Kommentar

Drammen tingret har lige idømt en bosnier til 6 års fængsel for familievold. Voldsmanden, som også er tiltalt for drab i Bosnien, har fået norsk statsborgerskab (naturligvis) og kan dermed aldrig udvises. Han bliver derfor et symbol på, hvordan naive politikere står med åbne arme og inviterer voksne mænd fra voldelige samfund til at blive «norske», uden at man ved noget som helst om deres historie, adfærd, intentioner, kultur, netværk, tilhørsforhold, sympatier eller agenda. Naiviteten og uforsigtigheden er så monumental, at man må spørge: Har multikulturens politikere og vælgere brandalarmer derhjemme? Hvorfor det? Er ikke det bare at «oppiske en frygt» og skabe utryghed for alle i hjemmet? Tænk lidt på børnene!

Jeg skal medgive, at jeg måske ligger over gennemsnittet, når det gælder om at være sikkerhedsorienteret. Jeg gjorde tjeneste i militærpolitiet og arbejdede i mange år efter som vægter, hvor arbejdet går ud på at stoppe trusler FØR de manifesterer sig. Ikke på at sige undskyld, eller «jo, men …» eller finde syndebukke, når skaden er sket. Man bliver hurtigt præget af den slags arbejde: Jeg tjekker altid, hvor den nærmeste nødudgang er. Det første jeg tjekker på båden til Danmark, er evakueringsplanen. Når jeg stiger på et tog, så scanner jeg medpassagererne. Jeg gør det fordi jeg ved, at dem som ikke har gjort det, bliver sårbare. Jeg tænker sikkerhed om alt og alle, for dem, som ikke gør det, må leve med konsekvenserne af skødesløsheden resten af deres liv.

Mere og mere sikkerhed. Undtagen …

De seneste 30 år har Storting og regering vært fuld af politikere, som vil have mere sikkerhed. De vil have fartbump, cykelhjelme, vejdelere og sprinkleranlæg. De bruger millioner på informationskampagner om risikoen ved alkohol, hvis du er gravid. De bruger hundredevis af milliarder på at sikre Norge mod klimaændringer, som næppe er en reel trussel, og noget som vi under alle omstændigheder ikke kan gøre noget ved. De skifter batterier i brandalarmerne hver år. De køber biler med max kollisionssikring, uden at de nogensinde har været udsat for en ulykke. Men de samme politikere ofrer ikke sikkerheden en tanke, når det gælder indvandring. Stik den! Hvordan opstår en så monumental kortslutning?

ANNONSE

Politikerne, som strør tonsvis af salt på vejene for at hindre, at ulykker indtræffer, bruger milliarder på at hente vildt fremmede mænd opvokset i kvindehadende voldskulturer, for at de skal berige os som nye landsmænd, i stedet for at få hjælp i hjemlandet. Og enhver som har noget imod denne skødesløse politik, fremstilles som problemet. Disse politikere er skræmt af obskure hackere fra Rusland, men går glade på besøg i moskeer, hvor man ved, der prædikes had mod Vesten og vores sekulære love. De har næsten forbudt rygning for at redde vores liv, men nu må de anbringe lastbiler som barrierer til 17. maj-arrangementerne på grund af sin egen farlige indvandringspolitik.

Det behøver politikerne i Polen ikke, for der ser man masseindvandring og islam for, hvad det er: en sikkerhedsrisiko overfor egne borgere, kultur og demokrati. Derfor er Polen ikke præget af bilbrande, optøjer, voldtægter, splittelse, skudepisoder og koranklodser, som f.eks. Sverige. Sikkerhedstænkningen fungerer. Men så må man tænke sikkerhed ud fra ej helhedsbetragtning, ikke skabe store sikkerhedshuller med vilje, som Europas multikulturelle elite gør.

Dem som ønsker tryghed, er «racister» alle sammen!

