbner kortvarigt munden for netop ikke at sige, hvad der gik gennem hendes hoved] if they say yadi yadi yada…”

Sådan fortsætter det: Brzezinskys holdning, som hun stiller et to-foldigt (og derfor lumpent) spørgsmål, ‘holder hun på sig selv‘. Fuldkommen opgivenhed, som hun spørger om man ikke blot kan søge navnet Tara Reade i hans arkiver, efterfulgt af hendes er-du-dum-eller-hvad intonering af egne forslag til, hvem der dog kunne foretage en eventuel søgning på Reade i hans arkiver uden at kompromittere resten af arkivet. Og til sidst er det bare game over, man, just game over

Biden før og nu

Joe Biden fremstod kognitivt stærkere end han havde gjort længe, men langt fra den Biden han var for blot et par år siden. Han formåede at komme med et sound-bite, der helt sikkert bliver hængende på nettet et stykke tid: “The fact is that I don’t remember!” – det burde det i hvert fald.

I’m absolutely positive that no one that I’m aware of ever was been made aware of any complaint or formal complaint made, or complaint, made by Tara Reade against me at the time this allegedly happened 27 years ago or until the I announced for pre..well I’ll guess it was in april or may this year.

Biden er selv tidligere advokat og har været senator siden Nixon blev præsident. Han er en mand, der ved, hvorledes man formulerer sig juridisk så det overbeviser lægmand. Denne sætning giver næsten ikke mening, man må selv antage, hvad han grundlæggende forsøger at sige.

Så hvorfor ikke få renset luften, spørger Mika Brezinski og Biden svarer

Because, look, the fact is that there is a lot of things, of speeches I’ve made, of positions I’ve taken, interview that I did overseas with people, all of those things related to my job. And the idea that they all be made public in the the fact, while I was running for public office. They could really be taken out of context. They are papers of position papers, they are documents that existed and and eh, that, that, when I, for example, when I’ve met with Putin or when I met with whomever. And all of that to be fodder in a campaign at this time and I don’t know of anybody who’s done anything like that. And so the National Archives is the only place there will be having anything to do with personnel records. There are no personal papers in the Biden papers at the university.

Med andre ord mener Biden, at hans politiske karriere ikke skal indgå i amerikanernes afgørelse for, hvem der skal være den næste præsident. På spørgsmålet om ikke blot at offentliggøre begge personalemapper påpeger Biden korrekt at det ikke vil være godt for en præsidentkandidat at offentliggøre “conversations with the president about a particular issue that I had with the heads of states of other places…”. Den slags kan endda få stillet en præsident for en Rigsret, kunne man tilføje.

Men hvor Knowles læser en indrømmelse om korruption i Ukraine ind i Bidens sætning baseret på brugen af ordet ‘particular’, så holder jeg mig til den observation af Bidens generelle sprogproblemer og fremhæver her metonymiet (erstatning af ord i samme overordnede kategori) som “statsoverhoveder fra andre steder”, fra selvsamme sætning. Man kan ikke veje ord på en guldvægt fra mennesker, der næsten ikke kan tale forståeligt. Som når Biden ikke er “aware of ever was been made aware of any complaint or formal complaint made, or complaint”, minder om at hans “papers of position papers, they are documents that existed” som da han “met with Putin or when I met with whomever” er han langt fra den Joe Biden, der for blot to år siden foran et seminar arrangeret af Foreign Affairs Issue udlagde den geopolitiske verdenssituation, set gennem Obama præsidentskabets briller.

Her er det en af det politiske systems nestorer, der jonglerer sin tids platituder flydende. Man kan slå ned i et hvilket som helst sted, her har jeg valgt hvorledes Biden så truslen fra Rusland, fordi den ikke lignede mediernes samtidige fremstilling

I mean, here we are, we’re talking about Russian interference in the United States, whether there was collusion between the Trump administration and Russia. That’s obscured a much larger discussion that should be taking place about whether or not what Russia is doing in the rest of the world right now and what Russia is doing in Europe right now. And part of it is just pulling the—pulling the Band-Aid off.

And for example, we recommend in here an international commission. Immediately, we got response from a number—I got response from a number of European leaders wanting to set up an international commission, an independent commission made up of all parties, the mainstream parties in Europe, to actually spend time and do what we haven’t done here, look at what Russia is doing in Europe right now that their publics do not know. Because when they do know it, their influence diminishes precipitously, like it did in France in this election, like it has in—but part of this is that there is not much discussion. And our leadership has been abdicated.

