Kommentar

En whistleblower med 30 års erfaring fra Berlins politistyrke hævder, at byens politi bliver infiltreret af kriminelle arabiske klaner. Det er det tyske magasin Focus.de, som udgav historien 2. november, og advarer om, at truslen om at en blodig bandekrig kan bryde ud internt i Berlin-politiet. Han hævder også, at politiledelsen hjælper mafiaen ved at dække over problemet. Er det sandt, kan situationen være lige sådan i andre europæiske lande. Flere har skrevet om denne problematik, men jeg vil gå lidt videre og og spørge, hvad det indebærer? Og hvad betyder det for fremtiden i de europæiske byer og lande?

Arabiske familier som kontrollerer den kriminelle underverdenen i Berlin, bruger sine egne familiemedlemmer til at infiltrere Berlin-politiet. Det hævder en whistleblow internt i politiet i et tosiders brev, som også beskylder politiledelsen for at dække over kriminelle praktikanters generalieblad med bånd til disse mafia-familier. Focus afslører ikke politimandens identitet, men ægtheden af brevet er angiveligt blevet bekræftet af kilder i politimyndigheden. whistlebloweren som skal være startet som betjent i 1986 er kommet med alvorlige anklager mod assisterende politichef Margarete Kopper.  I et dokument med navnet „Wann fällt der erste Schuss?“ (Hvornår falder det første skud), som blev leveret til Berlins politiledelse, hævder han også, at hun har koblinger til arabiske klaner.

Politistudenter med generalieblad

Den erfarne whistleblower siger, at «ansøgere fra kriminelle indvandrermiljøer» bliver accepteret som politielever, til trods for at de har en kriminel fortid. De hårde beskyldninger omhandler også tilstandene under elevtiden: «Kvinder bliver ikke accepteret som ledere, fordi de er kvinder. Politielever nægter at deltage i svømmeundervisningen, fordi bassinet bliver brugt af urene». Brevet avsluttes med en skarp advarsel om gryende konflikter mellem immigrantgrupper indenfor politistyrken.

ANNONSE

«Vi mangler blot at se, at de første skud løsnes mellem kolleger fra forskellige etniske grupper. Det er kun et spørgsmål om tid»

Blandt de 1200 politielever er ca 30% af udenlandsk herkomst, og inden for den gruppe brister loyaliteten over for Tyskland. siger rapporter i Die Welt og polske wPolityce. Det høje antal tyrkere, arabere og andre udlændinge på de tyske politiskoler, er ikke en tilfældighed heller – det er en bevidst politisk rekrutteringsstrategi fra myndighedernes side: Unge muslimer er blevet aktivt rekrutteret fra landets forstæder i håbet om, at man ved at have politi med indvandrerbaggrund kan have større succesmed at opnå respekt blandt ungdomsbanderne i ghetto-områderne. (Noget som i udgangspunktet er en fallitterklæring for politiet som enhed.) Kriminaliteten i Berlin er steget med 15% på et par år, ungdomsbander sælger narkotika helt åbenlyst og politi, som griber ind, bliver ofte mødt med stenkast og optøjer.

Kriminelle muldvarper internt i politiet?

Nu skal man altid behandle sensationelle og frygtskabende påstande med forsigtighed. Problemet er, at dette varsel slet ikke er det første om, hvordan gangster-islam, kriminelle klaner og islamister infiltrerer Europas politistyrker. Og hvis man tænker nærmere efter, er det naturligvis noget ad det smarteste disse fjender af Europas demokrati kan gøre: Det kan give adgang til hemmelig information, advarsler om politiaktioner, mulighed for at manipulere politiet indefra, større mulighed for korruption, og ikke mindst: Det splitter og svækker politistyrken samtidig med, at det styrker de  kriminelle netværk. I det religiøse fællesskab, hvor alle kalder hinanden for «bror», kan der nemlig være fare for, at brødrenes interesser bliver vigtigere end samfundets og politikollegernes interesser.

På den måde spejler problemerne i Berlins politistyrke det samfund, de beskytter: Multikultur tydeliggør og forstærker forskellene og der, hvor de slår over i modsætninger, skaber de ikke fællesskab. Det er naturligvis ligheder, som skaber fællesskab. I det mindste lige værdier og normer. For politiet er dette en ufravigelig forudsætning for udøvelse af virket. Alene mistanken om, at en politikollega kan have en anden eller skjult agenda, kan skabe usikkerhed, og så forvitrer både tillid og sammenhold i politiet – præcis som tilliden mellem samfundsborgere. Vi kan forestille os, hvad det kommer til at betyde for tilliden hos borgerne.