Vi som advarer mod islamiseringen og balkaniseringen af Europa, lægges for had, fordi vi advarer om en fare, som for længst har vist sig reel. Vi bliver kaldt «højreekstreme» fordi vi afklæder multikulturen som det livsfarlige samfundseksperiment, det beviseligt er, og dermed truer vi det «gode» image for magtmennesker og selvhøjtidelige fjolser. Vi ødelægger deres selvbillede som ansvarlige og omsorgsfulde politikere, og det er uacceptabelt. Kritikere må tages i opløbet, og samme politik fortsætte! Europæiske politikere, som er besatte af «før var»-tænkning om klimaet, har ikke ofret en «før var»tanke, når det drejer sig om faren for, at fremmedkulturel vold, voldtægter og terror stige og ramme deres egne lands borgere. «Refugees Welcome»-fjolserne ønskede vildt fremmede våbenføre mænd fra krigszonen velkommen til i deres hjem. Indvandringsindustrien advarer mod nationalkonservativ ideologi, men beskytter islamisk ideologi, til trods for al den vold, den skaber. Hvor dum kan man blive? Hvor inkonsekvent kan voksne mennesker have lov at være?

Sveriges katastrofe skyldes anti-sikkerhedspolitik

I Malmö har den tredje gruppevoldtægt i streg endelig rystet de politikere, som ønskede voldsmændene velkommen til Sverige. Der findes ingen bortforklaringer, som kan lægge røgslør over sandheden: Disse politikere, som tjekker pulverslukkerne en gang årligt, for en sikkerheds skyld, ofrede aldrig sikkerheden for en 17 årig pige en tanke. Faktisk hævdede de, at det var «racistisk» og «højreekstremt» at tænke på hendes sikkerhed. Nu er den unge, svenske pige ødelagt for livet efter grusom sextortur fra en rovdyrflok af mænd. Sverige, vågn op!

Voldsmændene har skylden, men de har medsammensvorne: Stefan Löfven, som har uendelig omsorg for de skæggede, uledsagede flygtningebørn fra voldskulturer, bør tiltales for uagtsom medvirken til tortur, voldtægt og drabsforsøg på børn fra svensk kultur. Voldsmændenes medsammensvorne har skylden for, at politiet er overarbejdet, noget som igen gør voldsmænd stadigt modigere. Löfven ville blive fundet skyldige af enhver svensk jury, for snart findes der dårligt et troværdigt forsvar. Måske det var dét, Reinfeldt forstod, da han vendte politikken ryggen efter at have tabt valget? Gemmer han sig i håbet om, at ingen skal huske ham, når vinden vender?

En regering som kalder krav om brandbiler «at oppiske frygt», samtidig med, at de inviterer pyromaner til landet, ville ikke overleve en uge, før der blev stillet en mistillidsdagsorden. Men dette er det multikulturelle Disneyland – hvor alle vil hinanden det godt, hvor forskelle skal skabe fællesskab, og hvor løgnen er vigtigere end landets egne unge pigers sikkerhed. Tænk over dét, næste gang du modtager en stemmeseddel. Fortæl hvad du tænker til venner og familie.

Åbenlyst farligt, men solgt som fred 

Flyselskaber som bruger blot den mindste piratproducerede bolt i deres flye, bliver heldigvis sat på plads af myndighederne. Trailerchauffører som ikke overholder køre-hviletidsreglerne får bøder. «Sikkerheden er i højsædet», siger myndighederne … og åbner grænserne for voldsmænd, som kan lyve sig ind i landet med købte baggrundshistorier, falsk identitet og falsk alder. Det er det mest risikofyldte samfundseksperiment i europæisk og norsk historie.  Benhårde islamister går frit omkring og kan rejse, hvor de vil, for andet ville krænke deres menneskerettigheder. Paæestinensiske bøller, som vil udrydde jøderne og udslette Israel, er blevet fremstillet som ofre. Ingen sikkerhedsfare at spore der.

De redaktøre, som løber islamiseringens og voldskulturens ærinde, tager hjem og låser døren efter sig for en sikkerheds skyld – i et samfund, de selv arbejder aktivt for at gøre mere utrygt. Partiledere, som ønsker vildt fremmede velkommen fra talerstolen siger, at «vi ikke skal lade os skræmme», men de har skærpet sikkerheden omkring sig selv. Sikkerhedstænkning handler nemlig netop om at tænke det værste, og lade sig skræmme. Hvorfor skulle cigaretpakkerne ellers være fulde af advarsler om død og sygdom?

Kan de garantere vores sikkerhed? 

