Nyt

Den ikke-eksisterende stat “Palæstina” er valgt som medlems”land” i Interpol.

Afgørelsen faldt med 75 stemmer mod 24. 34 afstod fra at stemme. De såkaldte palæstinensere skulle bruge 2/3 flertal. Stemmeafgivningen er hemmelig, men Israel og USA stemte imod.

Interpol forbinder politi world wide på forskellige områder, som bl.a. sikkerhed, terrorisme, korruption og organiseret kriminalitet. Nu kan Interpol kun engagere sig i sager, som strækker sig over flere lande. Dermed kan palæstinensernes egen terror og korruption fortsætte parallelt med den nye mulighed for adgang til følsom information. Der bør vel også sættes spørgsmålstegn ved det palæstinensiske politis evne og vilje til reelt samarbejde med andre lande, herunder til udlevering af oplysninger.

Sagen giver mindelser til da PLO – datidens største terrororganisation, særligt inden deres flykapringer – blev inviteret til at deltage i International Air Transport Associations konference om luftsikkerhed i 1970´erne.

De såkaldte palæstinensere har i mange år arbejdet hårdt på at få indflydelse i verden. “Palæstina” gik fra observatørenhed til observatørstat (ja, stat) i FN i 2012, og er siden blevet tilknyttet over 50 internationale organisationer og aftaler.

ANNONSE

Målet er selvsagt en egen stat. På vejen dertil behandles de som en stat.

 

https://www.theguardian.com/world/2017/sep/27/interpol-votes-to-admit-palestine-as-full-memberhttp://www.independent.co.uk/news/world/middle-east/interpol-palestine-state-member-country-recognise-israel-assembly-palestinian-authority-plo-a7969531.html

ANNONSE