Oraklerne

Det var lignelsen om de ti brudepiger. Den står i Matthæus-evangeliet – lige efter lignelsen om den tro tjener, som vi også lige skal høre, for den har sammenhæng med dén om brudepigerne. Jesus siger:

      Hvem er så en tro og klog tjener, som af sin herre er sat til at give hans folk deres kost i rette tid? Salig den tjener, som hans herre finder i færd med at gøre dét, når han kommer. Sandelig siger jeg jer: Han vil sætte ham til at forvalte alt, hvad han ejer. Men er det en dårlig tjener, der siger som så: Min herre lader vente på sig! og derpå giver sig til at slå sine medtjenere og spiser og drikker med svirebrødre, så skal den tjeners herre komme en dag, han ikke venter, og i en time, han ikke kender, og hugge ham ned og lade ham dele skæbne med hyklerne.

Læg mærke til, at tjenerens opgave ikke er at opvarte herren, men at ”give herrens folk deres kost i rette tid”, dvs. at sørge for de mennesker, som han er sat til at leve sammen med.

ANNONSE

Den amerikanske forfatterinde Marilynne Robinson blev for nylig interiewet i Kristeligt Dagblad, hvor hun bl.a. sagde: ”Alle de metaforer for kristen livsførelse, som vi har til rådighed – at være tjener, at afdø fra verden, at være Kristus for hinanden – handler om at sætte den overfladiske tilfredsstillelse til side.”

Det er meget sandt. Den dårlige tjener er netop kendetegnet ved, at han kun lever for tilfredsstillelsen af sine egne overfladiske lyster. Han tænker først på sig selv og er ligeglad med sine medtjenere, dvs. de mennesker, som han skylder at tjene og være tro imod. I stedet ”spiser og drikker han med svirebrødre”, dvs, han går derhen, hvor hans drift og begær driver ham, i stedet for at tage sine pligter som tjener på sig.

Robinson fortsætter, pessimistisk: ”Realiseringen af tjenerskabet går imod vores intuition, og det at tjene bliver nok en mere og mere glemt målestok i vores verden.”

Det at være en tjener for andre er rigtigt nok ikke et mål med tilværelsen, som ret mange mennesker sætter op for sig selv i dag. ”Det går imod vores intuition”, siger Marilynne Robinson, og dermed mener hun, tror jeg, at tjeneridealet er i modstrid med dét at ”følge sin mavefornemmelse”, som ellers er så moderne. Maven siger, at hvis du har lyst, har du lov, men det siger Jesus ikke. Han siger, at du skal tøjle dine drifter og bruge din energi på at tjene din næste og Gud. Det har vi vidst engang, men den viden er vi ved at glemme.

For bare et par generationer siden satte mange mænd en ære i at ”gøre deres bedste i kald og stand”. De passede deres arbejde, ikke fordi det var smadderspændende og gav deres liv indhold, men fordi det var deres pligt, deres plads i livet.

Mange kvinder levede og åndede for at tjene deres nære og kære. De fik ingen uddannelse og intet arbejdsliv, de var bare derhjemme og sørgede for, at huset var i orden og børnene havde det godt og trygt. Det kan man gøre nar ad, hvis man vil, men der bliver nu som regel fældet flere tårer ved sådanne menneskers begravelser, end der gør, når vi tager afsked med travle karrieremennesker, der har ført interessante og udadvendte liv. Ikke fordi jeg vil have fortidens livsstil tilbage, men vi kan nu godt lære noget af  de gamles selvfølgelige vished om, at et menneskes liv først giver mening, når man indser, at man lever for at tjene hinanden i kærlighed.
Når vi lever vores liv i tro tjeneste for Gud og vore kære, så kommer der olie i vores lamper. Så kan vi tænde vores lys, så det skinner for andre.

Et andet sted i Matthæus-evangeliet finder vi Bjergprædikenen, hvor Jesus siger: ”I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene.”

