Kommentar

Merkel

Merkel, SPDs Sigmar Gabriel og Horst Seehofer i forgrunden til højre

Angela Merkel er presset fra EU for at finde en aftaleløsning på migranttrafikken i Middelhavet. Samtidig har søsterpartiet CSU stillet et ultimatum, som udløber søndag.

CSU, som er CDUs søsterparti i Bayern, fremlagde for to uger siden 63 punkter til reformering af indvandringspolitikken. Merkel forkastede dem og sagde, at det ville være opsætsighed/oprør, hvis CSU fastholdt dem. Et ultimatum m.a.o. Lederen  for CSU, Horst Seehofer, er også indenrigsminister. Derfor havde forslagene ekstra tyngde.

The domestic rebellion, launched two weeks ago by Horst Seehofer, interior minister and chairman of the Christian Social Union, the Bavarian sister party to Ms. Merkel’s larger Christian Democratic Union, came as a shock in Berlin, but it had been brewing for months in Germany’s affluent and traditionalist southern state.

AfD (Alternativ for Tyskland) puster CSU i nakken. Der skal være delstatsvalg i oktober og CSU kan komme til at miste sit absolutte flertal. CSU har været vant til at styre uindskrænket.

CSU har haft som regel, at det ikke må opstå et parti til højre for dem. Det princip er nu brudt og årsagen er indlysende: Merkels indvandringspolitik. CSU har længe ønsket at gøre noget. Indvandringen er en kilde til konstant uro mellem CDU og CSU. Merkels kontante afvisning af CSUs 63-punktsplan blev for meget for CSU.

With the CSU growing restless and defensive, it just needed a spark for the simmering dispute among German conservatives over immigration to catch fire. That spark came two weeks ago, when Ms. Merkel abruptly vetoed a 63-point plan by Mr. Seehofer designed to broadcast a tightening of immigration law to his home base in the south.

Samtaler bag kulisserne gav ikke resultater. Nu var det Seehofers tur til at stille et ultimatum: Hvis ikke Merkel får held med at lande en EU-aftale, som ændrer ved migrasjonen ind i Europa, vil CSU automatisk vedtage 63-punktsplanen. Merkel har sagt, at hun vil betragte det som oprør.

En regeringskrise vil blive et faktum.

Der er derfor meget, som står på spil under EU-topmødet torsdag og fredag.

Spørgsmålet er, om Seehofer og CSU vover at trykke på aftrækkeren, hvis Merkel ikke leverer.

CSU ønsker ret til at standse migranter ved grænsen. De, som åbenbart ikke opfylder kravene til asyl, vil blive afvist.

Det nægter Merkel at gå med på. Hun vil fremdeles føre den åbne dørs politik. I praksis forbliver de, som afvises, i Tyskland.

Etablerede CSU-politikere som tidligere delstatsminister Edmund Stoiber er forbandede på Merkel, fordi hun har fremprovokeret Alternativ for Tyskland. De kan takke hende for, at CSU presses fra flere kanter. Det destabiliserer den politiske situation både i Bayern og på landsplan.

One of those mainstream conservatives who fear too generous an immigration policy is feeding extremist ideas is Edmund Stoiber, a former state premier of Bavaria and one-time CDU-CSU candidate for chancellor.

The conflict over immigration in Europe, he said, “is the biggest challenge to liberal democracies and radical forces are swelling because voters have lost faith in traditional politicians.”

Ikke bare har Merkel skabt problemerne, hun nægter at ændre kurs. Det provokerer konservative voldsomt. Mytteri er en reel mulighed.

“We are at a crossroads,” he said. “Merkel’s 2015 decision has caused a deep division in Europe and a realignment of the political landscape in many European countries…Seehofer wants to improve the control of migration to restore faith in politics and trust in the legal system. For us at the CSU it is shocking that the chancellor has turned this into such a confrontation.”

Hvis faren fra et nyt højre skal afværges, hvorfor fører Merkel så en politik, som driver AfD frem? Frustrationen er stor langt ind i CDU.

Merkels egenrådighed forbavser dem. Der er almindelig enighed om, at det at slippe 1,4 millioner migranter ind, hvoraf størsteparten var mænd, var et gigantisk fejlgreb. Men Merkel vil alligevel ikke lægge kursen om.

Delstatsminister i Bayern, Markus Söder, siger, at Merkel bærer en stor del af ansvaret for højrepopulismen i hele Vesteuropa.

Ms. Merkel’s refusal to comply has fueled frustration beyond the CSU and even beyond Germany.

“The disorderly immigration of 2015 was a fundamental mistake,” Mr. Söder wrote in an op-ed in the Die Welt daily last week. “Citizens want a safe Europe, which protects their cultural identity.”

CDU legislators led by Jens Spahn, Ms. Merkel’s health care minister and one of her harshest in-house critics, have privately and publicly sided with the CSU.

Selv om mytteri truer, synes Merkel ikke at opfatte signalerne.

By the end of 2017, a full three years after the peak of the refugee crisis, some 84% of the 700,000 Syrians currently in Germany were living on benefits, according to recent statistics by the Federal Labor Agency. More than a quarter of the six million recipients of the basic form of income support—which comprises free rent, heating, legal representation and a monthly cash allowance for food and other essentials—were non-EU migrants.

Det strømmer fortsat ind med mennesker, som bliver boende permanent i modtagelsescentre. Hvis de har ladet sig registrere i et andet land, får de ikke lov til at arbejde. De bliver en permanent underklasse.

Kontrasten til de lokale omgivelser bliver stor. Der er kommet så mange, at tyskerne er blevet optaget af at beskytte deres egen kultur.

På et offentligt møde i byen Dorfen, med 15.000 indbyggere, er AfD-lederen en udbryder fra CSU. Han rejser sig op og siger, at den omstændighed, at tyskerne står og venter på rødt, selv om der ikke er en eneste bil i sigte, er det som gør, at tyskerne producerer kvalitetsprodukter. Dundrende applaus. For tyskerne gælder fortsat Ordnung muss sein.

Det kaos, som migranterne bringer med sig, skræmmer dem.

Men det får dem også til at klynge sig til det, de har: Merkel. Tyskerne bryder sig ikke om eksperimenter.

CSU-vælgerne er splittede og vælgerne er ikke en gang enige med sig selv. 63 procent vil have strengere grænsekontrol, men fremdeles støtter mange Merkel. Det er selvmodsigende, men reflekterer tysk mentalitet.

Hvis situationen er fastlåst kan “løsningen” blive taget ud af tyskernes hænder: Østrigs statsminister Sebastian Kurz var på besøg i Berlin og sad ved siden af Seehofer og beskrev det, som er en de facto anti-Merkel alliance:

In something of a diplomatic affront, Sebastian Kurz, the Austrian Chancellor, went as far as supporting Mr. Seehofer at a joint press conference in Berlin. During the event, he described the anti-Merkel alliance in Southeastern Europe as an “axis of the willing.”

Denne alliance har også fået tilslutning fra Donald Trump, som aktivt opmuntrer de nye højrepartier i Europa.

Det kan synes, som om aksen på den anden side – Macron, Merkel, Juncker – reagerer med at grave sig ned.

Immigration Backlash Erodes Merkel’s Power in Conservative Stronghold
A Bavarian uprising within German leader’s coalition could topple the government if EU summit fails to ease refugee crisis

 

Kjøp Christopher Caldwells “Revolusjonen i Europa – innvandring, islam og Vesten” fra Document Forlag her.

Mest læst

RKI-lækken i Forbundsdagen

En historisk aften

Trump er for dum

USA’s kommende valgkaos

Hulk og støn i USA