Nyt



Det venstreradikale Palæstina Initiativet har netop udsendt et par brochurer med det vante budskab. Man foregiver at kæmpe for palæstinensernes menneskerettigheder, og betegner Gaza som værende ‘verdens største fængsel’, en særlig israelsk kombination af ‘apartheid, militær besættelse og kolonisering’. “For Israel handler om mest mulig jord – og færrest mulige palæstinensere”, noteres det flere steder, i en tekst der også finder plads til ‘Hamas’ ti krav til våbenhvile’. Det nævnes derimod ikke at Hamas er en terrororganisation, der i sit officielle chartre kræver Israels udslettelse, blandt andet med henvisning til ‘Zions vise protokoller’. At chartret opfordrer til mord på jøder, ligesom det overordnede mål for Hamas at skabe en stat baseret på Koranen, ja, det blev der heller ikke plads til. Israel krænker menneskerettighederne, støt Hamas’ jødedræbere.

Den medfølgende plakat er goebbelsk propaganda, helt i Hamas’ ånd. Mikkel Andersson kommenterede det palæstinensiske kort-trick tilbage i 2014. Ordene fortjener gentagelse.

“Ok. Her er en kort historielektion. Rigtig mange smider dette kort rundt som en slags forklaring på den nuværende konflikt. Men det er altså misvisende – pænt sagt – når det postulerer, at der er sket en gradvis og enorm reduktion af en palæstinensisk stat og/eller palæstinskkontrollerede områder.

Området, der på det første kort omtales Palestine, var ikke en palæstinensisk stat. Det var indtil WW1 en del af det tyrkiske Osmannerrige. Derefter blev det administreret af englænderne. Men lad os tage de fire kort enkeltvis, fra venstre.

1. Dette kort viser det britiske mandatområde. ikke en palæstinensisk stat.

2. Dette kort viser den delingsplan som FN foreslog til hhv. en Israelsk og palæstinensisk stat i det britiske mandatområde vest for Jordanfloden. Den accepterede israelerne mens araberne forkastede den og indledte det, som Israelerne kalder uafhængighedskrigen mens araberne og palæstinsere kalder det Nakba – katastrofen. Derefter blev Israel oprettet i de grænser, som vi i dag kender som 1948-grænserne.

3. Dette kort viser Gaza og Vestbredden. De to områder var de-facto dele af Egypten og Jordan indtil Seksdageskrigen i 1967. Ideen om at det skulle være en palæstinensisk stat, havde PLO ikke før langt senere og frasagde sig eksplicit i sit charter fra 1964, at man skulle have ret til at udøve herredømme over de områder. Den position ændrede man så senere, da man opgav ideen om at udslette Israel totalt, hvilket imidlertid stadig er det erklærede mål for Hamas, der betragter hele Israel som besat område og alle indbyggere her som legitime mål.

4. Dette kort viser Vestbredden ca. i dag. De grønne områder er der, hvor selvstyret, som blev oprettet i 1994 ved Oslo-forhandlingerne, har autoritet. De hvide er der, hvor Israel har det. Det betyder ikke, at der er bosættelser i alle de hvide områder af Vestbredden (selvom der er i en stor del af dem), men at Israel udøver territorial kontrol herover. De grønne områder her – selvstyret og nu Hamas i Gaza – er altså de _eneste_ områder på nogen af de fire kort, hvor palæstinensere kan siges at have noget, som minder om en palæstinensisk stat med en vis grad af suverænitet. Ingen af de grønne områder på nogen af de tre andre kort, var områder hvor palæstinenserne havde hverken en stat eller selvstyre.

… forsøget på at fremstille en kompleks historisk udvikling, hvor der på intet tidspunkt har været en palæstinensisk nation, som en narrativ om at Israel konstant taget gigantiske landområder fra en palæstinensisk stat eller individuelle jordejere, som kortet ovenfor forsøger, er faktuelt forkert.”

ANNONSE