Lyset i stagen ligner lyset i olielampen. Det er begge to lys, som mennesker skal tænde og holde ved lige, sådan så de kan skinne for andre mennesker, så de kommer til tro på Gud.  ”Jeres lys skal skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er himlene.”

”Så de ser jeres gode gerninger.” Gerninger? Nu har vi ellers lært, at man bliver frelst ved tro alene og ikke af gerninger. Prædiker Jesus nu gerningsretfærdighed? Nej, slet ikke. Men han prædiker, at et kristent menneske skal kendes på sine gerninger. ”Ethvert træ kendes på sin frugt. Et godt menneske tager gode ting frem af sit hjertes gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd”, siger Jesus.

At gøre gode gerninger er ikke det samme som gerningsretfærdighed En god definition på gerningsretfærdighed er: Gerningsretfærdighed er, når man gør en god gerning for at kunne flashe den på facebook. Hvis man gør en god gerning for at kunne prale af den bagefter, så er den gerning ikke en god frugt.

Men Luther mente ikke, at gode gerninger er ligegyldige, eller at man er en lige god kristen, om man opfører sig ordentligt over for sine medmennesker eller ej. Gerninger gør ikke en mand god, men en god mand gør gode gerninger, sagde han. Han sagde også, at når man tror på Jesus, så springer gerningerne helt naturligt ud af troen.

 

At have olie i lampen betyder at føre, som Marilynne Robinson så frejdigt kalder det, et kristent liv. Det betyder det samme som billedet om at bære troens gode frugter. Det betyder, at man prøver at være som den gode tjener, der tager ansvar for sine medmennesker og tjener dem, sådan som Herren har sagt, at vi skal. Det betyder bl.a. at gøre gode gerninger.

 

Nu kan det godt være, du sidder og tænker på, hvor meget olie, der mon egentlig er i din lampe, og om du nu har nok, og om det mon er dig, der står med håret ned ad nakken, og ikke har levet et særlig kristent liv, det øjeblik, da brudgommen kommer og festen skal til at begynde. Det er let at fortabe sig i bekymringer omkring, om man nu også har den rette åndelige indstilling, har været ordentlig til stede for sine nære og kære, eller om man nu også virkelig tror sådan rigtigt. Men det kan ikke være dét, Jesus vil have os til. Han siger netop så tit til os, at vi ikke skal gå og bekymre os om fremtiden: ”Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig?”, siger han, og: ”Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.” Og det siger han vel at mærke ifølge samme Matthæus, som fortæller os historien om de ti brudepiger, og om den tro tjener!

Nej, meningen med lignelsen kan ikke være, at vi skal leve i en evig bekymring for, om vi nu har olie nok i vores kander. Så ender det netop bare med, at vi render febrilske rundt fra den ene købmand til den anden efter mere olie, og så er vi da først helt sikre på, at vi ikke opdager brudgommen, når han endelig kommer.

Så lev dit liv i trofast tjeneste for Gud og næsten, så godt du kan. Det er blot det, denne lignelse vil have dig til. Vær ikke bekymret for, om du gør det godt nok, for lignelsen handler ikke om, at du kommer i helvede, hvis du fejler. Den handler om, at du fortjener at komme i helvede, hvis du ikke gør det godt nok, men det skal du selvfølgelig ikke, for Jesus har jo betalt din gæld og sonet din skyld. Og netop, når du forstår dette – forstår, hvor stort det er, det offer, han har bragt for dig, og at du skylder ham dit liv, din salighed, alt – så er det, at troen vækkes i dit hjerte. Og ud af troen springer lysten til at leve dit liv i tjeneste for Ham og for næsten.

Amen.

 

 

Merete Bøye er cand. theol og sognepræst i  Viborg Domsogn samt Tjele og Nr. Vinge, desuden redaktør af tidsskriftet Nyt Babel.dk

 

 

ANNONSE
Donationer til document.dk motas med tak :-)