Kommentar

Den interne kontrol i FBI og Justitsdepartementet skulle undersøge, om Hillary-efterforskningen var fair og neutral. Rapporten giver talrige eksempler på, at det var den ikke. Alligevel konkluderes det, at der ikke forekom politisk styring. Dermed har Michael Horowitz gjort modsætningerne endnu dybere.

Endelig kom rapporten om efterforskningen af Hillarys emails, som hele Amerika har ventet på i 18 måneder. Men Inspector General Michael Horowitz har valgt den værste løsning: Han siger, at han ikke finder tegn på bevidst politisk styring af efterforskningen, samtidig med, at han leverer det ene eksempel efter det andet på det modsatte.

Resultatet er, at venstresiden triumferer og føler sig frikendt, mens det konservative Amerika bliver stadig mere forbandet: De ser, hvad de ser. Ikke en eneste FBI-agent eller advokat er pro-Trump. De trasher ikke bare Trump, men omtaler også hans vælgere som trash.

ANNONSE

Horowitz har nok kviet sig for at trampe på ømme tæer: De samme folk sidder fortsat i ledelsen for Justitsdepartementet og FBI. De har fortsat greb om den tredje operation for at ødelægge Trump: Specialrådgiver Bob Mueller og hans team. Det er den samme histore med hans team: Bare Hillary-folk. Ikke én uafhængig.

Det gør, at Trump-amerikanere konkluderer: Der findes to retssystemer i dagens Amerika: Et specielt for Hillary og Obamas folk. Tilhører man deres lejr, så har man immunitet. Da gælder særlige regler.

Hillary ikke bare troede, hun kunne gøre, som hun ville. Hun gjorde det: Hun oprettede en privat server i skabet på badeværelset, for at slippe for indsigt efter Offentlighedsloven. Hvis det betød, at hemmelighedsstemplede regeringsdokumenter flød rundt på en server, selv en amatør kunne hacke sig ind på, betød ikke noget for hende. Hillary var i business indenfor State Department: Hun brugte positionen som udenrigsminister til at skaffe midler til The Clinton Foundation.

Norge gav 676 millioner kroner til Clinton Foundation. Det var en investering i gode relationer med USAs næste præsident. Ingen satte spørgsmålstegn ved denne hestehandel. Clintons var above the law.  Clinton fandt det perfekte dække for korruption og grådighed: Humanitære formål. Godhed. Ingen argumenterer mod godhed.

Men denne kombination af grådighed, magtsyge og korruption under dække af godhed, er blevet begrundelsen for uhæmmet indvandring, for at have ondt af kriminelle, men ikke deres ofre, for at ophæve grænser, tillade arbejdsindvandring, som underbyder lokale lønninger og flytte bedrifter til Kina eller Vietnam. Varerne, som produceres der, sendes tilbage til USA og skaffer de transnationale selskaber kæmpeprofitter. Derfor har USA et enormt handelsunderskud på nær ved 800 milliarder dollars.

De store selskaber er ikke bundet af grænser. For dem betyder det ikke noget, om Middle America synker ned i fattigdom. 40 procent af de amerikanske husholdninger har ikke 500 dollars i kontanter i reserve til uforudsete udgifter.

Disse selskaber, medierne og Hollywood sørger for, at den rette kandidat bliver præsident. De var sikre på at, det ville blive Hillary. Hun havde alle tiders største valgkampkasse og kendte “alle”.

I tillæg hertil mobiliserede hun og Demokraterne et apparat til at finde snavs om Trump. Det er en omstændighed, som liberale medier ikke bryder sig om at notere: En mand som Trump har været gennem en del. Det er usandsynligt, at han ikke skulle have gjort ting, som tager sig dårligt ud i offentligheden. Alligevel har  Hillary-systemet og Obamas regeringsmaskineri ikke lykkedes med at finde noget, som kunde fælde ham. Et kobbel af journalister står klar til at publicere en sådan skandale. Men vi har ikke fået nogen, til trods for at der ikke har været sparet på resurserne.

Det tyder på, at det ikke findes noget lig i Trump-skabet: Hverken russiske eller andre.

Men liberale medier og Demokrater drager aldrig en sådan konklusion: De fortsætter med at agere, som om der findes en forbrydelse. Der er ikke fundet en smoking gun, men de lader, som om de finder en flere gange om ugen.

For to dage siden rejste statsadvokaten i New York tiltale mod The Trump Foundation og tre af Trump-børnene for at have misbrugt penge. Statsadvokaten i New York var Eric Schneiderman, som måtte gå af efter at være blevet afsløret som en seksuel overgriber. Men han nåede at rejse tiltale på tiltale mod Trump.

Retssystemet bruges politisk. Almindelige amerikanere ser det. De hører medierne kværne om Trump, Trump, Trump og på et eller andet tidspunkt bliver de irriterede. Det, de hører, stemmer ikke med hvad de ser. Samtidig registrerer de hvad aviser som New York Post, Wall Street Journal og Fox News melder om Hillary og Obama. De kan ikke få det til at gå op.

70 procent af amerikanerne har længe ment, at landet er på forkert kurs. Mismatchen mellem Trump-bashing og Hillary-immunitet skurrer kraftig.

Hvordan kan nogen blive fritaget for tiltale, fordi de var i god tro? Det var den begrundelse, FBI-chef James Comey brugte for ikke at rejse tiltale mod Hillary i juli 2016. Hvilken anden mistænkt nyder godt af at påberåbe sig manglende viden? Efter årevis i offentlig tjeneste?

Amerikanerne hører lyden af klassejustits. At eliten favoriserer sine egne og vil ramme en præsident, som truer deres interesser.

Samtidig ser de, at økonomien går på skinner og at der skabes jobs som aldrig før. Demokraterne i Kongressen er stort set sure ansigter, som ikke kan få sig til at rose en præsident, selv når han vinder for USA.

Almindelige amerikanere fatter budskabet: Det er dem, som er problemet. Det er demokratiet, som står i vejen.

Kampagnen mod Trump og frikendelsen af Hillary-Obama er en gigantisk læreproces for amerikanerne. Hvor mange har forstået, hvad det handler om? Det er lidt som i Europa: Folk, som vågner, går mod højre. De går aldrig til venstre igen.

 

Bestill Douglas Murrays bok “Europas underlige død” fra Document Forlag her!

 

ANNONSE
Donationer til document.dk motas med tak :-)