Multikultur er balkanisering, og balkanisering leder til borgerkrig

Europa er sporet ind på et flerkulturelt samfundseksperiment uden empiri for succes. Tværtimod er fænomenet bedre beskrevet som «balkanisering», efter borgerkrigen på Balkan i 1992: Balkanisering indebærer, at forskellige etniske og religiøse grupper bliver presset sammen på et fælles område under fælles styre, hvor de segregerer sig i grupper, som er skeptiske eller fjendtlige over for hinanden. Da den jugoslaviske stat brød sammen, forsvandt også det diktatur, som holdt serbere, kroater og den stadigt stigende andel af muslimer «samlet» med rå magt.

Man skulle tro, at Balkankrigens rædsler fra 1992 til 1995 var en lærestreg og advarsel for europæiske politikere. Men EU-politikere er lidt mere tungnemme end som så: Tyskland (og Frankrig, England, Belgien, Sverige, Norge, Danmark – ja alle europæiske lande, bortset fra de tidligere østbloklande), har adopteret balkanisering som fremtidens politik. De har bare omdøbt det til «muiltikultur» eller «mangfoldighed», og sælger det som en strålende ide. De presser nye befolkningsgrupper ind mod hinanden samtidig med, at islam får stadigt mere at skulle have sagt i samfundet. Resultatet bliver naturligvis nøjagtig de samme spændinger, som på Balkan, og nu ser europæiske politistyrker ud til at blive udsat for samme splittelsesproces internt.

Når kriminelle blir modigere, er det fordi politiet bliver svagere

Etter at have droppet kontrollen over grænserne, er Merkel i færd med at miste kontrol over gaderne og samfundet. De udenlandske kriminelle grupper, som arbejder mod demokratiet og vestlig civilisation,  begynder at blive meget synlige på overfladen. Det er et sikkert tegn på selvbevidsthed. Samfundsfjender og kriminelle lægger normalt meget energi i ikke å blive lagt mærke til. De ønsker ikke opmærksomhed, og vil ikke blive set, for det betyder politiaktioner, som igen er «bad for business». Nu begynder kriminelle at blive synlige, modige og mærkbare for borgerne, på grund af bandeopgør, skyderier og åbenlys kriminalitet, og det er et sikkert tegn på, at de kriminelle har fyldt samfundets kælder af kriminelle op, og ikke længere frygter ordensmagten. De kryber ud i lyset og tager kontrol over gader, kvarterer og bydele – ikke bare i Tyskland, men i hele Europa. Se bare på bandekonflikten i København.   

Uden politiets magtmonopol – intet civiliseret samfund.

Det system, som skal være bolværket mod kriminel opblomstring og anarki i sunde demokratier, kaldes «voldsmonopolet». Det er demokratiets måde at sikre, at brugen af vold i samfundet er under kontrol, og den magt ligger hos politiet. Kun politiet har lov til at bruge vold og magt i demokratiske, civiliserede samfund. (i modsætning til mellemøstlige klansamfund, hvor civile selv fungerer som politi, dommer og bøddel, gerne mod ulydige kvinder)

Samfundet er 100% afhængig af, at politiet opretholder denne «enevældige» magt, og dermed fungerer som en magtfaktor over for de kriminelle – men også en magtfaktor over for de borgerværn, som vil opstå, hvis borgerne ikke føler sig beskyttet af politiet. Hvis de kriminelle bliver modigere, må politiet blive hårdere og stærkere. Borgerne skal kunne stole på, at politiet har de de kriminelle miljøer under kontrol, ellers falder samfundet fra hinanden. I stedet prøver de kriminelle miljøer at få kontrol over politiet inde fra.

Et særpoliti for enhver særgruppe?

Hvis politiet består af forskellige etniske grupper, som ikke stoler på hinanden og splittes internt af særinteresser, etnicitet og religion, så har man i realiteten ikke længere en effektiv politistyrke, og så borgerne heller ingen grund til at acceptere politiets voldsmonopol. Det ser man tendenser til i USA, hvor spørgsmålet om politifolks race er blevet yderst aktuelt. Et spørgsmål, som overhovedet ikke skal være et spørgsmål. Politi er nemlig politi. Sådan må det være.

Det skal ikke spille nogen rolle, hvilken repræsentant for ordensmagten, du møder. Det er derfor, de går i uniform. Men nu undergraves den lighed af det multikulturelle samfundseksperiment, som ser sig nødsaget til at ansætte etniske politifolk med etniske uniformseffekter for at de bedre skal kunne håndtere deres egen etnicitet, da disse indvandrere ikke stoler på hvide eller politiet generelt.

Dialog i stedet for magtmonopol.