Kan disse skødesløse politikere raskmelde det samfund de selv skaber? Nej. Kan de garantere, at alle dem de har sluppet ind er tjekket og sikret? Nej. At alle der har fået norsk (eller dansk) statsborgerskab vil os det godt, og at de vil det samme som os? Nej. At alle titusinder, som snart bliver familiesammenført i gratis boliger og kontanter har gode intentioner? Nej. At fremmede voldsmænd, som aldrig skulle have vært her i landet, slipper ud af fængslet og ikke begår mere fandenskab? Nej. Det eneste de kan, er at flakke med blikket og kalde kritikere for «racister» og andet vrøvl, fordi vi afslører det onde og vanskelige sikkerhedshul, de har skabt med fuldt overlæg. Der stoppede al sikkerhedstænkning. Der stoppede interessen for borgernes ve og vel. Mellemøstens kvindefjendtlige, konfliktfyldte og klanbaserede kulturer er erklæret ufarlige. Wir schaffen das. Kritikerne af ukulturen brunmales som sikkerhedsproblemet. Well, God damn you all!

Hvornår blev vores land overtaget af børn, med en drøm fra Disneyland og regnbuer i blikket? Hvad blev der af de voksne med principper og ansvarlighed? Hvad blev der af den heldhedsbaserede sikkerhedstænkning, som vi kendte fra før, forsigtighed, og risikoforståelse for hele landet og det folk, man har ansvar for? De tænker sikkerhed for sig selv, og «oppisker frygt» på alle andre samfundsområder. Men når det gælder masseindvandringen, er sikkerhedstænkning uønsket, farlig og negativ. Vi må vænne os til terror. Vænne os til voldtægter. Vænne os til, at piger bliver kaldt ludere. Ikke tale om! Det skal vi slet ikke.

Ved I ikke, at der er farlige mennesker derude i verden? 

De har uendelig omsorg for fremmede, skæggede børn og krigeriske mænd fra krigszoner. Hvad blev der af omsorgen og trygheden for vore egne piger, som de laver en krigszone omkring? Har de ikke læst op på 1400 år med erobringshistorie, kvindehad og jødehad? Hvad er det med dem? Nogen har rigtig meget at svare for.

Document: Bosnisk islamist dømt for familievold i Drammen

Køb Hege Storhaugs bog her!

ANNONSE

4 svar til “Har multikulturens politikere brandalarm derhjemme?”

  1. finnaskov@mail.tele.dk siger:

    Fantastisk godt skriv Kent.
    Det burde værre tvangslæsning for samtlige politikere.
    Bravo.

  2. Riisgaard, Danmark siger:

    Kent Andersen lærte som professionel (militærpoliti og vægter) at se virkeligheden i øjnene og at være årvågen, især når han færdes med off. transportmidler – flugtveje, redningsvest og -båd, spotte medpassagerer. Sikkerhedstænkning er vane for den professionelle, vel også for folk, som har været i truende situationer. Sådan må vi andre ikke tænke, forbudt. Politikere vil have os til at blive i vore gamle vaner, koste hvad det skal være. For de er jo ligeglade med vores liv og lemmer og vore børn. Overgreb på vore piger er bare beklagelige, tilfældige. Sikkerhedstænkning vil jo dementere deres politik som uansvarlig. Politikerne har lykkedes med deres svig hidtil. Eftertiden skal vide, at de har blodige hænder. Det skal blive mine ord til på dødslejet til mine børn og børnebørn, at de fleste politikere og MSM gennem de sidste 30 år gjorde sig til medsammensvorne i at belyve befolkningen om den kulturfremmede masseindvandring. Nej, kulturfremmede og dødeligt fjendske.

  3. finnaskov@mail.tele.dk siger:

    Har gennem et langt liv under mange forskellige himmelstrøg for længst tillagt mig samme vaner som Kent beskriver.
    Man bliver som regel belært gennem erfaringer. Empiri er en god ting når man har været ude for nogle ubehagelige episoder.

  4. Steen Madsen siger:

    Sørgeligt men sandt, er utroligt skuffet over hvor mange der vender ryggen til problemet, har svært ved at tage politikerne alvorligt efterhånden, føler mig også personligt angrebet som racist, menneskefjende når jeg taler om det til familie og venner. Dette indlæg er nok det der bedst beskriver vore samfund , og hvad det vel ender med, troede jeg kendte os her i norden, kan ikke forestille mig det kunne ske i min ungdom i 60 erne.