 

Your point is there’s three ways you lose power. One is just, you know, abdicate. Well, that’s what we’re doing. And part of it is just going out and telling—it sounds almost sophomoric—tell the truth, lay out what’s happening out there and get the international community to join in in terms of providing the hard data after some serious looks as to what is going on.

And the second thing is, if you’re sitting here—and when my grandchildren are writing their senior thesis to some great university about what happened to Russia, in 2018 what was the consensus in America about what Russia was going to look like in 2030? Well, you know, I wouldn’t want to have to be in a position—I often say to classes I teach, I would not want to be in a position, no matter what approach I took, of having to lead Russia. Look at—look at the state of Russia now. They’re in enormous decline. They’re—by any definition, these guys are on a toboggan run. The question is when the run ends. You know, they have a second-rate military power. They have significant advantages geographically, where they’re engaged. They have a nuclear arsenal that is—can blow up the whole world. But in terms of their efficacy, their capacity is de minimis compared to ours. They’re in a situation where they’re an oil-based economy. You have Gazprom going from a market value of something like $350 billion to $50 billion in the last 10 years.

What do you do if you are a democratic leader of Russia? What do you do? How do you provide jobs for your people? Where do you go? How do you build that country, unless you engage the West? I don’t know how that happens.

And so I haven’t given up hope. I’m not naïve about it. As you’ve noticed, I’ve been a very strident voice in my—the last administration about Putin and Russia, as I am now. But that doesn’t mean that this is a fait accompli that this is the way things are going to be.

Now, the last point I’ll make is—you all know it better than I do—that, you know, when nation—my dad had an expression, never back a man in a corner whose only way out is over top of you. Well, you know, take a look at Russia now. Where do they go? They’re incredibly dangerous as they continue to engage in this precipitous decline. Their life expectancy is changing. They’re expected to be a 20 percent smaller population by 2050. I can go on. And so the—it’s going to be a really tough, tough time to get them to the place where their citizens think they have any future.

And he’s—and the last point. This new, phony nationalism and populism that is being used by charlatans all across the world right now, the only thing keeping Putin where he is is that it’s the United States is the enemy. He’s going to demonstrate that they’re powerful again. But eventually he’s going to have to produce something, and I don’t see where it gets produced, absent a change in behavior.

 

Hele vejen igennem seminaret er Biden afslappet og fokuseret på en og samme gang. Han husker svære navne på statsledere og de andre steder de kommer fra, han taler flydende, er nærværende og formidler kompliceret  Biden afslører endda i seminariet en statsmands tænkemåde, at der er fordele og ulemper, ved en hvilken som helst politisk kurs, om det er at invitere autokratier ind i varmen i håbet om at det vil få dem til at forbedre sig, eller om de skal have pisken. Og at man ikke kan spå om fremtiden, hvorfor politik blot er svært. Hvilket er langt fra den imaginære og til lejligheden opfundne facitliste, medierne og Demokraterne angriber Trumps mindste beslutning med.

Man kan tydeligt se på videooptagelsen fra seminaret, hvor anderledes Biden fremstod for godt to år siden. Jeg har spolet frem til den anekdote han brugte til at illustrere, hvorledes man taler til Ukraines præsident, når denne er helt afhængig af amerikanske støtte-dollars

 


Historien bliver fortalt flydende, med sans for drama, humor og relevans. Det er en hel scene, han maler for vores indre øje og økonomisk fortalt. Han illustrerer med en hånd på ordstyrerens arm, hvad han forstår ved “someone solid”, på en gang en kompliment og en illustration i naturligt bevægelse, Biden som den storyteller, han har bygget en succesfuld politisk karriere, der har strakt sig over snart et halvt århundrede.

Er Biden skyldig i et seksuelt overfald på Tara Reade? Sager om påståede krænkelser er aldrig behagelige at skulle forholde sig til, når man kun er konfronteret med påstand mod påstand. Så selv om Tara Reade virker som et ganske troværdigt vidne, vil jeg understrege, at Joe Biden aldrig er testet positiv.

 

ANNONSE

Mest læst

Tillader Koranen voldtægt?

Ansvaret dit, fru Andersen