Politikerne forsøger nu at bøde på den uro i samfundet, de selv har skabt, ved at satse på «dialog». Derfor trygler man tyrkiske og arabiske indvandrere om at blive en del af tysk politi. Men det er jo at lade sig suge ind i en negativ spiral, i stedet for at være en modkraft. Multikulturens problemer sprøjtes direkte ind i politet. Paradoksalt nok forventes den hvide befolkning at være helt farveblinde og kulturneutrale, og acceptere enhver betjent uanset bagrund eller tørklæde. At bede om en hvid betjent vil blive forsidestof. Nogen er nemlig mere lige end andre, og racemæssige dobbeltstandarder er en af multikulturens vigtigste byggestene.

Hvis europæiske politistyrker bliver infiltreret af befolkningsgrupper, religion, islamister og kriminelle med private kulturelle agendaer, som igen skaber tvivl om politiets neutralitet og handlekraft – så skaber politiet ikkelængere tryghed, men usikkerhed. Så importerer man Mellemøstens og Nord-Afrikas skepsis over for politiet, lige ind i Europa. Så er vejen kort til at at hævde sig chikaneret og hetzet, hvis betjenten har den forkerte hudfarve, køn, religion eller uniformspynt, og endnu kortere vej til helt at gå uden om politiet og hellere «ordne det selv». Så bliver det hurtigt umuligt at opretholde lov og orden.

Efter politiet kommer militæret

Multikulturens samfundseksperiment skaber store kulturelle og etniske gnidninger, som ikke fandtes tidligere. Det burde medføre, at dem, som varetager voldsmonopolet fungerer optimalt og endnu mere skærpet og bestemt. I stedet risikerer vi, at politiet undergraves af nøjagtig de samme faktorer, som ødelægger de multikulturelle samfund.

Balkaniseringen af samfundet kan måske holdes i skak af en stadigt mere styrket ordensmagt. Balkanisering af politiet kan ikke holdes i skak. Det er et signal om sammenbrud – for ryger først politiets evne og vilje til at slå til mod kriminelle klaner, så har de kriminelle i realiteten vundet. Så står gangster-islam samlet mod en splittet og svækket ordensmagt infiltreret af deres egne, og så er der kun en mulighed åben for de politikere, som vil genoprette lov, orden og tryghed: Militære styrker. Som vi nu ser det i Frankrig, og som Danmark har lagt kimen til.

Hvordan står det til med politiet i resten af Europa?

Tyskland er ikke det eneste land, som har adopteret tanken om at ansætte etniske betjente for at håndtere de forskellige etniciteter. USA har gjort det længe, bl.a. for at kunne kommunikere med den spansktalende befolkning, men de slipper naturligvis ikke folk ind, der har kriminel baggrund, uklar identitet eller et klantilhørsforhold. Man foretrækker assimilerede og dedikedere amerikanere til etaten, for amerikanerne tænker i sikkerhed, og ønsker ikke at skyde sig selv i foden. Den varslede situation i Tyskland, leder os derfor til at stille følgende spørgsmål til alle europæiske politikere:

«Kan det tænkes, at en fremmed kriminel mafia kan se nytten af at infiltrere både politi og militære styrker i dit land også?» Svaret fra de multikulturelle godtroende, fjolser er: «Nej, så kyniske og slemme er den kriminelle mafia ikke??»Og der har du problemet med Europas ultra-naive elite: De undergraver alle sider af samfundet med deres dumhed. Sammenholdet forvitrer i takt med, at mangfoldigheden tager til. De store landsdækkende medier i Europa har afsluttet deres samfundsopgave, og fokuserer hellere på at opdrage læserne til at mene de rigtige ting og omfavne den multikulturelle ønskedrøm ved at rapportere gode og filtrerede nyheder i udvalg. Det er vigtigere ikke at skabe uro end at lave journalistik og skrive sandheden.

Det indebærer igen, at hvis man kun følger mainstreammedierne, så forstår man mindre og mindre af det samfund man lever i, og bliver stadigt mere desorienteret om virkeligheden omkring sig. Så er det ikke overraskende, at man bliver overrasket, når kriminelle klaner slår til og overtager gader, kvarterer og hele bydele.

First we take Manhattan. Then we take Berlin.

Linker.

https://amp.focus.de/politik/deutschland/anonymer-brief-lka-beamter-warnt-berliner-polizei-wird-von-kriminellen-clans-unterwandert_id_7794757.html

https://counterjihad.com/exclusive-muslim-terrorists-infiltrating-law-enforcementd

ANNONSE
Donationer til document.dk motas med tak :-)

Ét svar til “Tysk politi beriges”

  1. David siger:

    Det synes at være et mantra, at vi skal huske og vi skal lære af historien.

    Men nettop balkanismen, som også nævnes i artiklen, synes at være gledet helt ud. Ingen synes at huske hvorfor det gik så galt på Balkan, og da slet ikke hvad der skete.